/\

ANNONCE

Efter den første tvivl er Rynning nu fast forankret i Kina. Foto:Jasper James
Efter den første tvivl er Rynning nu fast forankret i Kina. Foto:Jasper James

Mennesker

Chris Rynning – en norsk forretningsmand i Kina

Den norske investor og iværksætter Chris Rynning mener, at unge skandinaver bør tage til Kina – i en fart.

Her er Chris Rynning

Rynning blev født i Trondheim, Norges tredjestørste by, og bor nu i Beijing
Alder: 47
Familie: Gift, tre børn
Karriere: Administrerende direktør og grundlægger af Origo Partners PLC (origoplc.com). Foredragsholder på Handelshøyskolen i Trondheim. Bestyrelsesformand i Norwegian Chamber of Commerce i Beijing. Uddannet i det norske luftvåben. Grad i samfundsøkonomi fra Essec i Frankrig, og en MBA med speciale i økonomi fra University of Chicago.
Læs mere: Rynning har skrevet en bog, som hedder Little Streams, Big River (2013). Han har også websitet chrisrynning.com, hvor han løbende sætter fokus på de aktuelle økonomiske problemstillinger, der både påvirker erhvervslivet og samfundet. 

Read more

Der er få skandinaver, der ved mere om at drive forretning i Kina end Chris Rynning, som ankom til verdens mest befolkede land for atten år siden. Han driver et privat kapitalfond, som har aktier i 18 forskellige virksomheder. Ifølge årsberetningen i 2013 var virksomhedens portefølje mere end 150 millioner dollars værd. Rynning siger til Scandinavian Traveler, at der ikke er nogen tvivl om, at Kina vil blive ved med at vokse i mange årtier.

Rynning vurderer Kinas årlige økonomiske vækst til at være 7 %. I sammenligning voksede USA’s økonomi 2,2 % sidste år. I Europa varierede væksten i forskellige lande fra nul til 4 %.

Rynning var fascineret af regionens tiger-økonomier og bosatte sig i Asien i 1997.

“Jeg ville se, hvad der skete i Asien, så jeg rejste til Japan med den norske industrivirksomhed Elkem. På det tidspunkt var Japan Amerikas tætteste konkurrent, men det var også det år, hvor den finansielle krise begyndte i Asien. Jeg havde to valg: at tage hjem igen eller at få mest muligt ud af de faldende priser. Vi købte modstræbende kinesiske aktiver i 1999, hvad der viste sig at være en god investering. Cirklen blev sluttet i 2011, da et kinesisk firma købte Elkem – et klart udtryk for Kinas internationale ekspansion.”

Rynning skulle egentlig kun have været i Kina i kort tid, men han siger, at tingene gik, som de ofte går, når folk rejser til udlandet: De bliver. Hans virksomhed investerer i kul, olie og grøn teknologi. Rynning beskriver porteføljen som “skizofren”. 

Takt & tone i Kinas forforretningsliv

  • Vær høflig, men lad være med at bukke. Du er ikke i Japan
  • Tilbyd dit visitkort og modtag den andens visitkort med begge hænder
  • Afvis gaver og komplimenter, før du modtager dem
  • Lad være med at rette på nogen foran andre, da den anden vil tabe ansigt
  • Lad ikke andre betale regningen uden først at “kæmpe” om den
  • Lad være med at lægge dine spisepinde på din tallerken eller stille dem lodret i skålen
  • Giv ikke drikkepenge
  • Giv ikke hvide eller gule blomster. De bliver kun brugt ved begravelser.
  • Drik ikke alkohol uden først at udbringe en skål.

 

Kilde: Chris Rynning

Read more

“Jeg grundlagde Origo Partners PLC med mine egne penge, og den blev børsnoteret i London i 2006. Vi forurener et sted og rydder op et andet sted, men i den sidste ende handler det alt sammen om det samme: energi. Vi har investeret i virksomheder, der arbejder med solenergi og genanvendelse, såvel som afsaltning af vand. Rent vand er en begrænset resurse i Kina, og grøn teknologi er et marked med et stort potentiale. Der er så meget forurening i Kina, at de bliver nødt til at investere i det.”

Rynning er meget praktisk i sin tilgang, og bliver involveret i driften af de virksomheder, han investerer i. “Jeg synes, at det er interessant, men jeg har også fundet ud af, at vi skal komme ud på gulvet i de virksomheder, vi investerer i, og at det kan være afgørende for deres succes.”

I dag bor Rynning i Beijing med sin kone og børn.

“Livet i Kina er hektisk, men privilegeret,” siger han. “Efter en tidlig morgenmad tager mine døtre af sted til den internationale skole i Beijing. Klokken halv otte henter chaufføren mig og kører mig til kontoret.”

Den hektiske livsstil passer ham, da Rynning er en mand, som kan lide at have travlt. Når han sidder fast i trafikken, opdaterer han sin hjemmeside, chrisrynning.com. I 2013 brugte han tiden i bilen til at skrive en bog om Kinas miljømæssige problemer. Foruden at drive sin virksomhed kommenterer Rynning også den kinesiske økonomi på en række medier. Mens Kina stadig lider under beskyldninger om, at landet bare kopierer andre menneskers ideer, siger Rynning, at det er ved at ændre sig.

“Der er masser af innovation inden for teknologi- og serviceerhvervene. Mange kinesiske virksomheder er nu i spidsen i den internationale udvikling.”

Et godt eksempel er Xiaomi, som blev grundlagt i 2010 og allerede er verdens tredjestørste producenter af smartphones. Telefonerne ligner iPhone 6, men koster kun 150 dollars. Innovationen ligger i den måde, de sælger deres produkter på: i stedet for i store, dyre flagskibsbutikker bliver alting solgt på nettet. Og de reklamerer heller ikke.

‘Vi forurener et sted og rydder op et andet sted, men i den sidste ende handler det alt sammen om det samme: energi’

Rynning kunne aldrig have forestillet sig den karriere, han har fået, da han i sin tid spillede i Risvollan i Trondheim som dreng.

“Jeg spillede fodbold og løb på ski. Det holdt mig væk fra gaden i Risvollan, som var et barskt område dengang. Jeg var sent udviklet og var slet ikke forberedt på, hvad der blev krævet i gymnasiet. Jeg var meget bedre til fritidsaktiviteter end i skolen. Jeg burde give mine lærere en undskyldning for det.” Efter skolen gik han ind i forsvaret.

“Efter to timer i hæren, indså jeg, at jeg måtte tage mig sammen. Fra da af arbejdede jeg hårdt i skolen.”

Selv om Rynning ikke synes, at man skal bekymre sig for meget om børns skolegang, så mener han bestemt, at unge burde opmuntres til at tage til Kina.

“Jeg synes, at alle unge mennesker, som ønsker en international karriere, skulle tage til Kina, for det er her, det hele sker.”

Det er det, som han er i gang med at skrive en bog om, når han sidder i sin bil på vej til arbejde hver dag. 

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk