/\

ANNONCE

Dunjakke og halstørklæde fra Fleischer Couture og Norwegian Rains frakke, Rive Gauche, med quiltet uldfoer.
Dunjakke og halstørklæde fra Fleischer Couture og Norwegian Rains frakke, Rive Gauche, med quiltet uldfoer.

Livsstil

Norsk design som varmer

De sidste år har mange nordmænd holdt varmen med dunjakker lavet af udenlandske producenter. Men norske designere er nu i gang med at lave tøj, som er tilpasset de nordiske kuldegrader og byer.

Når kuldegraderne niver dig i huden, hjælper det ikke rigtig med italienske cashmerefrakker. Så skal man have dun. De sidste år har nordmænd da også klædt sig i dunjakker og parkaer fremstillet af producenter i Italien, Frankrig og mange andre lande. Men nu er flere norske firmaer også selv begyndt at lave vintertøj, som man kan bruge til et møde i Oslo, København eller Stockholm. 


Norwegian Rain

Alexander Helle og Michael Tetteh Nartey (T-Michael) eksporterer nu deres innovative regntøj. Frakkerne fra Norwegian Rain holder kulde, regn og blæst ude. Men det er der ingen, som kan se på det smarte snit. Norwegian Rains historie starter i Bergen. Alexander Helle lagde mærke til, at Bergen huser mange kreative talenter, men at kun få af dem lykkes kommercielt. Inspireret af det, som han så på gaden i Milano, lavede han en masteropgave på Norges Handelshøjskole, som handlede om at starte et firma, der kunne lave regntøj, som var beregnet til livet i byen. I 2008 realiserede han projektet sammen med skrædder og designer T-Michael, kendt for sit sofistikerede design og fine håndværk.

 - "Vi laver klassisk overtøj, som du får lyst til at gå med. Det er en bonus, at det er lavet til storm og blæst," forklarer Alexander Helle fra Norwegian Rain til Scandinavian Traveler. 

Tøjet kan også bruges i de bidende skandinaviske kuldegrader.

–"Det bliver lavet af quiltede uldfibre, så du får en tyndere jakke end en dunjakke, men samtidig beholder varmen. Det er en innovation, som er udviklet i Schweitz. Konceptet bygger på, at alt skal være funktionelt, og at du også skal kunne bruge tøjet i solen, uden at det bliver for varmt."

"Det handler ikke så meget om mode, men om håndværk", tilføjer Helle. Alligevel sælger Norwegian Rain mange jakker til Californien, hvor der har været tørke i flere år. Nu begynder de også at lave sko, efter at have lavet en skoaftale med britiske Grenson Shoes.

Norwegian Rain kan købes i 8 af Høyes butikker i Norge, i Norwegian Rains egne butikker og på nettet. Andre steder i verden fås Norwegian Rain i 122 butikker i 18 lande. 

Web: www.norwegianrain.com
Instagram: @norwegianrain
Facebook: Norwegian Rain

Butikker:
T-Michael & Norwegian Rain
Kirkegata 20, Oslo

T-Michael
Skostredet 9, Bergen
 

Norwegian Rains modeller Single Breasted med aftageligt foer og cashmerebetrukket krave, og Moscow med uld fra Island.

Fleischers Couture


Thea Eline Sundhell og Maja Mejlænder Fleischer i Fleischer Couture.

Dunparkaerne og cashmereovertøjet fra Fleischer Couture kan nu fås i flere butikker rundt omkring i Norge. Med det overtøj kan du gå til og fra arbejdet uden at fryse. Også dette mærke så dagens lys på et universitet.

– Da jeg skulle lave en opgave i industridesign i Skotland i 2004, ville jeg lave en skijakke. Den skulle være funktionel, sjov og tilpasset kvinder, siger kvinden bag firmaet, Maja Mejlænder Fleischer. – Den skulle også være eksklusiv. Bagefter lavede jeg en kollektionsprøve og fik godt respons på den. Da min partner blev færdig med sine studier på BI, startede vi op.

Denne vinters kollektion består af alt fra undertøj til jakker. Jakkerne er fyldt med dun, har varme kraver og rummelige lommer. De er også vandafvisende. Det øvrige tøj er fremstillet af merinould, cashmere og silke. Det hele er tilpasset til den nordiske kropsbygning.

–Jeg ved ikke, hvorfor der ikke er flere, som laver vintertøj i Norge, men det skyldes måske, at vi ikke har tradition for at lave tøj her, siger Fleischer.

Fleischer Couture sælges nu i 80 butikker i Norge, bl.a. hos Høyer, Ferner Jacobsen, Tatler og hos Ilse Jacobsen. Selskabet er også i gang med at starte eksport af nordisk couture.

 


Fleischer Couture laver tøj, der passer til det nordiske klima.

WebFleischercouture.no
Instagram: @fleischercouture
Facebook: Fleischer Couture

Ejer og designer Marius Johannessen fra Cedrico.Cedrico



Cedrico har lavet varme dunparkaer i tre år. Og i løbet af de år er det lykkedes for firmaet at rykke ind i de mest højprofilerede butikker i Norge, som f.eks. Follestad-butikkerne, Steen & Strøm, Bogart Cosmo i Trondheim og Kouture Bergen. Manden bag firmaet, Marius Johannessen, har altid været interesseret i tøj og mode og har fremstillet tøj i lang tid.

– "Jeg har for det meste lavet jakker og har brugt meget skind, som jakken jeg har på lige nu. Så kommer jeg også fra en familie af skræddere og har lange traditioner at leve op til. Bl.a. var oldefar hofskrædder", siger daglig leder og designer Marius Johannessen til Scandinavian Traveler.

Han fik idéen om at lave jakker til et koldere klima, måske en parka. Han lavede flere modeller med forskelligt snit og udseende.

Cedrico er inde i sin tredje sæson. De byder på varme dunparkaer og store pelskraver. – "Jakkerne passer til fjeldet og til storbyen. De skal være varme og se godt ud samtidig."

Den første spæde ide er nu blevet til varme jakker fyldt med 90 procent dun og 10 procent fjer, med detaljer i læder og med flot pelsbesætning.

Han har flere konkurrenter som Parajumpers, Woolrich og Pajar, som nordmænd har sværget til de sidste år.

– "Jeg vil gerne ændre design og udtryk og tror ikke på, at man skal lave det samme år efter år", siger Johannesen, som i efteråret har lavet en kollektion med jakker i nye farver.

Planerne går dog alligevel ud på at holde sig til konceptet og udvikle det videre med de varme dunparkaer. Dermed går Norge en varm vinter i møde.  

WebCedrico.no
Instagram: @cedrico_norway
Facebook: Cedrico

 

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk