Livsstil
SAS præsenterer #TrueTravelerMusic: Stine Bramsen
Stine Bramsen, bedst kendt som forsangeren i gruppen Alphabeat, startede sin solokarriere i 2013. Hun strøg hurtigt ind på de skandinaviske hitlister med sangen Prototypical, som blev et stort hit. Hun tager på turné denne sommer, hvilket du selvfølgelig ikke må gå glip af!
Stine chooses her favorites, in her own words:
Tove Lo - Talking Body
Svenskeren Tove Lo fik mig til at nynne hendes første single Habits (Stay High) i månedsvis, og jeg tror, at hendes nyeste single Talking Body har samme potentiale. Jeg elsker hendes ru stemme, og den sårbarhed den tilfører de ellers ret stærke sange. Jeg tror, at Tove Lo har en stor karriere foran sig og ser frem til at høre mere musik fra hende.
Facebook: www.facebook.com/tovelo
Instagram: @tovelo
Twitter: @tovelo
MØ - Walk this way
Mø er vores danske stjerneskud. Hun har attitude og talent og er fantastisk live. For øjeblikket er hun aktuel med Major Lazers hit Lean On over hele Europa, men jeg har valgt Walk This Way, fordi jeg mener, at denne kvinde sagtens kan bære at stå alene, og så er den en af hendes bedste sange. Hendes ruhed i stemmen er faktisk meget lig Tove Los, men MØ's musik er mere dance-præget. Lyt til hende! Vi danskere kan bare det dér!
Facebook: www.facebook.com/MOMOMOYOUTH
Instagram: @momomoyouth
Twitter: @momomoyouth
Seinabo Sey - Hard Time
Yep, endnu en svensker... Jeg ved ikke, hvad de putter i vandet derovre, men det virker! Seinabo Sey er også halvt gambianer, hvilket måske er årsagen til, at den soulprægede lyd i hendes stemme føles så autentisk og virkelig går ind under huden på mig. Der er noget dystert over teksten og melodien, som fungerer rigtig godt med sangens dancebeat.
Disse tre kvinder skriver alle tekster med mening og er dermed bevis på, at popmusik godt kan have nerve og sjæl, hvilket er præcis, hvad jeg forsøger at lave. De inspirerer mig, og jeg håber, at de også vil inspirere dig.
Facebook: www.facebook.com/seinabosey
Instagram: @seinabosey
Twitter: @seinabosey
Se mange flere musiktips:
Truls
Jonathan Johansson
Sarah Dawn Finer
Fay Wildhagen
Too many left hands
Sharks
Flere tips i næste uge!
Publiceret: 13 juli, 2015
Mest læste
Mest læste
ANNONCE