/\

ANNONCE

Årets kok i 2007 Danish, Ronny Emborg, ved, hvor man skal spise i København.
Årets kok i 2007 Danish, Ronny Emborg, ved, hvor man skal spise i København.

Mad & Drikke

Her spiser kokkene selv

I de senere år er kokke blevet en af de mest efterspurgte nordiske eksportvarer. Skandinaverne bringer deres egen unikke gastronomiske brand til nogle af verdens bedste restauranter – fra New York til London, Berlin og San Francisco.

Og hvem kan bedre anbefale restauranter end de mennesker, der lever og ånder for god mad? Scandinavian Traveler bad fem eksperter om at give deres bedste tip om spisesteder i deres byer.

San Francisco

Kokken Staffan Terje er restauratør i San FransiscoNavn: Staffan Terje
Fra: Voksede op på en gård uden for Stockholm, Sverige
Bor i: San Francisco
Arbejde: Flyttede til Napa i 1986 efter at have arbejdet adskillige år på kendte restauranter i Europa. Var begejstret for italiensk mad og arbejdede på Piatti i Napa Valley, før han åbnede sine egne restauranter, Perbacco og Barbacco Eno Trattoria i San Francisco.

Her spiser han i San Francisco:

Saison

“Under kokken Joshua Skenes har Saison udviklet sig fra en fremragende restaurant til en helt utrolig oplevelse. Sidste år fik stedet sin tredje Michelin-stjerne. Det er dyrt, men pengene værd.”
€€€€
178 Townsend St
saisonsf.com

Statebird

“Et afslappet, sjovt sted, hvor de fleste retter ikke er på kortet, men præsenteres ved bordet i dim sum-stil. Gå ikke glip af deres ”state bird”, stegt vagtel, samt af pandekage- og toast-delen og ”world peace” til dessert.”
€€
1529 Fillmore St
statebirdsf.com

Shanghai House

“Ingen flot indretning, ingen alkohol (medbring din egen – der er en butik, hvor du kan købe det lige ved siden af), men rigtig god kinesisk mad. Gå ikke glip af deres chicken wings, den stegte svineskank, og min favorit: nuddelsuppe med håndskåret oksespidsbryst”

3641 Balboa St

Find fly til san Francisco

Milano

Rebecca Varjomaa er køkkenchef på det nyåbnede Swedish Brasserie Björk i Milano.Navn: Rebecca Varjomaa
Fra: Nora, Sverige
Bor i: Milano
Arbejde: Blev uddannet på University of Culinary Arts i Grythyttan og arbejdede på adskillige kendte restauranter i Stockholm, før han flyttede til Italien sidste år. Står for køkkenet på det netop åbnede Björk Swedish Brasserie i Milano.

Her spiser hun i Milano:

Al Pont de Ferr

“Smukt sted, utroligt brød, fantastisk mad. De lægger stor vægt på æstetik, råvarer i topkvalitet og en interessant vinliste.”
€€€
Ripa di Porta Ticinese, 55
pontdeferr.it

Al Mercato

“En lille restaurant med kun 12 pladser. Sjov mad og en fin blanding af italiensk og internationalt køkken.”   
€€
Via Sant’Eufemia, 16
al-mercato.it

Al Matarel

“Traditionel mad fra Milano og Lombardiet. Deres Osso Buco er en rejse værd. Ikke for hip eller trendy, bare traditionel mad, lavet og serveret med engagement.”

Corso Garibaldi 75

Find billetter til Milano

København

Den danske kok Ronny Emborg arbejder i København.

Navn: Ronny Emborg
Fra: Jylland
Bor i: København (men skal flytte til New York).

Arbejde: Blev Årets danske kok i 2007. Hans CV omfatter El Bulli og arbejde som privat kok for dronning Margrethe. Har lige forladt Hotel d’Angleterre for at overtage køkkenet på Atera i New York, som har to stjerner i Michelin-guiden.

Her spiser han i København:

Studio

“Eksklusivt eksperimenterende nordisk køkken med en køkkenchef og et hold med stort teknisk talent.”
€€€
Havnegade 44
thestandardcph.dk/studio/om-studio

Restaurant Radio

“Skøn mad, skøn stemning og råvarer af høj kvalitet. En uprætentiøs tilgang til kvalitet.”
€€
Julius Thomsens Gade 12
restaurantradio.dk

Toldbod Bodega

“Et enkelt, afslappet sted at spise frokost eller middag. En favorit blandt lokale.”

Esplanaden 4
toldbod-bodega.dk

Barcelona

Nina Olsson er ejer og køkkenchef på Pappa Sven i Barcelona.

Navn: Nina Olsson
Fra: Karlskrona, Sverige
Bor i: Barcelona
Arbejder: Ejer og køkkenchef på den svenske restaurant Pappa Sven. Olsson arbejdede på adskillige toprestauranter i Gøteborg, før hun flyttede til Barcelona i 2009. Hun åbnede Pappa Sven i 2010.

Her spiser hun i Barcelona:

Tanta

“Nutidigt godt peruviansk køkken. Rart at se køkkenet, mens man spiser.”
€€
Carrer de Còrsega, 235
tantabarcelona.com

Gresca Restaurant

“Moderne catalansk mad, fabelagtig vinliste og en meget prisvenlig smagemenu. Mange kokke spiser her.”
€€
Carrer de Provença, 230
gresca.net

Bar 68

“En velbevaret hemmelighed med de bedste cocktails i byen. Mad og drinks i super kvalitet.”

Carrer de Sant Pau, 68

Find fly til Barcelona
 

Tekst: Isabelle Kliger

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk