/\

ANNONCE

adbloggeren Per Meurling anmelder både food trucks, fødevaremarkeder og Michelin-restauranter i Berlin. Foto: Elsa Quarsell
adbloggeren Per Meurling anmelder både food trucks, fødevaremarkeder og Michelin-restauranter i Berlin. Foto: Elsa Quarsell

Mad & Drikke

Svenske Per er en indflydelsesrig madblogger i Berlin

Svenske Per Meurling er hurtigt blevet en af de vigtigste stemmer på den Berlinske madscene. Hans blog Berlin Food Stories er blevet den kulinariske guide, man tjekker, i den skønne og stadig mere madfokuserede by.

Mens andre studerende brugte løs af studielånene, gemte Meurling hver eneste mønt, han kunne undvære i et glas. Hans ultimative mål: At spise på Noma i København, som lige havde opnået sin anden Michelin-stjerne. 

Her er Per Meurling

Ader: 31
Familie: partneren Emmi 
Bor: Prenzlauer Berg i Berlin
Arbejder med: restaurantbloggen Berlin Food Stories
Website: berlinfoodstories.com

 

Read more

"Det tog ca. et år at spare nok op, men oplevelsen, jeg fik, vendte hele mit madunivers på hovedet", siger Meurling med et smil.

Han har altid været interesseret i mad og har altid elsket at gå ud at spise. Som barn drev han sine forældre til vanvid ved konstant at hive dem med til forskellige pizzasteder. Som studerende havde han ansvaret for festmenuerne hos studenterforeningen på universitetet i Lund.

 "En veludført middag er som en symfoni, der bevæger dig på mange niveauer", siger han. "Mange af mine bedste minder stammer fra restauranter".

Vi befinder os i Friedrichshain-området på et halvslidt, men charmerende sted, der en gang fungerede som jernbanedepot. I dag er det tilholdssted for kunstnere og clubbere, og for nylig har også foodies-folket fundet vej hertil. Et populært fødevaremarked ved navn Neuer Heimat har været afholdt her hver søndag de seneste seks måneder.

"Det faktum, at markedet afholdes her i Friedrichshain, er et tegn på, at mad er blevet et statussymbol i Berlin. Området har udviklet sig langsomt, når det handler om madkultur, men nu er boomet omsider i gang", siger Meurling. 

Han kom til Berlin for seks år siden. Unge madentusiaster fra hele verden blev tiltrukket til byen, og mange spændende restauranter slog dørene op som resultat heraf. Meurling var altid en af de første gæster. 
"Jeg startede bloggen Berlin Food Stories, fordi jeg altid fortalte mine venner om de bedste steder at gå ud at spise", siger Meurling. "Den kom på det helt rigtige tidspunkt, hvor behovet for en guide var allerstørst". 

I dag er Berlin Food Stories et fuldtidsjob, og Meurling er en af de mest indflydelsesrige restaurantanmeldere i byen. En god anmeldelse fra ham øger stedets chancer for succes. Et godt eksempel er den kinesiske restaurant Di Jia Le i Schöneberg, som en læser fortalte ham om. Den var næsten tom under hans første besøg, og Meurling opdagede, at den ikke gik så godt.

 "Men maden var fantastisk", fortæller han. "Så jeg skrev om den, og flere aviser fulgte trop. I dag går det rigtig godt". 

Meurling planlægger at lancere Food Stories-blogs i andre byer. Første stop er Stockholm, hvor bloggen vil blive skrevet af den lokale madentusiast Niki Jennische.

"TripAdvisor er ganske fin", siger Meurling, "men hvem gider bladre gennem hundredvis af anmeldelser, der er skrevet af folk med helt andre referencerammer end dig selv? Jeg tror, de fleste hellere vil have tips fra nogen, de ved, de kan stole på". 

Tekst: Johanna Paues 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk