/\

ANNONCE

Old Englands karakteristiske jernfacade, bygget i 1899, er et smukt eksempel på Art Nouveau i Bruxelles. Foto: Bea Uhart
Old Englands karakteristiske jernfacade, bygget i 1899, er et smukt eksempel på Art Nouveau i Bruxelles. Foto: Bea Uhart

Livsstil

Smuk arkitektur i Bruxelles

Bruxelles har ikke et museum for moderne kunst, men på sin vis er byen i sig selv et kunstmuseum. Byen huser nogle af Europas fineste eksempler på Art Deco og Art Nouveau-bygninger, og mange af dem er åbne for offentligheden.

Vi er måske ikke langt fra den majestætiske Grand Place, men de middelalderlige bygninger i centrum synes langt væk. Ved kanalen ligger Citroën-bygningen, designet i 1934 af Alexis Dumont. Det er en funktionalistisk, moderne bygning med et strejf af Art Deco, og den repræsenterer en tid, hvor centrum af Bruxelles stadig var hjemsted for industri. På den tid blev Citroën-bygningen brugt som udstillingshal og kontorbygning. I dag er den blevet købt af byen, og der er planer om at omdanne den til museum for moderne kunst. 

Der er stadig debat om Citroën-nygningens fremtid. Foto: Bea Uhart

"Bruxelles har det højeste antal kunstsamlere i verden, men intet museum for moderne kunst," siger Ward Verbakel, der alligevel er en af dem, der mener, at bygningen ikke er spor velegnet til formålet. 

Her er Ward Verbakel

Alder: 35
Bor i: Bruxelles
Erhverv: Arkitekt i sit eget firma, plusofficearchitects, og professor ved Leuven Universitet. Medlem af redaktionen på magasinet  A+ Architecture.

Read more

"Der er ingen vægge til at hænge kunst på – hele bygningen er jo af glas," siger han. "I stedet bør vi gøre det til et mødested for kreative aktiviteter. Bruxelles har ikke mange steder, hvor du kan være kreativ." 

Den måde, hvorpå folk bevæger sig og fungerer i byen, er nøglen til den Bruxelles-baserede arkitekt Verbakels tilgang til bygninger. Han vendte tilbage til Bruxelles i 2006 efter at have læst og arbejdet en række år på Columbia University i USA. Men klimaet for nye ideer blandt unge arkitekter blev gradvist bedre i Belgien, og Verbakel ønskede at være en del af det.

Mens vi nærmer os centrum, ser vi flere ting fra en arkitekt, der virkelig har sat sit præg på byen – Victor Horta. Horta levede i Bruxelles og var en af de førende eksponenter for Art Nouveau. Hans stil udviklede sig hen mod Art Deco i årenes løb: organiske former blev geometriske, bølgende linjer blev lige. 

Hortas Center for kunst – eller Bozar, som det også kaldes – stod færdigt i 1928 og er et fornemt eksempel fra Art Deco-perioden. Vi vælger indgangen fra rue Ravenstein, men der er flere andre – noget, der er typisk for Horta-bygningerne.

Verbakel fortæller om, hvordan Horta fraveg den sædvanlige planløsning og placerede rummene på nye måder, for at folk lettere kunne bevæge sig rundt og for at tage hensyn til lysindfaldet i bygningen. Med Hortas tilgang kan man allerede se begyndelsen til de modernistiske koncepter. 

Galerie Ravenstein. Foto: Bea Uhart

Over for Bozar ligger Galerie Ravenstein. Her går man ind i noget, der ligner et atrium. Mosaikker pryder væggene, og lyset strømmer ind fra oven gennem en glaskuppel med et cirkelformet mønster. Bygningen blev designet af Alexis og Philippe Dumont i 1950erne og fungerer også som gennemgang til Bruxelles' hovedbanegård, som er et andet af Hortas mesterværker.

Fakta

Art Nouveau

Hedder også Jugendstil, men betegnes normalt Art Nouveau i Belgien. Stilen findes i arkitektur, design og grafik i perioden fra omkring 1890 til 1920. Belgien er et af de førende lande inden for udviklingen af Art Nouveau. Som navnet antyder blev stilen anset for at være et brud med traditionelt design. Den var inspireret af naturens former, som f.eks. blomster og planter. 

Art Deco

Denne stil opstod efter Første Verdenskrig, og dens popularitet dalede i slutningen af 1940erne. Art Deco udviklede sig i en tid med hurtig industrialisering, og til forskel fra forgængeren Art Nouveau gjorde den brug af teknologi. Stilen er præget af symmetri, geometriske former og rig ornamentering. 

Read more

Bruxelles har en overdådighed af Art Nouveau- og Art Deco-bygninger. Årsagen? Ganske enkelt den at folk havde råd til det, og landets økonomiske velstand tiltrak kreativitet fra hele Europa. 

"Bruxelles blev et centrum for videnskab og kunst. Det tiltrak folk som Einstein og Chagall," siger Verbakel. 

Borgerskabet investerede penge i den nye byggestil, og bygningerne pryder stadig gaderne i Bruxelles i dag, mere eller mindre intakt. Størstedelen af dem er ikke museer, men hjem for almindelige mennesker, herunder måske også en eller to eurokrater. 

Distrikterne Ixelles og Saint-Gilles er hjemsted for nogle af de fornemste bygninger. I Saint-Gilles træder vi ind i Hôtel Hannon, som trods navnet ikke er et hotel. Da det blev tegnet i 1904 af arkitekten Jules Brunfaut, var det som bolig for Eduoard Hannon, ingeniør og amatørfotograf. Det er måske meget passende, at bygningen i dag rummer et fotografimuseum. 

De store vinduer med deres slyngede ornamentering er typisk for tidsalderen, men ifølge Verbakel brugte Art Nouveau-arkitekter ikke rene, lukkede cirkler. I stedet ændrer kurverne retning midt i deres bevægelser, hvilket giver en 'piskesnertseffekt', fordi linjen ligner en pisk i formen. Art Nouveau hentede også inspiration fra planternes verden.

"Bygningen er som et træ, der vokser op af jorden," siger Verbakel og peger på krumningen i fundamentet. 

Hôtel Hannon er åbent for besøgende, og det samme er Hortas eget hus blot et stenkast derfra. For rigtigt at forstå Art Nouveau er det vigtigt også at se bag om facaden, fordi bygningerne er et eksempel på et Gesamtkunstwerk eller 'totalkunstværk'. Arkitekterne udformede interiøret selv eller i samarbejde med møbeldesignere, tæppeproducenter og andre fag. 

Egyptisk arkitektur var inspirationskilde til Villa Empain. Foto: Bea Uhart

Villa Empain er blot ét eksempel på de mange imponerende villaer, der ligger langs Avenue Franklin Roosevelt. Mange af dem er ambassader, men Art Deco-skatten Villa Empain er i dag ejet af Boghossian-familien og er museum for moderne kunst. Den blev tegnet af den schweiziske arkitekt Michel Polak og stod færdig i 1930, og Deco-entusiaster bør ikke gå glip af den.

"Art Deco er abstraktion over rene former," siger Verbakel, mens han peger på palmebladene på de paneler, der løber langs loftet – et typisk eksempel på den tids ægyptomani.

Palais Stoclet er på Unescos verdenskulturarvsliste. Foto: Bea Uhart

Vi afslutter vores tur med et besøg i Palais Stoclet, hvor det er interessant at konstatere, at Østrigs flotteste Art Nouveau-bygning faktisk ligger i Bruxelles. Arkitekten Josef Hoffman var i hvert fald østriger. Bygningens rektangulære former og asymmetri var i modstrid med den herskende stil og skabte grundlaget for både Art Deco og modernisme. Indvendigt er væggene udsmykket med mosaikker af Gustav Klimt. Desværre er bygningen ikke åben for besøgende. Den er stadig ejet af Stoclet-familien, som kun låner deres palæ ud ved særlige lejligheder, såsom præsidentbesøg. Verbakel er ivrig for at få et kig indenfor – han har trukket i nogle tråde og har forhørt sig. Indtil videre har hans indsats været forgæves, men selv fra fortovet er bygningen imponerende. 

 

Tekst: Marit Fahlander 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk