/\

ANNONCE

Johan Ringdal. Foto: Jeton Kacaniku
Johan Ringdal. Foto: Jeton Kacaniku

Livsstil

Manden, som gjorde galocher cool

Galocher var utidssvarende og ret uncool - indtil nordmanden Johan Ringdal genoplivede dem på egen hånd. Sidste år solgte SWIMS galocher, hyttesko, overtøj og tasker for et beløb på 8,5 millioner Euro.

Johan Ringdal. Foto: Jeton Kacaniku

Da Johan studerede på designskolen Parsons School of Design i New York, lagde han mærke til, at New Yorkerne gik med deres fine lædersko i regn, slud og sne. De hoppede over vandpytter, og deres sko blev ødelagte af sjap og saltede fortove. Men Johan voksede op i et hjem, hvor gammeldags galocher stadig hører til dagens orden.

"Galocher er virkelig praktiske", fortæller Johan.

"Jeg var sikker på, at det måtte være muligt at lave nogle elegante galocher, som kunne beskytte de dyre sko, som forretningsfolkene på Manhatten gik rundt med". 

Da Johan blev færdiguddannet, rejste han tilbage til Norge for at lave en forretningsplan. Han skitserede, hvordan han mente galocher 2.0 skulle se ud. Med sine designs og et par gammeldags galocher under armen tog han til Tyskland for at deltage i en fagmesse inden for plast og gummi. Han snakkede med forskellige virksomheder, der producerede alt lige fra flasker til våddragter, og en virksomhed i Taiwan ville gerne udvikle og producere produktet. 

 

I 2006 solgte Johan det første par galocher. De var farverige og tilstrækkelig cool til at appellere til stilbevidste forbrugere.

Én af Johans første kunder var forretningen Ferner Jaconsen på Stortingsgaten i Oslo, som er kendt for at sælge fodtøj og tøj af høj kvalitet.

"Det gjorde en stor forskel at have sådan en kunde som reference", fortæller Johan. "Men jeg skulle selv stå for al salg og distribution de første to år".

Den internationale succes kom i 2009. SWIMS blev kontaktet af den engelske håndskomager John Lob, hvis fornemme kundeliste omfatter folk som Frank Sinatra, prins Charles og Calvin Klein. Johan arbejdede sammen med John Lobb om at udvikle en speciel galoche til at beskytte luksusskoene.

Foto: Jeton Kacaniku

Fra praktisk skoovertræk til livsstilsbrand

To år senere kom der et opkald fra Armani, hvilket førte til udviklingen af Armani by SWIMS, en galoche-kollektion designet til at matche Armanis skosortiment.

SWIMS kom vidt omkring. Men der var ét problem - forretningens succes afhang af vejret.

Kunderne købte galocher om efteråret og vinteren. Om foråret og sommeren forsvandt de fra hylderne - og SWIMS forsvandt i kundernes bevidsthed.

SWIMS havde brug for nogle produkter, som kunne sælges i sommerhalvåret. Svaret var en klassisk hyttesko, som kan bruges på både stranden og båden. Hytteskoene blev en succes og bliver nu solgt i 1.200 eksklusive butikker i 40 forskellige lande. "SWIMS blev et livstilsbrand", fortæller Johan.

Nu har virksomheden planer om at lancere adskillelige produkter rettet mod kvinder og at åbne sine egne butikker. 

 

Tekst: Inga Ragnhild Holst 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 10 august, 2015

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk