/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Livsstil

Verdens bedste 12-slag

Årets sidste dag nærmer sig, og uanset om du vil fejre det med sprut og dans, gadefest med eget fyrværkeri eller fest i dagevis, kan du møde ligesindede ude i verden. Her er nogle bud på de bedste steder at byde det nye årti velkommen!

Nytåret på Times Square ses hvert år på TV af 1 mia mennesker over hele kloden. Foto: Shutterstock

New York

Times Square er måske verdens mest ikoniske nytårssted, så det er ikke underligt, hvis den også er på din bucket list. Omkring 1 million mennesker samles omkring pladsen i New York City for at tælle ned til The Ball Drop, hvor den glitrende nytårskugle falder og nytåret skydes i gang i en regn af konfetti og fyrværkeri. Andre populære måde at fejre nytår NY-style er et flodcruise på Hudson-floden eller nytårsfesten på Grand Army Plaza ved Prospect Park, Brooklyn. Der er uendelige muligheder i byen, der aldrig sover.

Edinburghs nytprsfest hedder Hogmanay og varer i 3 dage. Foto: Shutterstock

Edinburgh Hogmanay

Skotterne nøjes ikke med at fejre nytår en enkelt aften. Her hedder nytåret Hogmanay og er en 3-dages fest med fakkeltog, koncerter, dans, badning i floden, fyrværkeri over Edinburgh Castle og selvfølgelig alsang med Auld Lang Syne. Edinburghs Hogmanay er meget populær og regnes blandt verdens bedste nytårsfester. Den er også kendt for sit uforudsigelige vejr, så book billetter i god tid til de forskellige events, og pak vandtæt og varmt tøj!

Houses of Parliament og nytårsfyrværkeri i London. Foto: Shutterstock

London

Briternes hovedstad har det hele, også indenfor nytårsfester. Mere end 250.000 mennesker samler sig ved Themsen til nedtælling foran Big Ben og Houses of Parliament og Londons officielle New Year’s Eve Fireworks. For at se det spektakulære show skal man have købt billet, men man kan også se fyrværkeriet med en flodbåd på Themsen eller fra en rooftop bar. Byen bugner af shows, middagsselskaber og temafester, så du kommer næppe tidligt hjem. Men husk alligevel den traditionelle New Years Day Parade med 10.000 optrædende, der går gennem byen på nytårsdag.

Nytårsfyrværkeri ved Brandenburger Tor. Foto: Shutterstock

Berlin

Berlins natteliv er legendarisk, og nytårsfejringen ligeså. Folk er på gaden i hundredetusindtal, og uanset om man står på Alexanderplatz, ved Spree-floden, Brandenburger Tor eller Siegessäule er der sprut, dans, musik og party til ud på de små timer. Hovedfesten foregår ved Brandenburger Tor, der engang adskilte øst og vest, og hvor der Nytårsaften er livemusik, lysshow, dj’s, fyrværkeri, barer og street food - og gratis adgang. Bare kom i GOD tid og iklædt varmt tøj!

Nytårsfyrværkeri over Vasilij-katedralen på Den Røde Plads i Moskva. Foto: Shutterstock

Moskva

Nytår er den største fest i den russiske hovedstad, og fejres fra den 31. december til 2. januar med fyrværkeri, markeder, events og parader. Gader og pladser er et overflødighedshorn af lysdekorationer, glitter og glimmer, og selvfølgelig har verdens største land et fyrværkerishow, der siger spar to til de fleste andres. Det er på Den Røde Plads, hvor der også er marked og kæmpe skøjtebane, og der er tillige shows i 20 forskellige parker rundt om i Moskva, der starter på forskellige tidspunkter – fra kl 12 til kl 3 om natten.

Fyrværkeri i Reykjavik nytårsaften. Foto: Shutterstock

Reykjavik

Bered dig på en fest udover det sædvanlige, når 200.000 islændinge brænder bål og tænder op under deres private arsenal af nytårskrudt. Det går ikke stille af, og et af bedste steder at se fyrværkeri-festen i hovedstaden er fra toppen af Öskjulid ved restaurant Perlan, hvor der er udsigt over hele Reykjavik og omegn. Andre gode steder er ved Hallgrimskirkja i centrum, ved Klambratun Park og Landakostun park. Fyrværkeriet starter allerede så småt omkring kl 8, og byens 10 bål tændes omkr. kl 8.30.

Nytårsfyrværkeriet i Hong Kongs Victoria Harbour er vidt berømt. Foto: Shutterstock

Hong Kong

Hvis du vil holde nytår under mere eksotiske himmelstrøg, er Hong Kong et godt bud. Nytårsfyrværkeriet over byens skyline er imponerende og Victoria Harbour og Tsim Sha Tsui-promenaden er fuld af koncerter, fest og countdown-events. Tag en båd ud på bugten eller book bord på en af byens berømte tagterrasser for at få det optimale udsyn over byens fyrværkeri, der i øvrigt starter allerede kl 9.

Nytåret skydes ind i Madeiras hovedby Funcal. Foto: Shuttertock

Madeira

Den portugisiske ferieø er kendt for sit milde klima, blomster og vin. Men Madeira forstår også at holde en gedigen nytårsfest! Den fejres over 2 dage, hvor gaderne i hovedstaden Funchal fyldes af alskens live musik, nytårsløb og gallaklædte folk, der tager hul på årets sidste fester allerede den 30. december. Kl 12 den 31. december byder byen på en af verdens største fyrværkerishows, mens havnens cruiseskibe og byens kirkeklokker bimler og tuder om kap. Gør som de lokale og spis 12 druer kl 12, og fest så igennem til morgenmaden 1. januar.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk