/\

ANNONCE

Gennemførelse af Birkebeiner kan godt være en ensom opgave, men man er ikke alene om det.
Gennemførelse af Birkebeiner kan godt være en ensom opgave, men man er ikke alene om det.

Livsstil

Langrend – virksomhedsledernes nye hobby

De er højtuddannede, bestrider lederstillinger og elsker at presse sig selv. Skandinaviske virksomhedsledere har for nylig fundet sig en ny hobby: skiløb.

Langrend er tilbage, og den traditionelle skandinaviske sportsgren har også fundet vej til bestyrelseslokalerne. Lige som tennis, golf og sejlads er skiløb nu en af de foretrukne sportsgrene blandt mange virksomhedsledere.

Om dagen er de ledere, om aftenen er de semiprofessionelle atleter.

Selvom løbsorganisatørerne ikke har data om deltagernes professioner eller titler, understøttes trenden af andre former for dokumentation, selvom denne måtte læne sig op af indicier. Norske finansmagasiner lister højtprofilerede virksomhedslederes løbstider, der udbydes flere og flere elitetræningsprogrammer for ledere, og løbene har været fuldt booket i flere år nu.

Om få uger håber mere end 60.000 skiløbere at gennemføre Vasalöppet og Birkebeinerrennet. Vasalöppet i Sverige er et 90 km langt løb fra Sälen til Mora, mens Birkebeinerrennet i Norge strækker sig over 54 km fra Rena til Lillehammer. For at illustrere langrendudøvernes popularitet blev Vasalöppet udsolgt på 83 sekunder for et år siden. 

Det er her træningsindsatsen bliver testet. 

Henrik Granström, 43, COO hos Stronghold og CEO for Newsec.

Svenske Henrik Granström på 43 er COO hos Stronghold og CEO for Newsec og en af dem, der har lagt rigtig mange timer. Han har deltaget i CCC 1.000 (Cross Country Clinic), hvor håbefulde atleter trænes til at slutte i Top 1.000 i Vasalöppet.

Den benhårde træning giver veldokumenterede resultater. 11. gang han deltog i Vasalöppet, sluttede Granström på en 415. plads, hvilket var personlig rekord. 

”Mit mål er at gentage succesen og slutte i Top 500”, siger Granström. 

”Det er dejligt, at folk, der har de samme ambitioner, kan mødes og konkurrere mod et fælles mål. Alle mennesker i vores gruppe er ledere eller virksomhedsledere, og vi forsøger alle at finde en balance mellem arbejde, familieliv og træning”.

Billedet af statussøgende virksomhedsledere, der kæmper sig vej gennem Birkebeinerrennet, har ikke bare skabt opmærksomhed for sporten, men også fået forskere til at se nærmere på langrendudøverne. Der er en voksende interesse for at finde af, hvad der får folk som Granström til at kaste sig ud i disse udfordringer.

”Det er svært at sige, hvad der får mig til at tage sådan en udfordring op, men jeg kan godt lide at sætte mål for mig selv”, siger Granström. ”I de seneste år har jeg ønske at blive bedre, hurtigere og slutte på en bedre placering hvert år.”

En del af forskningen viser, at der er en særlig gruppe mennesker, som træner hårdere – de, der er højtuddannet. Granström tror i hvert fald, at folk, som har klaret sig godt på arbejde, også kan have større tendens til at sætte ambitiøse mål for sig selv på pisterne.

Ifølge Birkebeinerrennet-statistikken har op til 65-70 % af alle deltagere en videregående uddannelse, og størstedelen tjener mere end gennemsnitslønnen i Norge. 

Norske Sverre Hurum er 60 og CEO for konsulentvirksomheden Bouvet ASA med 1.030 medarbejdere i Norge og Sverige og har deltaget i udholdenhedsløb siden starten af 1990'erne.

”Jeg ved ikke, om der er status i selve løbstiderne”, siger han. ”Det handler mere om at kunne diskutere træningsprogrammer over frokosten. Jeg tror, det mere er træningen, der er blevet en vigtig faktor”. 

Ny forskning viser, at udendørs aktiviteter som skiløb, cykling og løb hjælper med at reducere kroppens stressniveau endnu mere, end når man træner i fitnesscenteret.

”Folk fra erhvervslivet har ofte stillesiddende arbejde, der involverer begrænset fysisk aktivitet, men har samtidig ofte stressende deadlines og krav”, siger Jo Gunnar Ellevold, der er CEO hos Birken AS.

”Det er tænkeligt, at udendørs træning og fitnessmål tiltrækker denne gruppe”.

Skiløb har været en vigtig brik i puslespillet i både Granström og Hurums liv. Ud over et godt helbred har det også givet dem andre fordele, herunder et stort netværk af kontakter, som de har trænet med i mange år.

”Jeg har også samarbejdet fagligt med mine træningspartnere”, siger Granström.

Sport og erhvervsliv har uden tvivl en del til fælles. Skiløb har gradvist udviklet sig fra at være en individuel sport til mere at være en holdsport. Tag bare det norske skihold: Bag deres mange individuelle succeser er gruppekonceptet blevet fremhævet som vejen til de store sejre. For at sige det enkelt presser vi hinanden til bedre præstationer. Hurum fortæller, at det er noget, at sporten har lært af erhvervslivet.

”På arbejdet taler vi om, hvordan vi kan arbejde som et team”, siger han. ”Vi samarbejder om at nå vores mål, og jeg tror, vi ser mere af det inden for langrend også. På den anden side lærer sporten dig, hvordan du holder dig i form, og hvordan man bliver bedst til det hele”. 

Tekst: Fredrik Wallin

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk