/\

ANNONCE

Kokken Renee Fagerhøi har gjort sig bemærket i Trondheim for sin indsats på restauranten Kalas & Canasta. Nu åbner hun sin egen restaurant. Foto: Jarle Hagen
Kokken Renee Fagerhøi har gjort sig bemærket i Trondheim for sin indsats på restauranten Kalas & Canasta. Nu åbner hun sin egen restaurant. Foto: Jarle Hagen

Renée fra Top Chef åbner restaurant i Trondheim

Reneé B. Fagerhøi vandt den norske udgave af Top Chef i 2016. Nu åbner hun snart sin egen restaurant, Bula, i Prinsens Gate i Trondheim.

Her er Reneé Fagerhøi

Alder: 30
Bor: Trondheim
Civilstatus: Samboende med Thomas Borgan
Profession: Kok. Har været køkkenchef på restauranten Kalas & Canasta i Trondheim. Vandt norsk TV 2's konkurrence Top Chef i 2016. Arbejder p.t. som kok hos Kontrast Catering og freelancer ved events o.l. Knokler løs med opbygningen af restauranten Bula i Prinsens Gate 39 i Trondheim.

 

 

Jeg læste kønsteori og mediefag på University of Sussex i England. Men en dag vågnede jeg og tænkte: "Jeg vil lave mad", så jeg flyttede hjem til Trondheim og gik gang med at uddanne mig til kok.

To år senere var jeg udlært som kok. Det siges, at man altid kan få arbejde i restaurationsbranchen. Men det tog mig lang tid. Jeg pralede mig til lidt mere erfaring, end jeg reelt havde, og et vikarbureau hyrede mig til events. Men jeg er en arbejdshest, og jeg fik mere erfaring. Til sidst fik jeg fast arbejde i en kantine, hvor jeg blev kantineleder.

Jeg har masser af selvtillid, men ikke når det kommer til den mad, jeg laver. Jeg stiler hele tiden efter at blive bedre.

Fyrene, jeg arbejde med på Rica Bakklandet, havde arbejdet som kokke i mange år, og jeg følte, at jeg havde meget travlt med at nå op på det niveau, jeg gerne ville opnå. Så jeg tænkte, at jeg måtte gøre noget, og meldte mig til NM i kokkekunst. Det gik ikke så godt, men jeg lærte rigtig meget af oplevelsen.

Tilberedning af konkurrencemad er en helt anden måde at tænke på. Det er på en måde lige som topidræt, du får bare ikke bedre kondi af det.

Kokken Reneé Fagerhøi fra Trondheim har haft en forrygende karriere. Nu renoverer hun lokalerne, hvor Bula skal ligge.Det værste, jeg ved, er folk, der kalder sig selv for stjernekokke. Til gengæld kan jeg godt lide rock‘n'roll. Jeg har lyttet til rock hele livet, er venstreorienteret, har gået med partisanertørklæde og er typen, som tager livet, som det kommer.

Jeg ved ikke, hvorfor der er så få piger på restauranterne. Jeg hader at sige det, men kokkene, som har stjerner i Michelin-guiden, har ofte koner derhjemme. Det er synd, hvis der ikke er plads til at stifte familie i denne branche.  

Jeg er inspireret af bølgen i Paris, hvor kokkene nedbryder hierarkier og laver mad, der afspejler køkkenchefen og den tid, vi lever i. Selv er jeg glad for alt fra ekstremt gennemført mad til gadekøkkener. På Bula kan jeg gøre, som jeg vil.

Lige nu knokler jeg løs med de ting, der skal ordnes i Prinsens Gate. Gulvet skal støbes. Vi laver alt fra bunden. Det er utroligt sjovt og lærerigt, men også hårdt. 

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Looking for something special?

Filtrer din søgning

Close