/\

ANNONCE

Lalou er med i White Guide som en af Danmarks 10 bedste vinbarer. Foto: Lise Hannibal
Lalou er med i White Guide som en af Danmarks 10 bedste vinbarer. Foto: Lise Hannibal

Mad & Drikke

6 steder til et godt glas i Odense

Den fynske hovedstad får flere og flere gode steder at gå ud og kan mønstre vine i verdensklasse, cool cocktails og velskænket fadøl. Her er 6 steder, hvor man gerne går i baren.

S'vineriets vinreol. Foto: Lise Hannibal

S’vineriet

Klaregades charmerende vinbar drives af iværksætteren Michel Rex Schiermacker, der hverken er kok eller sommelier af profession, men har en passion for god vin, god mad og godt værtskab. ”Målet med S’vineriet har været at skabe et lille intimt sted, hvor alle skal kunne føle sig velkommen, og vi har tid til at slå en sludder af med gæsterne,” fortæller Michels højrehånd, Esben Lundahl. Og et glas bliver hurtigt blive til flere i den stemningsfulde vinbar, der serverer og sælger vine fra store dele af verden. Her er et pænt udvalg af oversøiske vine, hvor størstedelen er fra USA, og uanset om man er kender eller ej kan man få sig et godt glas. Prøv også stedets generøse tapas og småretter, som Michel laver fra bunden i køkkenet.

S’vineriet vinapotek

Klaregade 34-36, Odense

Carlsens Kvarter

Carlsens Kvarter er en af Odenses absolutte barklassikere. I det ikoniske hjørnehus på Hunderupvej gemmer sig en ægte krostue krydret med massivt ølnørderi og fine detaljer fra fortiden som apotek. Det var her, Odense lærte at drikke belgisk trappistøl i 1990’erne, og udover det belgiske har Carlsen mere end 100 forskellige øl på lager, deriblandt lokalbryg fra Midtfyn, øl fra Mikkeller og gode, gamle Guinness. På Carlsens Kvarter møder man høj og lav i alle aldre. At kunne samle byens borgere om en god øl uden at miste den gode tone er nemlig Carlsens speciale, og har været det siden 1972. Et must i Odense.

Carlsens Kvarter

Hunderupvej 19, Odense

Vis på kort

Grand Hotel Library Bar. Foto: Lise Hannibal

Grand Hotel Library Bar

Der er noget særligt ved biblioteksbarer. Store tanker i læderindbundne udgaver, mørkt træ og dybe, polstrede møbler er ideelle omgivelser, når man skal vende verdenssituationen – helst med en cocktail i hånden. Dem laver de glimrende i Grand Hotels Library Bar, der ikke er stor, men velbesøgt af et overraskende blandet klientel. Unge med hip-hop-kasketter, midaldrende svenskere, italienske turister og gængse odenseanere samles på biblioteksbaren til et intimt barfællesskab med bøger, afdæmpet belysning og musik, der holder sig for god til at være easy listening.

Grand Hotel Library Bar

Lalou. Foto: Lise Hannibal

Lalou Vinbar

Lalou er på White Guides liste over de 10 bedste vinbarer i Danmark, og der er store vinoplevelser at hente på hos Thomas Brieghel og Ivan Laursen. Vinkortets glas topper ved 140 kr, mens de hele flasker fås for nogle hundrede kroner og helt op i luksuslejet med en flaske bourgogne til 13.495 kroner som den dyreste. Med andre ord er spændvidden stor og sommelier Thomas Brieghel guider gerne gæsterne til vinøse himmerigsmundfulde uanset pengepung. At begge ejere har kokkebaggrund afspejler sig i det mundgodt, der fås til vinen – de fyldte chokolader, en sortfodsskinke, der smelter på tungen og perfekt toast med trøffelost.

Lalou Vinbar

Pogestræde 31, Odense

Vis på kort

Privaten. Foto: Lise Hannibal

Privaten

Privaten i lokalerne over Café Kræz på Gråbrødre Torv er et weekendforetagende, der både er cocktailbar, selskabslokaler og madklub. Privaten er kendt for cocktails og god betjening, og det er her, man skal hen, hvis man sætter pris på bar med lækker lounge, stemningsfuld belysning og musik i et leje, hvor man kan føre en samtale uden at råbe. Blandt husets signatur-cocktails kan vi anbefale den farligt drikkelige Cucumber delight og flotte Red Revolution. Har man lyst til dessert holder Fransk Chokolade hvad den lover med cognac, hvid chokoladelikør, hasselnøddelikør, appelsinjuice og flødeskum.

Privaten

Jernbanegade 3, Odense

Vis på kort

Åben fre og lør 20-04.

Christian 4-tal

"Firtallet" er et ikonisk værtshus i en af Odenses hyggeligste sidegader, Vintapperstræde. Christian 4-tal har mere end 20 skiftende special-øl på hanerne og et solidt udbud af rom og whisky. Her er gode, kompetente folk bag baren, og kan man ikke vælge, må man altid gerne få lov at smage på varerne inden man bestemmer sig. Firtallet har varm pubstemning inde i de kolde måneder, mens man kan sidde ude om sommeren og se byen slentre forbi.

Christian 4-tal

Vintapperstræde 31, Odense

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk