/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Mennesker

Designeren bag ikoniske I Love NY

Milton Glaser ændrede fremtiden for New York ved brug af en simpel rød farveblyant på bagsædet af en taxi i 1977. Dette er historien om I Love NY, et af verdens mest kendte og ikoniske symboler, og manden, der skabte det.

Her er Milton Glaser

 

Alder: 89
Familie: Gift med Shirley Glaser
Bor: På Manhattan, New York City
Stilling: Grafisk designer, formgiver og illustrator
Aktuell med: Har udgivet bogen Milton Glaser Posters: 427 Examples from 1965 to 2017, den mest omfattende samling af hans plakater, der nogensinde er produceret.

Read more

I Manhattan, tæt på hjørnet af 32nd Street og 3rd Avenue, står en smuk gammel smal bygning i hvidt puds og røde mursten med komplekse detaljer og store, dybe vinduer. Denne gamle bygning, der ligger mellem en skolegård og et højhus, ser lidt ensom ud. Tilsyneladende var den engang en af en lang række lignende bygninger, der siden er blevet revet ned. 207 East 32nd Street står dog stadig, et levn og en påmindelse om, hvad den var engang. Bygningen ejes af Milton Glaser, og over døren står der “Art is Work”.

Milton har brugt næsten hver dag de sidste 53 år på at arbejde ved sit skrivebord i denne bygning. Med en pen i hånden og et tegnebræt sprængfyldt med idéer er han en af de største grafiske designere af vores tid og har skabt ikoniske værker i årtier. For eksempel er den legendariske Bob Dylan-plakat fra 1967 (en sort profil med kunstnerens hår i en kaskade af forskellige farver), det nu verdensberømte logo for Brooklyn Brewery (du finder det bølgede “B” i en grøn cirkel på en bar i nærheden) og den grafiske profil for TV-serien Mad Men (omridset af Don Draper, der er klædt i jakkesæt og sidder tilbagelænet i en stol med en cigaret mellem fingrene) alle klassiske Milton-kreationer. At bladre igennem en af bøgerne om hans samlede værker er som at rejse igennem episk grafisk ekstravagance, forførende tegninger, eksperimentelle skrifttyper, farverige plakater, skematisk tegnede bogomslag og en strøm af illustrationer, kunstværker, bogstaver og grafisk design.

Født og opvokset i New York

Milton er som den bygning, han sidder i – et levn fra en svunden tid. Designindustrien er nu de unges domæne. Men mens mange illustratorer og designere arbejder væk fra kernen i deres branche – og som de bliver ældre mister deres sociale netværk og får færre opgaver – har Milton, nu 89, aldrig haft mere travlt (og bruger stadig blyanter, farveblyanter og pensler på papir).

“Jeg ved for meget”, siger han. “Jeg laver for meget. Jeg har for mange muligheder. Og jeg er heldig! Jeg har aldrig isoleret mig selv og fokuseret på en enkelt niche – i stedet har jeg arbejdet på tværs af en bred vifte af emner”.

Han har habitbukser, en højhalset bluse og habitjakke på, alle i samme dybblå farve som tordenskyerne uden for vinduet, der har indhyllet hele Manhattan i et dystert mørke. Han er slank med et udtryksfuldt, lidt hærget ansigt. Hans øjne, der gnistrer nu og da, sidder dybt under en rynket pande. Alt under en skaldet isse. Han har en cool attitude, men man fornemmer en stor humoristisk sans under det rolige ydre.

Da Milton var otte år gammel og boede i Bronx med sine forældre (han er en ægte newyorker, født og opvokset her), blev han ramt af gigtfeber, som holdt ham i sengen i et år.  Hans forældre gav ham ler at lege med for at underholde ham. Mens han sad i sin seng med en træbakke på sit skød, lavede han små verdener af sit mørkebrune ler – huse, mennesker, træer, dyr, skabninger osv. Hver aften ødelagde han det, han havde lavet i løbet af dagen, så han kunne starte på en frisk morgenen efter med at skabe en ny verden.

“Den periode gjorde mig indadvendt, og det var på det tidspunkt, mens jeg lå i sengen, at det gik op for mig, at det, jeg allerhelst ville bruge min tid på, var at skabe ting. Og jeg har det stadig sådan den dag i dag”.

Miltons forældre, Eugene og Eleanor, kom fra arbejderklassen og var immigranter fra Transsylvanien. Den balance, de gav ham (“good cop/bad cop”), gav et vigtigt fundament, som han senere byggede sin succesfulde karriere på. Hans mor var altid støttende, overøste ham med ros, troede altid på ham og opmuntrede ham på hans kunstneriske karrierevej. Hun gav ham selvtillid. Hans far var mere skeptisk og mente, han skulle være tandlæge eller advokat. Han udfordrede ham. Han gav ham mulighed for at arbejde målrettet og virkelig hårdt.

“Det er godt at have en forælder, der sætter grænser og siger, ‘Bevis det for mig’. Og en anden, der siger ‘Du kan lave alt’. Det er en rigtig god kombination. Fordi vi har brug for grænser, har vi brug for modstand, noget, vi kan overvinde. Vi er nødt til at demonstrere og bevise mulighederne for os selv. Hvis du kun får godkendelse og ros af dine forældre, så vil du lide som resultat. Fordi du aldrig lærer at holde ud”.

Gennembrud 1966

Miltons gennembrud kom i 1966, da han 
lavede den tidligere nævnte Bob Dylan-plakat. Det var en reklameplakat, som skulle hjælpe med at sælge et greatest hits-album – et produkt, der ofte har en kort tid på hylderne. Men det psykedeliske billede ramte plet på en måde, meget få designs gør og fik varig berømmelse. Plakaten blev vist i film, magasiner, ja overalt. “Den havde sit eget liv”, som Milton sagde, og gjorde ham til et navn. En reproduktion af plakaten er nu det første, du ser, når du klikker dig ind på hans onlinebutik.

Hans mest kendte design, der er næsten uden sidestykke noget sted i verden, kom dog først mere end et årti senere.

Efter en periode med fremgang efter krigen begyndte New Yorks økonomi at skrante i 1960’erne. Byen var på randen af konkurs i 1975, men blev reddet i sidste øjeblik af en økonomisk hjælpepakke. Byens parker var i forfald og farlige. Gaderne var plaget af kriminalitet, og 42nd Street (også kendt som “The Deuce”) var berygtet som et tarveligt, risikabelt sted, hvor det vrimlede med prostitution, stoffer og vold.  I 1977 terroriserede seriemorderen Son of Sam hele byen – han blev et symbol, en slags personificering, på alt det kaos, der herskede.

“Det var en svær tid”, siger Milton. “Folk flyttede væk fra byen. Dem, der blev tilbage, kæmpede for at tjene penge nok til at overleve. Det var dårlige tider”.

Der var dog ændringer på vej. Byen besluttede, at New York måtte rejse sig fra asken.

En kampagne, der skulle forbedre New Yorks dårlige rygte

En kampagne blev lanceret for at forbedre byens omdømme, og en mand ved navn William S. Doyle, som arbejdede for New Yorks Institut for Økonomisk Udvikling, hyrede et reklamebureau. Han henvendte sig også til Milton Glaser.

“Han kom herind på mit kontor og satte sig ved det bord, vi sidder ved nu (han peger på bordpladen med en lang finger) og sagde, ‘Vi har en sætning. I love New York. Nu har vi brug for et billede’. Jeg sagde ‘OK’. De havde et budget på 2.000 dollars, en latterlig lav sum, men jeg gik med på opgaven”.

Glaser er også manden bag Mad Mens logo.Milton gik i gang med at designe logoet. Hurtigt og nemt. Den første version tegnede han på bagsædet af en taxi med en rød farveblyant på et stykke hvidt papir. Han gav det til kunden, som accepterede det. Da han kiggede på det et par dage efter, følte han, at det godt kunne blive bedre. Han lavede et nyt design og flyttede NY ned på en ny linje. Da han fik fat i William, var han dog ikke interesseret i den nye version. De havde allerede et, og det ville tage for lang tid. Men Milton blev ved, og til sidst gav han efter.

“Så logoet var lige ved ikke at blive til noget. Det er sjovt, fordi det var i 1977, og man ser stadig logoet mange steder hver dag. Du kan ikke undgå det! Der er trykt ufattelig mange T-shirts med det logo!”

Det hævdes, at New York-logoet er et af de mest kopierede symboler nogensinde.

”Ja, efter korset måske. Det er helt sikkert et af de mest velkendte logoer i verden. De fleste ikoner og logoer er elendige. Du kan hurtigt smide dem ud. Og de fleste er selvfølgelig designet til at overbevise dig om at købe noget. Det, der var anderledes med dette logo, var, at det fungerede som folkets stemme. Newyorkerne elskede virkelig deres by, det ville de gerne udtrykke, og de ønskede forandring”.

New Yorks udvikling siden dengang er på mange måder en succeshistorie. Turismen er eksploderet, Wall Street håndterer flere penge end nogensinde før, og kriminaliteten er lavere, end den har været i flere årtier. Og de hvide T-shirts med det sorte og røde logo sælger bedre end nogensinde.

“Så meget af det arbejde, du laver i dit liv, forsvinder bare – ingen ser det nogensinde igen. Men I Love NY-logoet er bevis på, at disse små ikoniske ting, når de laves rigtigt, kan være ekstremt effektfulde. De kan ændre den måde, folk tænker på. Hvis du formår at lave noget, der taler til folk, som øger deres bevidsthed, så kan du være med til at opnå noget virkelig betydningsfuldt”.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 18 marts, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk