/\

ANNONCE

One Direction på Billboard Music Awards 2015. Foto: Shutterstock
One Direction på Billboard Music Awards 2015. Foto: Shutterstock

Prestigefyldte musikpriser

Polarprisen er musikverdenens svar på Nobel-prisen og altså noget af det fineste, man kan vinde som musiker. Prisen gives til personer, grupper eller institutioner, som har ydet en vigtig indsats inden for musikken eller musiklivet.

Lige som Nobel-festen er Polarprisens ceremoni lukket for offentligheden, men man kan se højdepunkter fra ceremonien på svenske TV4. Her følger yderligere et par musikprisceremonier verden over, som du ikke bør misse!

Polarprisen 2016

Svensk TV4 sender direkte fra banketten kl. 20.00–22.00 med højdepunkter fra eftermiddagens ceremoni i Konserthuset i Stockholm.

The Grammy Awards

Grammy Awards. Foto: ShutterstockHer har vi musikverdenens svar på Oscar-uddelingen. Også denne pris gives til fremtrædende præstationer inden for musikbranchen i flere forskellige kategorier (antallet af priskategorier er i dag 105 inden for 30 forskellige genrer). Grammy-prisen uddeles i februar hvert år og kan ses på den amerikanske tv-kanal CBS eller føles online på CBS.com.

The Brit Awards  

The Brit Awards kaldes ofte bare for the Brits og er Englands største prisceremoni inden for popmusik. Den første ceremoni blev afholdt allerede i 1977, hvor ingen ringere end The Beatles vandt tre priser. Siden har britiske popnavne som Elton John, Spice Girls, U2 og Adele vundet prisen. Ceremonien sendes live på BBC i februar.

Billboard Awards

Det amerikanske musikmagasin Billboard er berømt for sine hitlister over mest solgte albums og singler i USA. I maj hvert år afholder magasinet en prisceremoni, hvor årets mest succesfulde kunstnere belønnes. Til forskel fra de andre prisceremonier, hvor en jury udpeger vinderne, er det i stedet hitlister over salg, downloads og statistik, som afgør det hele her. Ceremonien sendes live den 22. maj på ABC.  

International Classical Music Awards

Der er prestigefyldte priser for alle typer genrer i musikkens verden. Inden for den klassiske musik er det The International Classical Music Awards, som gælder. Her uddeles blandt andet priser for bedste symfoniorkestre, kormusik og opera. Ceremonien kan følges på medici.tv (forskellige måneder hvert år).

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Looking for something special?

Filtrer din søgning

Close