/\

ANNONCE

Den danske skuespiller Sofie Gråbøl elsker London. Foto: All Over Press Denmark
Den danske skuespiller Sofie Gråbøl elsker London. Foto: All Over Press Denmark

Mennesker

24 spørgsmål til Sofie Gråbøl

Mød Sofie Gråbøl, der er en af Europas hotteste skuespillere lige nu, og hør, hvorfor hun startede som skuespiller, og hvor hun kan lide at rejse hen.

Hvad hedder du? 

Sofie Gråbøl. 

Hvad er din profession? 

Jeg er skuespiller.

 Hvor bor du? 

I det centrale København. 

 Hvor rejste du sidst hen og hvor går din næste rejse hen? 

Jeg rejste til London til premieren på anden sæson af tv-serien Fortitude. Jeg elsker at være i London og er altid på udkig efter en undskyldning for at rejse hertil. Min næste rejse går til Sverige, hvor jeg skal arbejde. 

Er dine rejser mest «business» eller «pleasure»? 

Stort set drejer de sig om meget «pleasureable business». 

Familie? 

To børn og andre skønne mennesker. 

Hvordan blev du ­skuespiller? 

Ved et tilfælde faktisk. Jeg så en annonce i avisen, da jeg var 17, og tænkte, helt uden strategi eller ambitioner, at det kunne være sjovt at prøve. Det ændrede mit liv totalt. Jeg har stor respekt for held, tilfælde og spontanitet. Jeg ville ønske, at alle unge mennesker havde mulighed for at udforske verden. 

Hvad er den største ­præstation­ eller mest stolte øjeblik i din karriere?  

Min største præstation? Hmm, jeg ser ikke rigtig på mit arbejde på den måde. Det stolteste øjeblik tror jeg, var da jeg havde overlevet det mørkeste år i mit liv, efter at have været syg af kræft, og jeg stod på Olivier Stage på The National Theater i London i det fantastiske stykke The True Mirror. Der følte jeg mig meget stolt og i live. 

 Hvad gar du ellers arbejdet med? 

Jeg har tjekket minibarer på et hotel, lavet hamburgere i Tivoli og arbejdet i en boghandel. 

Hvad laver du, når du ikke arbejder? 

Så er jeg sammen med mine børn.

Hvor mange kontanter har du på dig lige nu? 

586 danske kroner.

Hvad har du i lommen akkurat nu? 

Mine lommer er altid tomme. Det er godt, du ikke spurgte mig, hvad jeg har i min taske – for der ville ikke være plads nok på denne side til at nævne alle de ting. 

Hvem er din beste ven? 

Jeg er velsignet med flere gode venner.

 Hvad er din største drøm? 

At blive gammel, klog og lykkelig. 

Hvad er dit største mareridt? 

At dø for tidligt.

Hvad var den sidste film, du så, eller bog, du læste? 

Jeg så The Shawshank ­Redemption med min 15-årige søn forleden. Den er stadig rigtig rigtig god. I øjeblikket læser jeg ­Liberty af Jakob Ejersbo, den er helt fantastisk. 

Hvad er dit tidligste minnde? 

Synet af grene mod en skyfri himmel

Hvad er dit største idol eller forbillede? 

David Bowie.  

Hva ville du lave, hvis du ikke var skuespiller? 

Jeg ville ønske, jeg kunne skrive. Gode manuskriptforfattere har min dybeste respekt. 

 Hvordan ville du indlede din Oscar-takketale? 

«This is crazy.» 

 Hvilken by vender du altid tilbage til? 

London. En skøn by med den unikke kvalitet, at den er kæmpestor og blid på samme tid. 

Jeg oplevede noget morsomt på vej til ... 

En ven og jeg var så fordybet i vores samtale, da vi steg af et fly i Wien, at vi gik flere kilometer og pludselig opdagede, at vi stod ud på gaden. På en eller anden måde var vi kommet ud af den internationale zone og var gået ud i indenrigsankomstområdet. Det tog laaaaang tid at få tilladelse til at gå tilbage og få vores bagage fra bagagebåndet. Måske er det mere dumt end sjovt, men vi grinede rigtig meget. 

Har du nogen partytricks eller skjulte talenter? 

Jeg kan løfte mit ene øjenbryn. Ikke så imponerende, kan jeg godt se. 

 Gang, vindue eller midtersæde?

Vindue. Lige som de små børn bliver jeg aldrig træt af at se ud på skyerne. Og at se ned på livet på jorden giver mig altid en helt fantastisk følelse. Det er et godt perspektiv at få en gang imellem. 

Tekst: Gunnar Rehlin

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk