/\

ANNONCE

Solopgang over Vrådal i Telemark. Foto: Hans Kristian Krogh-Hanssen
Solopgang over Vrådal i Telemark. Foto: Hans Kristian Krogh-Hanssen

Livsstil

Tag på vandretur ligesom nordmændene

Nordmændene elsker at vandre i deres fjelde mere end noget andet i verden. Det er der flere gode grunde til.

Otte ud af ti nordmænd tager regelmæssigt på vandreture i landets skove og bjerge ifølge en undersøgelse foretaget af Statistisk Sentralbyrå. Vandring, og især vandring i bjergene, synes faktisk at være blevet indlejret i den norske sjæl for evigt.

"Norge er et eldorado for folk, der elsker naturen," siger Gunhild Aaslie Soldal, redaktør på det norske friluftsmagasin UTE. "Bjergene er nemme at komme til fra alle dele af landet, og der er store områder af vildmarken, der ser forskellige ud alt efter årstid. Vi har også over 83.000 km kystlinje, øer, floder, søer og dybe skove. Takket være den juridiske ret til at bevæge sig frit omkring – allemandsretten – har vi også den forfatningsmæssige ret til at opholde os i naturen, hvilket er enestående i forhold til andre lande. I modsætning til mange andre lande skal man ikke have særlig tilladelse til at tage på vandretur i den norske natur."

Galdhøpiggen. Foto: GettyImages

Ifølge Aaslie Soldal er der mange måder at nyde vandreture på i Norge.

"Hvis du er nybegynder inden for vandring i fjeldet, kan det være en god idé at deltage i en arrangeret tur med lokale turistkontorer eller med fjeldguider. Jeg vil også anbefale at gøre brug af Den Norske Turistforenings (DNT) fremragende netværk af hytter og vandreruter."

Netværket består af over 500 hytter og ca. 20.000 afmærkede sommerstier. Hytterne er åbne for alle.

"Mange udenlandske turister er imponerede over, hvordan systemet fungerer," siger Mette Øinæs Habberstad, kommunikationschef hos DNT. "Der er ikke nogen, der løber med nogen penge i de mange ubemandede hytter; døren er åben for alle. Man kan forvente god, men enkel indkvartering i hyttenetværket, og man vil føle sig ét med naturen. Hvis man undgår de mest populære steder, er det nemt at finde fred og ro og opleve stilheden i bjergene."

Tekst: Hans Kristian Krogh-Hanssen 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 27 september, 2016

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk