/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Mad & Drikke

5 grønne og glimrende spisesteder i København

Vil du spise mere grønt? Den veganske verdenstrend har givet den københavnske madscene en række grønne spisesteder, hvor maden er så god og tilfredsstillende, at også inkarnerede kødspisere går glade hjem.

Hafnias burger med falafel og friskpresset Ruby-juice. Foto: Lise Hannibal

Hafnia

Blandt Indre Bys mest charmerende butikker og barer ligger Hafnia som en skjult perle. Her er menuen hovedsagligt vegansk med alt fra cashew-yoghurt og avokadomadder til vegansk risotto, veggieburgere og poke bowls. Men her er ingen fanatisme - vil man have kød i sin burger eller et spejlæg til sin bowl, kan man såmænd også få det. Udover øl, vin og hvidvin er der masser af friskpressede juice, shakes og shots at slukke tørsten i – vi anbefaler Ruby-juicen med rødbede, gulerod, ingefør og citron.

Hafnia

Store Regnegade 26, København

Vis på kort

Souls

Under mottoet Eat Like You Give a Fork byder Souls velkommen til deres prisbelønnede, bæredygtige veganerkøkken, der både er sindssygt flot og virkelig godt. Prøv deres acai-bowls, overnight oats og pandekager i stakkevis til morgenmad, ramen med tofu eller en pulled mushroom-burger til frokost og derudover et udvalg af salater, burger og pizza til aften. Drinkskortet rummer både juice, øl, vin eller cocktails og der er ikke sjældent happy hour med to cocktails for 100 kr. Afslappet, urban stemning og engageret, sødt personale.

Souls

Melchiors Plads 3 og Nørre Farimagsgade 63

Vis på kort

Veggie-burger a la 42Raw. Foto: 42Raw

42Raw

Nogle gange er det bare en burger, man vil have. Så er 42 Raws burger et godt bud på en plantebaseret en af slagsen, der serveres i varianterne classic, spicy eller trøffel. Uanset typen får man en solid sag bygget af glutenfri bolle og proteinbøf med fyld af f.eks. marinerede rødløg, tomat og estragonmayo, trøffelmarinerede portobellosvampe eller jalapenos og chilimayo.Det koster en ekstra 20’er, hvis vil have en gang pommes frites af søde kartofler til, men så er du heller ikke sulten igen de næste mange timer. Der er desuden morgenbowls, friske salater og glutenfri sandwich på menuen, samt alskens slags sunde latter, shakes og juices. Hele menuen er glutenfri, laktosefri og 100% plantebaseret.

42Raw

Pilestræde 32

Vis på kort

Findes fire steder i byen, bl.a. i lufthavnen

En af mange lækre kager på Kaf'. Foto: Lise Hannibal

Kaf’

Danmarks første veganske konditori er et overflødighedshorn af lækre kager og søde sager, der på alle parametre kan konkurrere med de konventionelle. Man kan vælge mellem et utal af smukke og smagfulde chessecakes, kanelsnegle, croissanter, marengstærter og chokoladepralinere, lækre sandwiches og friskbagte boller. Priserne er ganske rimelige, stedet er hyggeligt og alt er 100 % vegansk.

Kaf'

Birkegade 21

Vis på kort

California Kitchen på Nørrebrogade. Foto: California Kitchen

California Kitchen

Cameron og Lisa Bergh fra San Francisco har taget det supersunde, californiske køkken med til København og skabt et mekka af bowls, salater og supper, og drinks som kokosvand, ingefærkombucha og rabarbersodavand. Bowls og salater er sammensat i kødfri versioner eller med. laks, tun eller kylling, og der er desuden veganske cookies, vegansk citruskage og naturtyggegummi at gå ombord i. Indtag dit måltid i lyse, sommerlige omgivelser på tre centrale steder i byen eller få det bragt hjem som take away.

California Kitchen

Nørrebrogade 12

Vis på kort

Findes tre steder i byen.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 10 januar, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk