/\

ANNONCE

Bostons professionelle sportshold har tilsammen vundet 35 mesterskaber ibaseball, fodbold, basketball og hockey. Foto: Jared Leeds
Bostons professionelle sportshold har tilsammen vundet 35 mesterskaber ibaseball, fodbold, basketball og hockey. Foto: Jared Leeds

Livsstil

Sport er Bostons sjæl

Det vil aldrig nogensinde ske, at en person fra Boston vil sige: “Bedste eller værste sportsøjeblik? Næh, sådan et har jeg faktisk ikke.” Devin Wilson fortæller om sjælen i den by, som er verdensmestrenes by lige nu.

Man kan lære Boston at kende gennem mad (clam chowder, bagte bønner, lobster rolls) eller stedets farverige historie og de mange karakteristiske landemærker (bygningerne Prudential og John Hancock, Boston Common, Faneuil Hall), eller via byens rockbands (Aerosmith, Boston, Pixies). På den måde kan du få en god fornemmelse af byens sjæl.

Men den bedste måde at indfange Bostons særpræg er ved at kigge på byens sportshold og på de fans, som følger dem så dedikeret. 

Alle har deres bedste og værste sportsøjeblik

Spørg Bostons sportsfans, hvad de mener er det største øjeblik i sportshistorien, og svaret vil som regel afhænge af deres egen yndlingssport.

En Bruins-fan vil sandsynligvis sige Bobby Orrs ikoniske “flyvende” mål i 1970, som resulterede i Bruins’ første Stanley Cup siden 1941. En yngre fan kan tale længe om den senere dramatiske Stanley Cup-sejr over Vancouver Canucks i 2011, om målmanden Tim Thomas eller om den 202 cm høje slovakiske forsvarer Zdeno Chara. 

Red Sox har været tæt på mange gange, men de ved også, hvordan det er at tabe. Foto: Gettyimages

En Celtics-fan begynder måske at tale om Game 7 i NBA slutkampene i 1984, hvor Celtics-legenden Larry Bird vandt over sin evige rival Magic Johnson fra Los Angeles Lakers. Eller de kunne tale om NBA mesterskaberne i 2008, hvor Celtics slog Lakers igen (NB: for øvrigt har de to hold tilsammen vundet mere end halvdelen af alle NBA mesterskaberne i tidens løb.) Patriotiske fans vil sandsynligvis fremhæve Adam Vinatieris vindermål i Super Bowl i 2002, men de kunne også nævne Vinatieris “sne-spark” mål i den samme sæson, eller hans vindermål i Super Bowl i 2004. Og sæt dem endelig ikke i gang med at snakke om quarterbacken og stjernen Tom Brady. 

The Red Sox. Foto: Jared Leeds

En Red Sox-fan vil uden tvivl begynde at snakke om Game 7 i American League Championship Series i 2004, da Boston vendte tilbage efter at have tabt tre kampe for at besejre deres ærkerivaler New York Yankees, i hvad der må være et af de største comeback i hele sportshistorien. De gik videre og vandt Verdensmesterskabet for første gang i 86 år, hvor de ophævede den berygtede “forbandelse” over holdet. Siden da har Red Sox også vundet Verdensmesterskaberne i 2007 og 2013. 

Kan du se tendensen her? Der er masser af store sportsøjeblikke i Boston i årenes løb. Og i de sidste 15 år er det faktisk helt ubegribeligt, hvor mange der har været.

Nullerne var sandsynligvis det heldigste årti i Bostons sportshistorie for de professionelle sportshold. De vandt ni mesterskaber (Patriots vandt fire, Red Sox vandt tre, og Celtics og Bruins vandt et hver).

Og det var ikke slut her.

Bruins blev mestre igen i 2011, Red Sox i 2013 og Patriots i 2014. Det er svært at tro på det. For en by, som er besat af sport, har det været en eventyrlig rejse.

Men så er der en anden ting. Og det er en stor ting, fordi den minder os om, hvad sport egentlig handler om, og hvorfor vi elsker sport som et symbol på livet: Der er næsten lige så mange frygtelige sportsminder i Boston, knusende nederlag, som har forpestet livet for dedikerede fans.

Folk i Boston husker Bill Buckners famøse fejl i VM i baseball i 1986. De glemmer aldrig Patriots’ tab til New York Giants i Super Bowl XLII, et nederlag, der ødelagde deres perfekte sæson i 2007. 

Når et Boston-hold spiler, støtter byens fans deres helte. Foto: Gettyimages

Nå, nu må jeg hellere slutte her, for to nederlag er nok, men tro mig, der er mange flere. Hvis der er nogen fra Boston, som læser og forstår dette, sidder de allerede og krøller tæer.

Og det er det, der skaber sportsfans, og som skaber byens sjæl i Boston. Det er at vinde og at tabe, og det er alle de voldsomme følelser, der kommer, når man stræber efter at vinde og at undgå at tabe.

Hvad der er fælles i enhver snak om afgørende sportsøjeblikke er den lidenskabelige respons, den eftertænksomme vurdering af øjeblikket, og hvorfor det er så meningsfyldt for dem. Det er sådan, de forholder sig til byen, deres familie og venner, deres kollegaer, naboer og til sig selv.  

Og det vil aldrig, aldrig nogensinde ske, at en person fra Boston kunne sige, “Bedste eller værste sportsøjeblik? Næh, sådan et har jeg faktisk ikke.”

Jeg ser mig selv som den gennemsnitlige sportsfan, jeg er vokset op i Maine, så det har altid handlet om New England sportshold for mig. Og i de sidste 12 år eller mere har jeg boet i byen Boston. Jeg følger Sox, og jeg ved, hvad Brady har gang i. 

‘Det er det, der skaber sportsfans, og som skaber byens sjæl i Boston. Det er at vinde og at tabe, og det er alle de voldsomme følelser, der kommer, når man stræber efter at vinde og at undgå at tabe. 

Selv om jeg bare er en gennemsnitsfan, så ved jeg præcis, hvor jeg var, da Red Sox vandt VM i 2004. Jeg så alle Patriots’ mesterskabskampe i lokaler, som var fulde af højrøstede fans, med buldrende ildsteder for at holde stedet varmt i den kolde vinter udenfor. Jeg gik amok sammen med de andre hockeyfans på sportsbarerne, da Bruins udrettede det, som de gjorde i 2011.

Jeg ejer slidte Red Sox’ og Patriots’ kasketter. Personligt sætter jeg nok grænsen ved ligefrem at tage trøjerne på, men her er jeg lidt af en outsider. På spilledage i Boston myldrer byen med voksne mænd, kvinder og børn, som bærer trøjerne fra det hold, der spiller samme dag.

Måske skal de ikke engang se kampen, men de tager trøjen på.

Og så er der den sportsbegivenhed i Boston, som måske overgår dem alle, når det drejer sig om at indkredse byens ånd.

Det har ikke noget at gøre med trøjer eller professionelle hold, intet at gøre med at vinde eller tabe, men det handler til gengæld om styrke, mod, støtte og om at have den rette ånd. Det drejer sig om terrorangrebet ved Boston Marathon i 2013.

Terrorangrebet ved mållinjen i det 117. løb af verdens ældste årlige Marathon dræbte tre mennesker og sårede mere end 260. I sekunderne, dagene og ugerne efter bomberne kunne hele verden se Boston fra sin bedste side – se en umiddelbar vilje til at hjælpe, se menneskers samarbejde, hurtig støtte, determineret lederskab, stålsat viljestyrke, et vedholdende fokus på retfærdighed og se en sårbarhed kombineret med mod.

Det er nogle af de samme kvaliteter, som folk i Boston elsker, når deres sportshold yder deres bedste. Det var et frygteligt øjeblik, men også et øjeblik, der bragte folk sammen. Et øjeblik, som har brændt sig ind i sportshistorien, men også i byens historie, og som vil tegne billedet af Boston i årtier i fremtiden.

Det populære hashtag #bostonstrong i de sociale medier sagde det hele, og det gør det stadig. 

En indædt lokalpatriotisk sportsfan i Boston fortalte mig engang, at det er digtet “Hvis”, skrevet af den britiske Nobelprisvinder Rudyard Kipling, som bedst opsummerer Bostons inderste væsen. Det er faktisk også typisk for Boston, at en sportsfan citerer en Nobelprisvinder. 

Så lad os slutte her:

Hvis du kan vove alt på samme terning,
- et enkelt kast på livets spillebord -
tabe alt – men fortsætte din gerning,
og aldrig nævne tabet med et ord.
… Hvis du kan fylde et minut, som gælder,
med tres sekunders satsen – da som løn
er verden din, med alt der findes i den,
hvad mere er – du er en mand, min søn!

Tekst: Devin Wilson

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk