/\

ANNONCE

Book flybillet

Storms Pakhus. Foto: Lise Hannibal
Storms Pakhus. Foto: Lise Hannibal

Mad & Drikke

Odenses nye madmarkeder

Der rykkes på madfronten i Odense og seneste skud på stammen er byens nye street food-markeder. Vi har været på besøg.

Ordentlig mad er er blevet en statusmarkør i storbyerne, og ikke mindst street food-konceptet, hvor man kan spise godt i uhøjtidelige rammer vinder frem. I sidste kvartal af 2017 er der åbnet to nye street food-markeder i Odense med hver sit koncept og beliggenhed. Begge er et besøg værd.

Storms Pakhus i Odense. Foto: Lise Hannibal

Storms Pakhus – Odense Street Food

Odense havn er over de seneste år gået fra industrielt ingenmandsland til upcoming bydel. Havnens nye friluftsbad, kulturhus, boldbaner og undergrundsteater er med Byens Bro kun få minutter fra den gamle bykerne, og siden september er der kommet endnu en grund til at hænge ud i havnen: Storms Pakhus. Her har en smuk gammel lagerhal med fritliggende bjælker og en imponerende tagkonstruktion fået nyt liv som street food-mekka med 24 madboder og 6 barer. De serverer verdensmad lavet på lokale, fynske råvarer i et afslappet og alternativt set-up, der minder om Papirøen i København. Boderne er således bygget af containere, mens borde kan være ombyggede kabelruller og stolene lavet af ølkasser fra de lokale bryggerier Albani og Ørbæk. Man kan også bænke sig ved et af langbordene, og mæske sig i alt fra and, fish & chips og vietnamesisk street food til smørrebrød, pandekager og flæskesteg. Der er såmænd også blevet plads til en enkelt frisør og en blomsterhandler i pakhuset.

Storms Pakhus

Seebladsgade 21, Odense

Vis på kort

Indgang fra Ejlskovgade

Nam Bo - vietnamesisk street food i Arkaden. Foto: Lise Hannibal

Arkaden Food Market

Engang var nattelivspassagen Arkaden synonymt med billige barer, overrislede gæster og øretæver i luften. Men siden festen sluttede definitivt for Arkaden i 2012 har lokalerne stået tomme - lige indtil for nylig, hvor unge, lokale kræfter så stedets potentiale og gav sig i kast med at ombygge det til et nyt madmarked. Den 8. december 2017 kunne Arkaden Food Market slå dørene op til 26 forskellige madboder med alt fra ramen-suppe, sushi og koreansk street food til fisk, pandekager og mormor-tarteletter. Delikatesser, kaffebar, brød, vin og øl er der også, og man kan spise ved langborde og bænke på torvet. Konceptet er mad fra alle verdenshjørner til en pris, hvor alle kan spise med. Derfor har mange boder mad til en 50’er, og sammen med den ultracentrale placering i krydsfeltet mellem byens gågader er der potentiale for et godt nyt liv til den gamle arkade.

Arkaden Food Market

Vestergade 68, Odense

Arkaden Food Market i Odense åbnede 8. december 2017. Foto: Lise Hannibal

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk