/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Livsstil

Vilde og smukke vandringer i Lofoten

Der findes ikke en sti eller sten i Lofoten, som May-Britt Paulsen ikke kender. Her er hendes tips til ture, som får pulsen op og giver dig 360 graders udsigt over Lofoten.

May-Britt Paulsen i Lofoten.

Fra Svolvær på Lofoten driver Paulsen firmaet Northern Partner AS, hvor hun tilrettelægger speciallavede kvalitetsarrangementer for private og erhvervskunder i Lofoten.

– Der er stort fokus på at komme op på toppene og få den 360 graders udsigt, som mange af fjeldtoppene i Lofoten giver. Men du behøver ikke at gå langt for at få en god udsigt. Jeg har lyst til at fortælle om de toppe, som ikke er så krævende, men som giver god valuta for den tid, du bruger, fortæller Paulsen til Scandinavian Traveler.

Også om vinteren er Lofoten fantastisk. Fjeldene er heller ikke så høje, så du kan nå flere topture på en dag. Husk også at Lofoten er perfekt for dig, der vil surfe. 

 

 

 

Skrova fyr på Saltværsøya. Foto: Shutterstock

Skrovafjellet

Til trods for at Skrova-fjeldet kun er 281 meter højt, er det et utrolig godt sted for en vandretur, siger Paulsen.– Pulsen kommer op, og du kommer til at svede. Her får du en vanvittig 360 graders udsigt. Du ser Ofotfjorden, ud mod Værøy, Mosken og også Landegode ved Bodø. Og du ser ikke mindst hele Lofotveggen, som er øriget i silhuet. Magisk! Der er også mange fine, hvide strande rundt om på øen, som du let ser oppe fra toppen.Der bor kun cirka 180 personer på øen.– Der er sjældent mange folk her, men hvis der er, så er det, fordi det er fint vejr, og lokalbefolkningen og selvfølgelig nogle tilrejsende er ude og nyde det gode vejr.Denne ø kaldes også Lofotens Hawaii, fordi øen har Lofotens lavede nedbør og fleste solskinstimer ifølge Lofoten.com.Hvis du bliver sulten eller tørstig, skal du vide, at der findes spisesteder og en dagligvarebutik på den lille ø.

Skrova ligger 30 minutter med færge fra Svolvær eller en lidt hurtigere tur med hurtigbåden fra Bodø.

Udsigt fra Keiservarden i Lofoten. Foto: Terje-Rakke - Nordic-Life - www.nordnorge

Keiservarden

– En anden tur jeg vil anbefale er Keiservarden. Det er en behageligere tur, siger Paulsen.Fjeldet ligger egentlig ikke på Lofoten, men på Bodø, men ligger i 366 meter over havet og har en flot udsigt over Landegode, Børvasstindene og Lofotveggen Keiservarden er toppen af fjeldet Veten, fremgår det af Wikipedia. Det flotte navn stammer fra, dengang kejser Wilhelm II af Tyskland besøgte fjeldet i 1891. I 2016 åbnede Keiserstien, der er bygget af sherpaer fra Nepal. Når du går de 500 trappetrin op, kommer du til en rasteplads med shelteret Kværmannsbu. Under Nordlands musikfestuge afholdes der koncert på Keiservarden.

Uttakleiv

Vis på kort

Fra strand til fjeldtop på Uttakleiv. Foto: Kristian Nashoug - www.lofoten.com

Uttakleiv og Veggen

– På Vestvågøy ligger den lille bygd Uttakleiv. Når du står ved kystlinjen og kigger op, kan du se fjeldene Mannen og Veggen. Mange vælger at gå op til Mannen. Men gå i stedet op til Veggen. Den er brat, men ikke overdrevet stejl. Der er heller ingen hvilesteder. Fra det øverste punkt er der en himmelsk udsigt.I Uttakleiv bor der ikke mange sjæle, men mange turister har nu opdaget den smukke strand. Måske fordi den britiske avis The Times har kåret stranden til Europas mest romantiske strand? Smuk er den uanset hvad. Her er folk optaget af at beskytte naturen. De driver erosionskontrol og dyrkning af græsområder for at passe på kulturlandskabet. Der er også tilrettelagt vandreture. For dette arbejde fik de for nylig Den nasjonale kulturlandskapsprisen.– Ønsker du en behageligere rundtur, eller måske at vandre med børn, kan du gå ad den gamle vej fra Uttakleiv til Haukland, hvor der findes en stor strand. I stedet for at gå ind i byen, holder du dig langs fjeldsiden, går «bag om» fjeldet og kommer igen tilbage til Uttakleiv.Det er muligt at campere her.

Fra strand til Himmeltindan

– Dette fjeld er krævende, men tilbyder en lang og fin tur, siger Paulsen.Turen starter fra Uttakleiv ad en græsbevokset hulvej i retning af Klumpan. Videre over Tuva og op langs ryggen, indtil du er 931 meter over havet. Hovedtoppen, som ligger på 964 meter over havet, er spærret. Selv fra den forreste top ved 931 meter over havet er udsigten imponerende. Den noget krævende tur til Vestvågøyas højeste top tager 5-6 timer op og ned. Det er en sti på noget af strækningen, men den er ikke afmærket.Du kan også tage udgangspunkt i stranden på Uttakleiv eller Haukland og gå op til kløften mellem Mannen og Himmeltindan. Herfra går en sti, som fører dig op til toppen og en udsigt, som får dig til at føle, at du er konge over hele verden.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk