/\

ANNONCE

Lars Nittve er direktør for M+ og udvider løbende omfanget af og spændvidden for museets kollektion: Foto: Amanda Kho
Lars Nittve er direktør for M+ og udvider løbende omfanget af og spændvidden for museets kollektion: Foto: Amanda Kho

Livsstil

Svensk museumsdirektør skaber unikt kunstmuseum i Asien

Efter Rooseum, Tate Modern og Moderna Museet var direktør Lars Nittve klar til en velfortjent pause. Indtil han fik et tilbud i Hong Kong, Kina, som han ikke kunne sige nej til. Det hedder M+.

Her er Lars Nittve

Alder: 61
Bor i: Hong Kong
Familie: gift med indretningsarkitekten Shideh Shaygan
Stilling:  Museumsdirektør
Karriere: Med en lang og alsidig karriere som underviser, international kunstkritiker, kurator, skribent og internationalt anerkendt museumsdirektør har Sveriges Nittve væres drivkraften bag en række af verdens mest respekterede kunstmuseer, inklusive Londons Tate Modern, Danmarks berømte Louisiana og Stockholms Moderna Museet. I 2011 blev han udnævnt til direktør for Hong Kongs nye M+ museum, som er planlagt til at åbne i starten af 2019.

 

Read more

I 2010, efter 20 år som kunstmuseumsdirektør, var Lars Nittve klar til en pause. Han karriere har omfattet fem år som grundlæggende direktør for Rooseum i Malmö i Sverige, tre år som den første direktør for Tate Modern i London og de maksimale ni år som direktør for Moderna Museet i Stockholm. "Hvis jeg skal være ærlig, havde jeg kørt alt i stilling til en lille akademisk stilling, og jeg glædede mig til at skulle stå ski, vandre lidt og slappe lidt af", siger han. "Men så ringede telefonen en dag".

Opkaldet kom fra Henry Tang, en industrialist fra Hong Kong, som på det tidspunkt var Hong Kongs førsteminister med ansvar for administrationens relation til det lovgivende råd. 

Tang var også formand for en statslig organisation, der havde ansvaret for udviklingen af 40 hektar opdyrket jord, der skulle fungere som omdrejningspunktet for en indsats, der skulle styrke Hong Kongs status som regionalt center for kunst og kultur.

"Da Henry ringede til mig, sagde han kort sagt, "Lars, vi vil have dig til at skabe det museum, som Asien ikke har", fortæller Nittve. "Så spurgte jeg ham, 'Hvad mener du med det?'". Det lød noget ambitiøst. Og også lidt uklart.
M+ vil tilbyde et imponerende udvalg af kunst fra det 20. og 21. århundrede fra hele Asien. Den velkuraterede ¬samling er designet til at understøtte ¬museets unikke og brede vision. Foto: Amanda Kho

"Det, han mente, var, at museer som Museum of Modern Art i New York City, Centre Pompidou i Paris og Tate Modern i London er museer, som resten af verdens opfatter som rollemodeller, og sådan et har vi ikke i Asien", siger Nittve. "Der er museer i Japan og i en vis grad i Sydkorea, som er gode, men de har ikke den status."

Selvom han drømte om noget andet end rollen som museumsdirektør, havde Nittve nydt al virakken i forbindelse med forberedelserne til åbningen af Tate Modern samt sit arbejde som grundlæggende direktør for Rooseum, så han besluttede at udskyde sin pause, og i januar 2011 gik han ombord på et fly til Hong Kong til stillingen som direktør for M+.

Da han var steget af flyet, opdagede han, at projektet havde en historie.

Efter Englands tilbagelevering af Hong Kong til den kinesiske regering i 1998 bad Hong Kongs turistråd regionens lovgivende råd om at overveje at udvikle Hong Kongs kulturelle udbud, som en rundspørge havde vist, at turisterne oplevede som ringe. Rådet var enige, og tandhjulene i regeringen begyndte at dreje – lige så langsomt.

I 2001 udskrev man en konkurrence om designet af hele det kulturelle distrikt i det vestlige Kowloon. Der var dog voldsom kritik af projektet i offentligheden. En kritik, der i sidste ende førte til, at man valgte at kassere Fosters design og starte forfra. Foster vandt også den næste konkurrence, som blev afsluttet i 2011. Det schweiziske arkitektfirma Herzog & de Meuron blev valgt til at designe selve museet.

Mens museet oprindeligt var planlagt til at åbne i 2015, kan Nittve nu meddele, at det vil stå færdigt i 2018 og åbne for offentligheden i første halvdel af 2019. "Den store overraskelse for mig, og det, jeg var mindst forberedt på, var tilsynsniveauet, fordi der er tale om offentlige midler", siger han. "Det har nok krævet 4-5 gange mere arbejde at nå hertil, end det gjorde i fx London."  

"Jeg troede, det ville være grundlæggende britisk. Og det er nok britisk – før Thatcher og på turbo! Basalt set er det god, gammeldags statsforvaltning.

‘Lars, vi vil have dig til at skabe det museum, som Asien ikke har'

Og mens museets åbning stadig ligger mere end fire år ude i fremtiden, har Nittve fokuseret på fire opbygningssøjler: Opbygningen af hans team, opbygningen af en samling, opbygningen af et museum og opbygningen af et publikum.

"Vi har det kerneteam på plads, som vi gerne vil have, og med hensyn til samlingen bruger vi mere og mere tid på at se på den del, der omfatter bevægelige billeder, fordi vi startede lidt senere", fortæller han. "Geografisk bevæger vi os udad og væk fra centrum, hvis centrum er Hong Kong og Kina.

"Det sidste år har vi brugt meget tid på Østasien – Japan og Korea – og bevæger os nu mod Sydøstasien og det sydlige Asien. Ind imellem arbejder vi også på ting længere væk. Jeg tror, det er en trinvis proces, som er meget research-baseret, og så er der altid muligheder, som man bare er nødt til at udnytte."

En af disse muligheder, som Nittve valgte at udnytte i juni 2012, var at købe mere 1.500 end værker fra mediedirektør Uli Sigg, som var schweizisk ambassadør i Kina i slutningen af 1990'erne. Siggs samling er kendt som verdens førende samling af moderne kinesisk kunst.

Ny rute til Hong Kong

I oktober 2018 åbnes en ny direkte rute mellem København og Hong Kong.

Book din rejse allerede nu på flysas.com!

 

Read more

Hong Kong har været regeret af Kina siden 1. juli 1997, men Nittve fortæller, at museet ikke har haft politiske problemer i forbindelse med opkøb af specifikke værker. "Vi har afholdt en række udstillinger, og de har inkluderet værker, som jeg tror kunne blive opfattet som politisk yderligtgående eller følsomme på grund af deres motiver, men indtil videre har det været uproblematisk", siger han. "Det er noget, vi er meget opmærksomme på lige nu, men jeg tror, det vil tage lang tid, før der opstår problemer med vores samling."

I 2015 lancerer M+ et "relativt stor" onlineinitiativ med udstilling af digitale værker og adgang til interaktive programmer, der samtidig skal fungere som ­undervisningsplatform. I 2016 får museet et 400 m2 stort udstillingsområde på byggepladsen med plads til løbende udstillinger, frem til selve museet åbner. 
Hong Kongs M+ er designet i flere niveauer, der skaber et stærkt visuelt indtryk

"Vi skal stramme os an i forhold til vores aktiviteter udadtil", siger Nittve. "Vi skal udvikle vores relation til offentligheden, opbygge et publikum og tage initiativer, få reaktioner og lære, så de bliver vant til de underlige ting, vi kan finde på at lave i fremtiden."

Underlige ting? Jo, M+ markedsfører sig selv som "mere end et museum" (et "museum plus") og "et museum med visuel kultur." 

"Det var ikke relevant at skabe et museum, der fx kun fokuserer på kunst – eller kun på noget andet", fortæller Nittve. "Man har selvfølgelig brug for ekspertisen inden for forskellige områder, men hvad sker der, hvis man begynder at samle og tænke og sætte forskellige elementer i dialog med hinanden?"

"Det handler mere om, hvor du præsenterer det, end hvad det er, der gør forskellen." Hvis man ser sig omkring i Hong Kong, vil man se, at mange af de mest berømte, unge kunstnere, også er de mest berømte grafiske designere eller arkitekter, og de kan have forskellige kasketter på samme dag uden problemer. Hvis du kom fra reklameverdenen i fx London og sagde 'jeg er kunstner, ville ingen have tillid til dig. Ingen ville tro på det, du lavede som kunstner. Når man rejser til Asien, opdager man, at disse kategorier er skabt i den vestlige verden, de er vestlige idéer, og de er ikke så fast rodfæstet i arkitekternes, designernes og kunstnernes sind, som de er i Europa", siger Nittve. 

Udgangspunktet er visuel kultur, men museets relevans for Hong Kong og byens ­indbyggere er lige så vigtig. "På mange måder hjælper museer mennesker med at forstå, hvad det vil sige at bo et bestemt sted på et bestemt tidspunkt", siger Nittve. "Indføling med, hvad kunsterne og designerne laver, kan være afgørende for selvforståelsen og for forståelsen af det omgivende samfund".

"Grundlæggende starter vores historie efter 1949 eller efter 1945", siger han. "Når det handler om Hong Kong, er det i virkeligheden efter 1949, med de store ændringer i regionen, som blev udløst med etableringen af Den Kinesiske Folkerepublik. I andre dele af den bredere region kan 1945 være et mere relevant udgangspunkt.""Og så er vi selvfølgelig et museum, der betragter verden fra Hong Kongs perspektiv. Selvom vi ikke går så langt tilbage i tiden som [førende europæiske museer] gør, fortæller vi grundlæggende den samme historie, som de gør, men med et andet perspektiv." 

Tekst: Roberto De Vido

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk