/\

ANNONCE

Milano har en overflod af fabelagtige restauranter, som for eksempel N’Ombra de Vin. Foto: Magnus Glans
Milano har en overflod af fabelagtige restauranter, som for eksempel N’Ombra de Vin. Foto: Magnus Glans

Mad & Drikke

6 fantastiske restauranter i Milano

En hurtig kop kaffe og en croissant gør det ud for morgenmad i Milano. Resten af dagen er der tusind gode steder, hvor du kan blive mæt.

Bar Luce

Bar Luce ligger i Fondazione Prada, et nyt og meget aktuelt kunstmuseum ejet av Prada-koncernen. Det var Wes Anderson, som stod for indretningen, en filminstruktør med sans for symmetri og kantede karakterer. Her kan du nyde deres bagværk og drømme om The Grand Budapest Hotel, Andersons film fra 2014. Tapeter og loftet er mønstret med arkitekturdetaljer fra et svundet Europa. Jukebox og flipperspil er blandt indretningsdetaljerne, og du kan vælge mellem at indtage kaffen eller spritzeren ved bardisken eller til bords.

Bar Luce

Largo Isarco 2, Milano

Vis på kort

Obicà Duomo

En bar og restaurant med et stærkt koncept, som drejer sig om mozzarella i alle former. Her kan du nyde udsigten over katedralen sammen med en cremet burrata.

Obicà Duomo

Via Santa Radegonda 3, Milano

Vis på kort

Prøv den varme, hvide chokolade fra Farage Cioccolato a Milano. Foto: Magnus Glans

Farage Cioccolato a Milano

Varm chokolade, hvid eller klassisk, med marsalavin eller rom. Når vinterfugten trænger helt ind i skelettet, kan der rådes bod på det med bagværk og praliner. God gavebutik for alle chokofiler.

Farage Cioccolato a Milano

Via Brera 5, Milano

Vis på kort

N'Ombra de Vin. Foto: Magnus Glans

N’Ombra de Vin

Restauranter i Milano byder på appetizers til aperitiffen, og kalder dem for apperetivo. Her kan du gøre som mange eksklusivt klædte milanesere, og købe en flaske vin at tage med hjem. Men den store oplevelse er at sidde i kælderen, omgivet af flasker med årgange og druer, som man slet ikke kan opdrive herhjemme. Nyd lidt marinerede oliven til et glas valtellina, Lombardiets dejlige vin. Her serveres også enkel mad af både italiensk og internationalt snit.

N’Ombra de Vin

Via San Marco 2, Milano

Vis på kort

La Latteria de San Marco

Med bare otte borde og uden reserveringsmuligheder gælder det om ikke at være alt for sulten, når du kommer. Her serveres italiensk mad i hjemmelavet stil.

La Latteria de San Marco

Via San Marco 2, Milano

Vis på kort

Potafiori i Milano. Foto: Magnus Glans

Potafiori

Trendy og hyggelig, minimalistisk, men blomstrende. Denne blomsterbutik/restaurant/cocktailbar markedsfører sig på hjemmesiden som "fiori cibo musica" (blomster, mad, musik), og de har en lille, men fin menu, og en vinliste, som matcher. Men det er blomsterarrangementerne, som trækker publikum til dette sted, som er lige så diskret udefra, som det er overdådigt indeni. Her samles fashionistaer og pensionerede ægtepar fra morgen til aften. Personalet er sødt og rart, og virker sikkert endnu rarere på grund af deres blomstrende cretonneforklæder.

Potafiori

Via Salasco 17, Milano

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk