/\

ANNONCE

Madblogger Anders Husa tester restauranter.
Madblogger Anders Husa tester restauranter.

Mad & Drikke

Her spiser madbloggerne

De koger, steger, bager og sylter. Bagefter deler de deres viden og opskrifter med læserne. Vi bad tre af Norges mest kendte madbloggere om at fortælle, hvilke restauranter de synes om.

Andershusa.com

Anders Husa var en af de to bloggere, der stod bag bloggen Two foodies eating. Nu har han lanceret en blog i sit eget navn: Andershusa.com. Madglæden har han med hjemmefra, fortæller Husa.

– Jeg er en foodie, som bor i Oslo. Jeg elsker at besøge og fortælle om de bedste spisesteder. Især i min hjemby, men også andre steder i Norge og i verden, når jeg er ude at rejse. Derudover går jeg meget op i god kaffe og vin. Nogle gange leger jeg kok hjemme i mit eget køkken. Jeg har fået en del med i bagagen af mine forældre, som altid har lavet mad fra bunden med ægte råvarer og masser af kærlighed, fortæller Anders Husa til Scandinavian Traveller. 

Husa deler dagligt madtips på Instagram, mens bloggen opdateres en gang om ugen. 

Måltid i Kristiansand laver smukke anretninger. Foto: Stian BrochHer er Husas favoritter i Norge:

Pjoltergeist Pjoltergeist er min absolutte yndlingsrestaurant i Oslo. Kokken er fra Island og blander islandske råvarer med asiatiske. Maden er rustik, men anrettes flot på tallerkenen, og alt smager skønt. Interiøret, musikken, klientellet og personalet løfter stemningen i lokalet til et fantastisk niveau.

Rostedsgate 15 b
Pjoltergeis.blogspot.no

Måltid er en gourmetrestaurant i Kristiansand, som burde have en Michelinstjerne. Her serveres fantastisk lækker og smukt anrettet nynordisk mad helt i linje med de seneste madtrends fra København. Jeg har haft fornøjelse af at spise her én gang.

Tollbodgata 2 b, Kristiansand
www.maltid.no

Coffeeberry er en kaffebar, men de serverer også enklere madretter. Coffeeberry blev startet af et ægtepar i min fødeby Sandnes, og de har for nylig åbnet en afdeling i Stavanger. De har Rogalands bedste kaffe og flinkeste betjening, og det er en underdrivelse.

Klubbgata 3, Stavanger
www.coffeeberry.no

Følg Anders Husa:
Instagram@Andershusa

Helle Øder Valebrokk driver bloggen HellesKitchen. Hun har også udgivet en kogebog.


HellesKitchen.org

På denne blog kan du finde opskrifter, madnyt og restauranttips fra ind- og udland. Bloggen drives af Helle Øder Valebrokk.

– Jeg laver ikke klassisk norsk hverdagsmad, eftersom jeg har rødder i både Norge og Danmark. Jeg henter masser af inspiration fra madoplevelser i udlandet og er glad for at bruge krydderier, fortæller blogger Helle Øder Valebrokk til Scandinavian Traveller. –  På HellesKitchen kan der sagtens dukke en drinkopskrift op på en mandag, for mit mål er at gøre hverdagen til en fest.

Her er Valebrokks yndlingsrestauranter:

– Vil man have den ultimative burger, anbefaler jeg Munchies. Temmelig høj hipsterfaktor, men burgerne er fantastisk grillede, og tilbehøret er lækkert. De serverer også en glimrende vegetarburger, som jeg varmt kan anbefale. 

Bernt Ankers gate 8, Oslo
www.munchiesoslo.no

Rôtisserie serverer langtidsstegt, fransk mad.Rôtisserie er en nytilkommer. Her serveres mad af ypperste fransk kvalitet, blandt andet langtidsstegt kylling og and. Du får en følelse af at være til søndagsmiddag hos mormor, når du spiser her. 

Hausmanns gate 31, Oslo
www.rotisserie.no

Enoteca som er en lokal restaurant i Frogner. Jeg elsker at gå ud at spise i mit lokalområde, for det er Oslos bydele, der er hyggelige at besøge, når man er i byen. Enoteca er en lille restaurant, der serverer italienske retter som pasta, pizza, antipasti og salater. Og de gør det perfekt. Vinudvalget er imponerende. Du skal bestille bord, for stedet er meget populært.

Bygdøy allé 59, Oslo
Enoteca.no

Følg Helle
Facebook: Helles Kitchen
Twitter: @HelleValebrokk
Instagram: @Helleskitchen

Monicacsango.blogg.no


Monica Csango er journalist, instruktør og forfatter. Hun driver også en af Norges mest populære madblogs. I 2013 udgav hun kogebogen "Til å spise opp". Hun har desuden været dommer i tv-programmet Kakekrigen i fire sæsoner. På bloggen serveres der opskrifter på alt fra brødbagning til thaimad.

Monica Csango har udgivet kogebogen «Til å spise opp». Foto: Gyldendal Norsk Forlag– Lige nu laver jeg meget mad, der kan være i en bolle. Quinoa med søde kartofler, broccoli og tahini. Eller maki i bolle, siger Monica Csango.

Her er Csangos yndlingsrestauranter:

St Raw laver Norges bedste sushi. Den ligger i underetagen på det hyggelige hotel Saga. Forkæl dig selv med nyfangede svenske østers, sashimi af kammusling og fantastiske makiruller. Jeg lader kokken bestemme, når vi spiser der. Lad dig ikke narre af de enkle omgivelser – det er det, der foregår bag disken, der er det vigtige her: Fantastiske råvarer, fingerspitzengefühl og ikke mindst en helt unik måde at tage hånd om gæsterne på, hvilket svenske Håkan står for. Jeg under alle en oplevelse på St. Raw

Eilert Sundts gate 31, Oslo
www.saintraw.no

Vietnamhouse er et vidunderligt sted et stenkast fra Oslos hovedbanegård. Lokalet er lidt aparte: Det ligner en græsk drypstenshule. Vælger du at sætte dig til bords, kan du dog få serveret byens bedste kolde forårsruller med rejer, en spicy vietnamesisk phở (suppe) eller en nummer 8, som jeg spiser stort set en gang om ugen. Den består af risnudler, bønnespirer, jordnødder, syltede løg og stegt tofu. Og så nogle hemmelige krydderier, som kokken ikke vil røbe. Til det drikker jeg vietnamesisk iskaffe, mens jeg tænker, at meningen med livet nogle gange er god mad.

Bernt Ankers gate 6 b, Oslo

Delicatessen avdeling Grunerløkka har vært en favoritt siden de åpnet. De har også andre avdelinger men det er denne som er best.  Her lager de Norges beste tapas. Jeg spiser alltid grillet paprika padron som er grønne små paprika som er grillet og saltet. Så spiser jeg chevre som er bakt og overrislet med honning. Aspargesbønner med sitronvinaigrette og noen scampi. Brød og aioli on the side. Bestiller du sangria med hyllebærblomstsaft så lover jeg deg du får en fin matopplevelse. Det er ikke bordbestilling her og om kveldene alltid ventelister. Så ikke kom helt utsultet. Noen ganger er det mer enn en time å vente, men det er alltid verdt det.

Søndre gate 8, Oslo
www.delicatessen.no

Følg Csango:
Facebook:
Csangolicious
Instagram: @MonicaCsango
Twitter: @MonicaCsango

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk