/\

ANNONCE

Foto: Dani Rendina

Mad & Drikke

Guide til perfekt parisisk konditorkunst

Paris er altid en god ide, især om foråret. Så hvad kan være bedre i lysenes by end at blive oplyst om – og i bogstaveligste forstand opfyldt af – byens lange konditor-traditioner ? I ånden "lad dem spise kage" er dette en guide til, hvordan og hvor du kan konge-forkæle dig selv med parisiske kager.

Foto: Boris Lumé

Croissanter hos Boris Lumé

Dette allestedsnærværende, halvmåneformede bagværk er lige så fransk et symbol som Eiffeltårnet, men ifølge en kulinarisk legende stammer croissanten faktisk fra Wien. Nu om dage kan croissanter praktisk talt købes overalt, dog ikke af den samme kvalitet. Men hvis du skulle befinde dig i bohemekvarteret Montmartre, skal du slå et slag forbi Boulanger Pâtisserie Boris Lumé, og få dig en autentisk croissant.

Pâtisserie Boris Lumé

48 rue Caulaincourt, 75018. Métro: Lamarck-Caulaincourt

Vis på kort

Åben: Tirsdag-lørdag kl. 7.45-20.30, søndag kl. 7.45-19.00. Lukket mandag

Foto: Cyril Lignac

Kounig Amann hos Cyril Lignac

Har du en sød tand? Så prøv en Kounig Amann i stedet; en lækker kage lavet af smør og sukker lagvis foldet ind i dejen. Dette bagværk stammer fra Bretagne, Frankrigs nordvestligste region (også hjemstedet for andre franske delikatesser som den afholdte crêpe). Hos Cyril Lignac er den udført til perfektion, fordi sukkeret under bagningen på en perfekt måde forvandles til karamel. Hvis du stadig har lyst til mere sødt, skal du prøve en anden lækkerbisken, fordi på den anden side af gaden har bageriet Lignac en speciel chokoladecafé og -butik.

La Pâtisserie Cyril Lignac Paul Bert

24 Rue Paul Bert, 75011. Métro: Charonne

Vis på kort

Åben: Mandag kl. 7.00-19.00, Tirsdag til søndag kl. 7.00-20.00

Foto: Shutterstock

Madeleinekager hos Blé Sucré

Skønt Blé Sucré og deres madeleinekager har fået meget ros i gastronomiske publikationer, er de endnu ikke nået ud til masserne i modsætning til Ladurée-butikkerne, som nu findes på ethvert gadehjørne i hele verden. Lad det stadig være en lokal hemmelighed. Ikke desto mindre tilbyder dette beskedne bageri tilfældigvis madeleinekager i uventet verdensklasse. Inden Fabrice Le Bourat åbnede sit eget bageri, var han konditorchef på den trestjernede Michelin-restaurant Le Bristol. Le Bourat har holdt den samme topkvalitet i sine madeleinekager, men til en langt mere overkommelig pris. Hvad dette bageriet ikke har i butiksfacade på Instagram, kompenserer det til gengæld for i smag og autenticitet.

Blé Sucré

7 Rue Antoine Vollon, 75012. Métro: Ledru-Rollin

Vis på kort

Åben: Tirsdag-lørdag kl. 7.00-19.30, Søndag kl. 7.00-13.30. Lukket mandag

Foto: Du Pain et des Idées

Snegle hos Du Pain et des Idées

Internationale gourmeter flokkes her, men det er stadig lykkedes for Christophe Vasseur at bevare bageriet som en fast del af kvarteret. Øverst på listen står de fyldte snegle; de minder om de klassiske pain aux raisins, men dette finurlige bagværk formet som en spiral har et cremet fyld og er bagt til perfektion. Du kan få dem med fyld af røde bær og cremet ost eller med pistacienødder. Bliv ikke overrasket, hvis der står en lang kø uden for bageriet, men det går hurtigt og er værd at vente på. Det skal bemærkes, at dette bageri trist nok ikke holder åbent i weekenden. Bestil en posefuld, gå over den lille bro på Canal St. Martin imod Ten Belle, og køb en kop kvalitetskaffe. Spadser tilbage til kanten af kanalen igen, og nyd din morgenmad som en ægte pariser.

Du Pain et des Idées

34 Rue Yves Toudic, 75010. Métro: Jacques Bonsergent or République

Vis på kort

Åben: Mandag-fredag 7.00-20.00. Lukket i weekenden

Foto: Shutterstock

Mogador macaron fra Pierre Hermé

Ingen guide over konditorer i Paris er fuldkommen uden i det mindste at nævne en macaron. Mogador macaron fra Pierre Hermé afbalancerer sød mælkechokolade med den skarpe smag af passionsfrugt, en sikker smagseksplosion. Husk, at selvom macarons er en populær gave at tage med sig hjem, er der ingenting, der kan slå smagen af en nybagt macaron, som når du sætter tænderne i den sprøde marengsskorpe med mandel, inden du når cremen i midten, hvorefter smagene blandes under tygningen.

Pierre Hermé

72 Rue Bonaparte, 75006. Métro: Saint-Germain-Des-Prés

Vis på kort

Åben: Søndag-fredag 10.00-19.00, lørdag 10.00-20.00

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk