Pizza København

Københavns bedste pizza

Autenticitet er alt.

Foto: Unsplash
december 2022
Pizza i København behøver ikke være tarvelig takeway i papbakke. En dybere interesse for italiensk gastronomi har medført et imponerende udvalg af autentisk pizza, der i flere tilfælde er på listen over Europas bedste. Vi guider dig til 8 steder, hvor pizza rimer på velsmag.
Baest pizza
Bæsts pizza er blandt Europas 3 bedste ifølge italienske 50 Top Pizza. Foto: Bæst

Charmerende, bæredygtig og økologisk

Bæst

Kortmarkør
Guldbergsgade 29
København
Vis på kort

Christian Puglisi, der også er manden bag Michelin-restauranten Relæ og søsterrestauranten Manfreds i Jægersborggade, har med Bæst skabt en charmerende, bæredygtig og økologisk restaurant med et stort nik til Puglisis italienske ophav. Pizzaerne her er lavet på surdej og bagt ved 500 grader i en træfyret brændeovn fra Napoli. Resultatet er pizza, der af den anerkendte italienske 50 Top Pizza er blevet kåret som nr. 4 på listen over Europas bedste 2022.

Made in Italy pizzeria
Ægte napolitansk pizza hos Made in Italy. Foto: Unsplash

Drømmepizzaer

Made in Italy

Kortmarkør
Vesterbrogade 200
Frederiksberg
Vis på kort

Når man får et pizzasted på Vesterbrogade anbefalet af en ægte napolitaner, er man nødt til at teste det. Og på Made In Italy er der i sandhed noget at komme efter. Stedet ligner måske ikke noget særligt udefra, men indenfor regerer en håndfuld travle, italienske pizzaioloer, der bager drøm efter drøm af napolitanske pizzaer med en bund så god, at ikke engang kræsne børn levner skorpen. Der er et utal af varianter, men vi sværger til den med den med salsiccia og svampe. Slut af med en tiramisu.

Rossopomodoro pizza
Rossopomodoro - den ægte vare med ingredienser fra Napoli. Foto: Unsplash

Ingredienser fra Napoli

Rossopomodoro

Kortmarkør
Østergade 52
København
Vis på kort

Tagterrassen Illum Rooftop er hjemsted for Rossopomodoro, en af byens bedste pizza-steder, der laver pizza som i Napoli, udelukkende med ingredienser fra regionen deromkring. Det betyder den bedste olivenolie, solmodne tomater og friske fisk og skaldyr. Mange herboende italienere tager til Rossopomodoro, når de vil have den ægte vare, og stedet byder også på håndlavet pasta, napolitansk street food og slagtilbud på cocktails hver fredag.

Stefanos Pizzabar
Foto: Unsplash

Kø helt ud på gaden

Stefanos Pizzabar

Kortmarkør
Stefansgade 33
København
Vis på kort

Stefansgade på Nørrebro er en af de gader, der har fået nyt liv de seneste år med små designbutikker, hyggelige kaffesteder, barer, Nørrebroparken og Stefanos pizza. Kvarteret har sine kendere, og det er ikke tilfældigt, at der tit er kø helt ud på gaden. Pizzaen er ligeså uformel som klientellet, men særdeles vellykket og ventetiden værd. Der er flere vegetariske og veganske muligheder på menukortet, og alle pizzaer kan fås glutenfri, hvis man ønsker det.

Gorm's pizza
Gorm's pizza har knasende sprød bund og lækkert fyld. Foto: Unsplash

En bragende succes

Gorm's

Kortmarkør
Magstræde 16
København
Vis på kort

Gorm’s er eventyret om en ung bornholmer, der i 2008 sprang ud som pizza-pioner i og fik bragende succes med sine gourmetpizzaer i hovedstaden. Nu er der en Gorm’s 10 steder i landet, og kvaliteten er stadig høj. Gorms bund er tynd, sprød og lavet på surdej, tomatsaucen fremragende og fyldet afstemt efter sæson og smage, der komplimenterer hinanden. Prøv f.eks nyklassikeren Hottie eller Sweet Truffle.

Pizzeria Luca
Foto: Pexels

Pizzabunden er stjernen

Pizzeria Luca

Kortmarkør
Gammel Strand 42
København
Vis på kort

En af de nyere skud på gourmetpizza-stammen er Luca, der åbnede 2019 og blevet kåret til Europas 15. bedste pizza af 50 Top Pizza 2022. Det især bunden, der gør Lucas pizza til noget særligt. Den er koldhævet og tager 72 timer at lave, og opskriften har de lokket ud af den italienske pizzaiolo Luca Platania, som stedet også er opkaldt efter. Stilen er napolitansk med blød bund, og luftig, sprød skorpe, og der er 4 pizze rosse og 4 pizze bianche at vælge imellem. Vi er vilde med Polpette e pecorino med tomatsauce, kødboller, pecorino og persille.

Mother pizza
Porcella-pizza hos Mother. Foto: Unsplash

Et fyrtårn

Mother

Kortmarkør
Høkerboderne 9-15
København
Vis på kort

Siden Mother slog dørene op i Kødbyen i 2010 har den været et fyrtårn blandt Københavns pizzeriaer. Her bliver surdejen lavet med renset saltvand, dækket med årstidens fyld fra små, økologiske producenter i Italien og bagt i en glohed brændeovn. Der er specialøl fra Fyn og Mothers udvalgte vine fra Puglia til at skylle ned med.

La vecchia signora
La Vecchia Signoras pizza er kåret til Københavns bedste. Foto: Unsplash

Oldie but goldie

La Vecchia Signora

Kortmarkør
Grønnegade 12-14
København
Vis på kort

I hyggelige Grønnegade i Københavns historiske centrum ligger ”Den Gamle Dame,” der flere år i træk er blevet kåret som Københavns bedste pizzeria af den italienske madguide Gambero Rosso. Her har Achille Melis og Olimpia Grussu, der begge er fra Sardinien, bagt autentiske pizzaer i brændefyret stenovn siden 1996, og de gør det stadig fremragende. De har naturligvis også italienske vine, hjemmelavet, frisk pasta og desserter på menuen.

Tekst af Lise Hannibal