Livsstil
Romantiske steder i verden

Hotel Iso-Syöte
Hvad kan være mere romantisk end at holde tæt om hinanden foran en pejs eller ligge i en privat jacuzzi og se ud over den kolde vinter? På dette hotel, som ligger ca. to timer med bil fra Oulu i Finland, kan I gøre begge dele, i hvert fald hvis du bestiller Eagle View-suiten, som byder på en udsigt, der får dig til at måbe.
Hotel Iso-Syöte
Isosyörreentie 246, Syöte
Vis på kort

Zenkichi
New York mangler ikke stemningsfulde restauranter, men hvis I ønsker at være lidt private, så prøv Zenkichi i Brooklyn, som serverer japansk mad. Her er belysningen minimal, og I sidder i jeres egen bås bag ved bambusgardiner. Som skabt til kysseri mellem godbidderne.
Zenkichi
77 North 6th Street, Brooklyn, New York
Vis på kort

Solo per Due
Synes I, at en middag på tomandshånd virkelig skal være … på tomandshånd? 65 kilometer nord for Rom, i den pittoreske egn Vacone, ligger denne restaurant, som kun har et bord, og som kun tager imod to gæster ad gangen. Så hele opmærksomheden drejer sig kun om jer!
Solo per Due
Via Villa di Orazio 2, Vacone
Vis på kort

Amade
Prag er en glimrende by til ture hånd i hånd ad toppede brostensgader langs gamle huse. Afslut dagen med en middag på Amade, som ligger i et gammelt barokpalads med udsigt over vandet. Herfra kan I også skimte Karlsbroen, byens måske mest romantiske pejlemærke.
Amade
Karoliny Světlé 34, Prag
Vis på kort

Post Ranch Inn
Ca. tre en halv time med bil udenfor San Francisco ligger Big Sur, hvor I finder dette luksuriøse (og børnefri) hotel, højt placeret på en klippe. Værelserne har hverken tv eller vækkeure, og i spa’en kan I vælge parbehandlinger. Her findes altså alverdens tid til at slappe af – og fokusere på hinanden.
Post Ranch Inn
47900 Highway 1, Big Sur
Vis på kort
Publiceret: 8 august, 2017
Mest læste
Mest læste
ANNONCE