/\

ANNONCE

Van Goghs øre udenfor Rockefeller Center. Foto: Elmgreen & Dragset, Van Gogh’s Ear, 2016. Foto redigeret af kunstnerne. Tilladelse fra kunstnerne og Public Art Fund, NY
Van Goghs øre udenfor Rockefeller Center. Foto: Elmgreen & Dragset, Van Gogh’s Ear, 2016. Foto redigeret af kunstnerne. Tilladelse fra kunstnerne og Public Art Fund, NY

Livsstil

Skandinaviske kunstnere sætter kulør på New York

Selvfølgelig er der MoMA, men New Yorks kunstscene byder på meget mere end det hæderkronede kunstmuseum. Skandinaviske kunstnere udstiller forrygende farver, former og idéer på gallerier og pladser i The Big Apple, og byder på farvestrålende fotografier af dyr og natur, billeder med diffuse og abstrakte figurer og et gigantisk øre uden for Rockefeller Centre!

Elmgreen & Dragset

Danske Michael Elmgreen og norske Norske Ingar Dragset er en velkendt duo i kunstens verden. Deres revolutionerende og humoristiske kunst er spændende at betragte, men skaber også dialog om sociale og kulturelle konstruktioner. Prada Marfa er deres mest kendte installation, hvor de har opbygget en Prada-butik i vejkanten på Highway 90 i Texas. Butikken er altså kun et kunstobjekt. Derfor kan døren ind til butikken heller ikke åbnes, og man kan ikke købe noget. I dag har duoen base i London og Berlin og udstiller flere installationer verden over. 

Til sommer opsætter Elmgreen og Dragset en specialfremstillet swimmingpool på 4,5 ton uden for Rockefeller Center i New York city. Poolen ska symbolisere Vincent Van Goghs øre. En populær myte i kunstverdenen er nemlig, at Van Gogh skar sin øreflip af. 

Van Gogh’s Ear, 13. april – 3. juni      
Rockefeller Center, New York
Elmgreen-dragset.com

Photographer Ole Brodersen at work. Photo: øystein thorsen

Ole Brodersen

Med materialer som polystyren, sejldug og reb fanger den norske fotograf Ole Brodersen landskabet på en innovativ måde. Han vil vise naturens kræfter, som ligger uden for menneskets kontrol.

"Bølger, tidevand, vinde og havstrømme er med til at afgøre, hvordan billedet bliver. Fotosessionerne planlægges altid efter vejrprognoserne, men i sidste ende er det naturen, som bestemmer, hvordan resultatet kommer til at se ud", fortæller Ole. 

Ole har altid været tæt på havet med en far, der var sejlmager, og en farfar, der var sømand. For nogle år siden sejlede han rundt på Atlanterhavet i en 120 år gammel lodsbåd. I år er han aktuel med udstillingen Trespassing i New York.

"Det er rigtig dejligt at blive inviteret til at udstille på Scandinavia House. Det er et seriøst galleri, og det er ekstra fascinerende at vide, at dronning Sonja havde en udstilling her sidste år med blandt andet Ørnulf Opdahl, som jeg har udstillet på mit galleri!"

Billederne, som vises fra serien Trespassing, skildrer mødet mellem kunstigt fremstillede genstande og den uberørte natur.

Another North, 6. maj – 6. august 2016
Scandinavia House, New York 
scandinaviahouse.org
olebrodersen.com

Foto: Johan Simen

 Simen Johan

Da Simen Johan var 14 år, spillede han fløjte på gågaden i Malmö for at spare penge sammen til at kunne rejse til New York. Her boede og arbejdede hans bedsteforældre med kunst. Efter et stykke tid havde Simen tjent tilstrækkeligt med penge til at rejse til byen, der aldrig sover. 

"Jeg blev forelsket i New York! Nu har jeg boet her siden 1992, men rejser hjem til Sverige og Norge næsten hver sommer".

Simens kunst består af eventyrlige fotografier og spændende skulpturer. En af hans måske mest berømte billedserier er ”Until the Kingdom Comes”, som portrætterer dyre- og naturriget.

Scandinavia House i New York udstiller tre billeder fra serien dette forår. Billederne er taget på Island og i Skåne.

Simens seneste værker bliver udstillet på Yossi Milo Gallery, hvor man blandt andet vil kunne se et billede af månen, to keramikskulpturer og en komposition, der svinger mellem stærkt lys og mørke skygger. 

Simen Johan, 26. maj – 10. august 
Yossi Milo Gallery, New York
yossimilo.com

Kunst af Lisa Larsson. Foto: Lisa Larsson  og Fredrik Sundqvist

Lisa Larsson

Store lærreder, pensler og spændende farver er obligatoriske arbejdsredskaber, når den 25-årige Lisa Larsson maler sine malerier, hvor hun ofte portrætterer smukke kvinders ansigter med stærke ansigtsudtryk. Lisa flyttede til New York efter gymnasiet for at starte på en kunstskole.

"Jeg havde besøgt New York tidligere og taget et sommerkursus i design og blev forelsket i byen med det samme. Men når man flytter hertil, bliver livets realiteter hurtigt meget virkelige. Min første boligsituation inkluderede 7 værelseskammerater og et par mus."

Nu er Lisa Larsson et etableret navn på kunstscenen og har tidligere udstillet i blandt andet Göteborg, Stockholm, Miami og New York. I år har hun skiftet fokus, udviklet nye metoder og er eksalteret over at præsentere sine nye værker, som er mere abstrakte end hendes tidligere værker. Lisa føler også, der er forskel på at udstille i New York og i hjemlandet Sverige.

"Forskellen på rækkevidde er stor. Det føles som om, jeg når ud til flere mennesker her. Og så er der også stor forskel på antallet af talentfulde kunstnere, der forsøger at få deres kunst udstillet. Det kan ikke betale sig at være genert i New York!"

Interconnectedness  April 27 – May 4  
Con Artist Gallery, New York
conartistnyc.com
llartstudio.info

Foto: Emily Sundblad

Emily Sundblad

Emily Sundblad lever og ånder for kunst. Hendes cv er fyldt med tidligere udstillinger og samarbejder med kunstnere verden over. Når hun ikke arbejder med sine kunstværker, er hun fuldt optaget af at optræde med sin sang og musik ved forskellige arrangementer. 

Hendes kunstnervirke er kendt for at bevæge sig en lille smule uden for rammerne. I et tidligere kunstværk har hun blandt andet brugt sætningen ”En slemmig torsk i en brödrost”, som er titlen på et nummer af det svenske 80'er-punkband KSMB, som hun valgte at bruge for at formidle sin relation til punk i teenageårene og hendes svenske rødder. Andre værker er tegnet med eyeliner. 

Galleriet Algus Greenspoon i New York repræsenterer Emily Sundblads kunstneriske idéer. I 2016 vil man kunne opleve nye udstillinger og musikalske optrædener både på Emilys eget galleri Reena Spaulings Fine Art, hos Algus Greenspoon og i andre dele af verden.

How to DISappear in America: The Musical,  3. – 17. april
Reena Spaulings, East Broadway, New York

Find Emily’s artwork 2016
Algus Greenspon, New York, New York
reenaspaulings.com
algusgreenspon.com
emilysundblad.com

Tekst: Agnes Sundblad Alvefors 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk