/\

ANNONCE

Foto: Eddie Shepherd
Foto: Eddie Shepherd

Mad & Drikke

Den nye generation af vegetarer

Flere køkkenchefer sætter helt nye standarder for vegetariske, veganske og raw food-baserede retter. Eddie Shepherd fra Manchester er en af dem.

Eddie ShepherdEddie Shepherd er en prisbelønnet, moderne vegetarisk køkkenchef og kogebogsforfatter, som er udført fra en af Storbritanniens bedste vegetariske restauranter. Men der kom et punkt, fortæller han, hvor han erkendte: "Hvis jeg ville lave noget virkelig spændende, moderne og high-end med de vegetariske retter, så måtte jeg udvikle dem selv".

Shepherd sætter nye standarder for sine ingredienser og skaber spektakulære opfindelser med dem i sin undergrundsrestaurant The Walled Gardens. Den lille pop up-restaurant ligger i et specialdesignet spisehjørne i Shepherds eget hjem i Manchester. Der er plads til maks. otte gæster pr. aften omkring det store fællesbord, hvor der serveres en vegetarisk tasting-menu med 12-14 små, moderne retter. Shepherd serverer selv maden og præsenterer alle retterne for sine gæster – og aftenen byder på en intim og unik, kulinarisk oplevelse.

 "Jeg prøver at lave mad af så høj kvalitet som muligt, og mange af gæsterne sammenligner gavmildt kvaliteten med Michelin-restauranterne, som er det niveau, jeg stiler efter", siger han.

"Det vigtigste for mig er smagen. Jeg vil lave den lækreste mad, jeg overhovedet kan, men retterne skal have et ekstra element af interesse for at komme med på menuen. Det kunne være en utraditionel præsentation eller en unik ingrediens eller et overraskelseselement. Men jeg ønsker, at min mad skal være levende og spændende for gæsterne, samtidig med at den selvfølgelig skal være lækker og tiltalende".

Foto: Eddie Shepherd

Derfor arbejder Shepherd ofte med forskellig smagskombinationer, der er enkle og samtidig avancerede, fx druer med fetaost eller kokos med kirsebær. "Jeg kan godt lide at kombinere meget naturlige elementer og former i kontrast med moderne, vinklede og utraditionelle elementer", siger han.

Shepherd oplever en stigende interesse for den vegetariske mad. "Jeg tror, at det skyldes, at langt flere er interesserede i, hvor maden kommer fra. Og så er der generelt i restaurationsbranchen større fokus på grøntsager i dag".

The Walled Gardens ligger på Alness Road i Whalley Range, Manchester. Køb billetter på veggiechef.co.uk

 

Tekst: Jessica Johansson

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk