Mad & Drikke
3 klassiske gourmetrestauranter i København

Søllerød Kro
Denne klassiske landkro ligger i smukke omgivelser lige uden for København. Den blev grundlagt i 1677, da den lokale sognepræst åbnede en kro for sine sognebørn. I dag ledes den Michelin-belønnede restaurant af Brian Mark Hansen og restaurantchef Jan Restorff. Køkkenet er fransk-domineret med en sæsonbestemt tilgang. "Jeg vil have de bedst mulige produkter. Hvis de er i Frankrig, så henter jeg dem der", siger Hansen. Søllerød Kro er åben for frokost og aftensmad og serverer både à la carte og middag med vinmenu.
Søllerød Kro
Søllerødvej 35, Holte
Vis på kort

Marchal
Det nyligt renoverede luksushotel d'Angleterre er et historisk vartegn i København, som kan dateres tilbage til 1755. Den fine restaurant Marchal, som ligger i hotellet, blev åbnet i 2013 og har vundet tre Michelin-stjerner. Den blev for nylig overtaget af køkkenchef Andreas Bagh, der fortsætter traditionen med at skabe moderne nordisk køkken med klassisk fransk indflydelse. Nyd morgenmad, frokost eller middag i de stilfulde og afslappede omgivelser tæt på Nyhavn og Københavns bedste shoppingområde.
Marchal
Kongens Nytorv 34, København
Vis på kort

Foto: Kong Hans Kaelder

Kong Hans Kælder
Denne klassiske, fine restaurant ligger i kælderen i Københavns ældste bygning. Restauranten åbnede for 40 år siden og modtog sin første Michelin-stjerne i 1983, som den havde i 31 år, indtil køkkenchefen forlod køkkenet. Den nye køkkenchef, Mark Lundgaard, genopfandt både indretningen og menukortet i 2014 og gik tilbage til rødderne i det franske køkken. I februar i år blev restauranten igen tildelt en Michelin-stjerne. Kong Hans Kælder serverer både à la carte og fast menu. Til efteråret serverer man en særlig menu for at fejre restaurantens 40-års jubilæum.
Kong Hans Kælder
Vingårdstræde 6, København
Vis på kort
Publiceret: 30 december, 2017
Mest læste
Mest læste
ANNONCE