/\

ANNONCE

Suculent er blevet et fast holdepunkt på Barcelonas kulinariske kort.
Suculent er blevet et fast holdepunkt på Barcelonas kulinariske kort.

Mad & Drikke

Barcelonas gourmet-taperíaer

Traditionelt er tapas småretter, der kan deles. De serveres kolde (f.eks. oliven, afskåret kød og ost) eller varme og som regel dybstegte (f.eks. blæksprutte, fisk eller kroketter). Men den tid, hvor en okay tapa blot kunne være en tallerken med indbagt fisk med en skive citron, er for længst forbi.

Pedro Asensio, køkkenchef på Bodega 1900.I Barcelona er tapas-konceptet ved at udvikle sig til en sofistikeret gourmet-bevægelse, hvor mange af byens førende køkkenchefer bruger deres kreative talent på at fremstille disse mundrette småretter. En af dem er Pedro Asensio, køkkenchef på Bodega 1900, et “vermutería” (vermouth-sted) drevet af Albert Adriá, bror til Ferran, kendt fra El Bulli. Bodega 1900 er en af fem Barcelona restauranter, som ejes af brødrene.
Ifølge Asensio er Barcelonas nye tapas-bevægelse drevet af et ønske om at komme ‘back to basics’.

“Det her er en gammeldags bar, en hyldest til de dage, hvor folk der ikke havde råd til restauranter, gik ud og tog en vermouth og en bid mad. Men når du kombinerer dén tradition med navnet Adrià, ved folk godt, at det betyder rigtig mad – god mad.”

Det følgende er en liste over byens bedste tapas-restauranter og barer, som garanteret vil give gæsterne en mindeværdig oplevelse.

 

Bodega 1900

Bodega 1900 er en moderne vermouth-bar, som bliver drevet af Albert Adrià. I et uprætentiøst rum, der minder om de gamle taperías, opnår de en perfekt balance mellem ingredienser i topkvalitet og et strejf af nouvelle cuisine (f.eks. Adriàs berømte “sfæriske oliven” fra El Bulli). Undlad ikke at prøve den lækre knivmusling escabeche, den sprødstegte iberiske bellota-skinke (serveres medium-rare, hvad der giver den bedste smag og tekstur) samt en røget “skinke” af entrecôte, som smelter i din mund.

Bodega 1900

Carrer de Tamarit, 91, Barcelona

Vis på kort

Parmesanfondue på Llamber.

Llamber

Med sin varierede menu, omfattende vinliste, lækre cocktails og elegante indretning i et af Barcelonas mest charmerende kvarterer, kan du ikke gå galt i byen med Llamber. Den blev startet af Eva Arbonés og Francisco Heras, som har arbejdet for store kokke som Ferran Adrià, Xavi Franco, Sergi Arola og Ramón Freixa. Llamber er selv blevet berømt for at servere nogle af Barcelonas mest uforglemmelige retter. “Gå ikke glip af parmesan-fonduen med rejer og asparges eller af blæksprutter med morcilla (blodpølse),” siger Maître d’ Donald Myerston.

Llamber

Carrer de la Fusina, 5, Barcelona

Vis på kort

Rejeceviche på Suculent.

Suculent

Efter de åbnede stedet for to og et halvt år siden, er Suculent blevet et fast holdepunkt på Barcelonas kulinariske kort. Når man ser på holdet her – med blandt andre Ferran Adriás forhenværende protégé Carles Abellán, som også driver Michelin-stedet Comerç 24, og den forhenværende El Bulli kok Antonio Romero – kommer det vel ikke som nogen overraskelse, at stedet er blevet så kendt. Med sin beliggenhed i det mildest talt uglamourøse Raval-distrikt er Suculent en gammeldags kro med et moderne twist. Specialiteterne er bl.a. forskellige former for “mar y montaña” (Spaniens bud på surf ‘n’ turf) og husets steak tartare, som serveres varm med grillet benmarv og ceviche.

Suculent

Rambla del Raval, 43, Barcelona

Vis på kort

Lolita Taperia

Lige rundt om hjørnet fra Bodega 1900, i det smarte Sant Antoni-kvarter, ligger Lolita Taperia. Lolita ejes af Joan Martínez (en anden forhenværende kollega til Adriàs), og serverer traditionelle retter med ansjoser, muslinger, patatas bravas og gæsternes trofaste yndlingsret, croquetas de jamón (skinke-kroketter), lavet af utroligt friske råvarer i en mesterlig udførelse.

Lolita Taperia

Carrer de Tamarit, 104, Barcelona

Vis på kort

El Nacional

Stedet er nyt på Barcelonas gastro-scene, men El Nacional er en visuelt forbløffende bedrift på grund af sin arkitektur, hvor et gammelt 2.600 kvadratmeter stort pakhus er blevet forvandlet til et spektakulært gastronomisk center med plads til op til 770 gæster i de forskellige barer og restauranter. Selv om de kulinariske tilbud er ret traditionelle, er selve omgivelserne et besøg værd.

El Nacional

Passeig de Gràcia, 24, Barcelona

Vis på kort

Bar Cañete

Bar Cañete

Ved første blik kan Cañete godt ligne de gamle taperías, men der er ikke noget forhenværende ved maden. De serverer kun de allerfriskeste råvarer – deres fisk og skaldyr kommer direkte fra de catalanske fiskehaller, mens grønsagerne følger sæsonen og dyrkes lokalt. Et besøg på Bar Cañete er en oplevelse i topklasse.

Bar Cañete

Carrer de la Unió, 17, Barcelona

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk