/\

ANNONCE

‘En kat har ni liv. Jeg har brugt otte af mine i min tid hos NRK. Det sidste liv er forbeholdt Julia, mine børn og mine børnebørn’, siger Hans-Wilhelm Steinfeld. Foto: Geir Dokken
‘En kat har ni liv. Jeg har brugt otte af mine i min tid hos NRK. Det sidste liv er forbeholdt Julia, mine børn og mine børnebørn’, siger Hans-Wilhelm Steinfeld. Foto: Geir Dokken

Hans-Wilhelm Steinfeld fortæller sin historie

I næsten 40 år har Hans-Wilhelm Steinfeld formidlet alverdens begivenheder til nordmændene. Med en god sans for at være på det rette sted på det rette tidspunkt har han leveret historier, der er kendetegnet ved integritet og mod. Nu er det tid til hans egen historie.

Her er Hans-Wilhelm Steinfeld

Alder: 63
Bopæl: Holmenkollen, Oslo
Familie: Gift med Julia Ferkis, fire børn, fire børnebørn
Uddannelse: Cand. mag. (Historie, russisk og samfundsfag)
Beskæftigelse: Journalist, korrespondent, forfatter, foredragsholder og partner i et kommunikationsfirma.
Karriere: Har dækket ti borgerkrige og tilbragt 19 år som Norges NRK-korrespondent i Rusland. Mere end 80 interviews i alt med de tidligere russiske præsidenter Mikhail Gorbatjov og Boris Jeltsin. Forfatter til 12 bøger og har modtager af seks journalistiske priser.

 

Som reporter i Moskva berettede Hans-Wilhelm Steinfeld om jerntæppets fald. Han fortalte om glasnost. Han opholdt sig i det russiske Hvide Hus under kuppet mod Gorbatjov. Han talte privat med Boris Jeltsin. Han fik serveret kaffe af Putin, mens Ruslands præsident stadig bare var assistent for borgmesteren i St. Petersborg. Manden i lodenfrakken, som stammer fra Bergen, var altid der, hvor det skete. 

Denne vinter er hans 19 år og fire perioder for NRK i Moskva blevet en del af historien – uden livebilleder eller dramatiske kommentarer. Steinfeld vender ikke tilbage. Han tog sin afsked, da han ikke fik en femte udstationering i Rusland, og har afvist et tilbud om sit eget tv-show. Nu, mellem sine forelæsninger og konsulentopgaver overalt i Norge, nyder han en bid torsk i Oslo. Han vender kun tilbage til Rusland til sommer som rejseguide.

"Om jeg har abstinenssymptomer fra nyhederne? Overhovedet ikke. Der er ikke nogen vej tilbage. Jeg er færdig med at rapportere." 

I gymnasiet fik Steinfeld ikke høje standpunktskarakterer, men på universitetet scorede han topkarakterer i russisk og historie. Mens han arbejdede på sit speciale, læste han på Moskvas statsuniversitet og besøgte det nordlige Kaukasus. Der mødte han en rigtig flink traktorfører, som skulle gå hen og blive et livslangt bekendtskab: Mikhail Gorbatjov. Steinfeld havde flair for sprog, og i de følgende år gjorde han brug af både dette og sine universitetsvenner fra Moskva.

Stolt af sin jødiske arv

Steinfeld havde valgt sin uddannelsesretning af en vigtig grund, som ikke mange kender: den tragiske historie om hans egen familie under 2. Verdenskrig. Hans oldefar, Moses Steinfeld, var jøde, som flygtede fra den lettiske by Liepaja, som på det tidspunkt lå i Sovjetunionen. Halvdelen af Steinfelds fars familie døde i gaskamrene i Auschwitz. Steinfelds egen far blev tortureret næsten til døde af Gestapo. Som 17-årig så Hans-Wilhelm Steinfeld selv de forfærdelige konsekvenser: KZ-syndromet, "den varige personlighedsændring efter en katastrofe," som psykiater Leo Eitinger har udtrykt det.

"I 1968 råbte min far til min mor: 'Du skal ikke stige ind i bilen! Gestapo har anbragt giftpile i den!'"

Hans far, som overlevede koncentrationslejrene, oplevede den slags angreb fire gange. Steinfelds stemme er meget mere stille, når han beskriver det private familiedrama.

"Det var hårdt at se en mand på 187 cm knække sammen på grund af ting, der var sket 25 år tidligere. Den skæbne, som min far og resten af Steinfeld-familien led, har gjort indtryk på mig og har givet mig en livslang interesse for studiet af diktaturer. Jeg er fascineret af diktaturer og totalitære holdninger. Hvad er det, der får folk til at hade så meget, at de begår helt vanvittige handlinger?"

Har du nogensinde ønsket at skjule din jødiske baggrund?

"Nej, men i 1987 takkede jeg nej til posten som korrespondent i Beirut, fordi det var på det tidspunkt, de begyndte at tage gidsler. Jeg er ikke jøde – min mor er norsk – men efternavnet Steinfeld er jødisk, og jeg havde ikke lyst til at udsætte mig selv for fare. Men jeg har altid talt om min fars del af familien, og jeg er meget stolt af den." 

En af Hans-Wilhelm Steinfelds sidste opgaver for NRK var at dække hændelserne i Ukraine i 2014.På billedet sidder han fordybet i tanker og gør sig klar til det, han var bedst til: formidle nyheder til en nation.

“Viden er nøglen til alt”

"Viden er nøglen til alt. Jeg brugte en masse tid på at læse og vænne mig til skikke og rutiner." 

Den Kolde Krig var en barsk virkelighed, og det største chok fik han i 1984. Avisen Izvestia bragte et dobbeltopslag, der beskyldte Steinfeld for at være rekrutteringsagent for CIA. "Hvem er De, hr. Steinfeld?" lød overskriften. Artiklen kom i kølvandet på arrestationen af Arne Treholt og Norges udvisning af russere.

"Det var meget dramatisk, men jeg blev aldrig smidt ud, for jeg havde et trick i ærmet: Jeg havde tegnet en forsikring mod politisk udvisning hos Lloyd's i London. Jeg var bange for at blive presset, jeg havde små børn og ville gerne vende hjem med lidt penge på lommen. Ifølge forsikringsvilkårene ville jeg have fået en million kroner fra Lloyd's, hvis jeg var blevet udvist. Jeg sørgede for at give en kopi af forsikringspolicen til en gammel ven, hvis far var general i KGB," siger Steinfeld.

Det vigtigste interview i hans liv fandt sted den 3. oktober 1989. Steinfelds ungarske kone, Julia, var højgravid og gik hjemme i Oslo med deres to-årige datter. Hun kunne gå i fødsel når som helst. I Kreml i Moskva slap en norsk-ejet BMW gennem sikkerhedskontrollen. Vagterne kendte chaufføren og lod Steinfeld selv køre sin bil ind på paladsområdet. Lederen af den sovjetiske regering, Nikolai Ryzhkov, gav ham 30 minutter. NRK-korrespondenten spurgte: "I går var der tusinder på gaderne i Dresden og Leipzig, som forlangte frihed, perestrojka og Gorbatjov. Er det ikke ubehageligt for Dem at vide?"

Ryzhkov smilede og sagde: "Nej. I Kreml er vi helt klar over, hvad vi gør. Og hvis vores bestræbelser er i harmoni med forhåbningerne i andre lande, kan vi ikke kalde det ubehageligt."

"Det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg opdagede, hvad jeg havde fået på bånd. Det var det vigtigste interview i min karriere," siger Steinfeld i dag.

Interviewet bidrog til at forstærke det indtryk i hele Østeuropa, at præsident Mikhail Gorbatjov mente, hvad han sagde om både glasnost (åbenhed) og perestrojka (økonomisk omstrukturering). Det var på en måde det, der pustede til ilden.

Efter interviewet fløj Steinfeld fra Moskva til Bratislava og Prag . Kl. 22 samme aften åbnede myndighederne i Prag grænserne, så tusindvis af østtyske borgere kunne tage toget til Vesttyskland og efterlade deres Trabanter i gaderne bag Mala Strana i Prag, hvor den amerikanske og vesttyske ambassade lå.

I dagene der fulgte, mens demonstrationerne for demokrati voksede, blev Peter Steinfeld født ind i et nyt Europa den 13. oktober 1989. Fire uger senere faldt Berlinmuren. 

Møder med Gorbatjov

Men dramaet i Sovjetunionen var ikke forbi. Den 6. juni 1991 ventede Norges statsminister Gro Harlem Brundtland, Francis Sejersted fra Nobel-komitéen og Steinfeld på verdens mest populære politiker. Præsident Mikhail Gorbatjov skulle holde en takketale for den Nobel-fredspris, han havde modtaget året før, men ikke havde turdet rejse af sted for at få overrakt. Steinfeld havde været vågen siden kl. 5 om morgenen, og BBC rapporterede, at sovjetiske tanks havde omringet parlamentsbygningen i Vilnius. 

6. juni 1991: Steinfeld hilser på præsident Mikhail Gorbatjov i Fornebu Lufthavn, Oslo. Gorbatjov var i Norge for at takke for den Nobel-fredspris, han var blevet tildelt året før, men ikke turde rejse af sted for at modtage. Steinfeld konfronterede Gorbatjov ang. de sovjetiske tanks, der havde omringet parlamentsbygningen i Vilnius.

"Jeg var ikke helt mig selv. Mit mavesår generede mig. Men jeg vidste, at jeg var nødt til at konfrontere Gorbatjov. Da jeg bad ham om at kommentere de sovjetiske tanks, kiggede han på mig, som om jeg havde ramt ham i ansigtet med en beskidt, våd vaskeklud. Han fejede mig brysk af og gik forbi mig. Jeg tror, han var chokeret."

To en halv måned senere kom kupforsøget mod Gorbatjov, som var taget på ferie og først ville komme tilbage den 20. august, når en ny aftale om Sovjetunionen skulle underskrives. Perestrojka fungerede ikke, der var fødevaremangel, og Boris Jeltsin blev stadigt mere populær. De, der stod bag kuppet, mente, at dette ville føre til opløsningen af Sovjetunionen, og gik til Gorbatjov med et krav om, at han erklærede undtagelsestilstand eller trådte tilbage. Da han nægtede, anbragte de ham i husarrest.

"Jeg fløj til Moskva den 19. august om formiddagen og tilbragte natten til den 20. august i Det Hvide Hus."

Steinfeld vidste, at KGB havde afbrudt strømmen til bygningen, så han sad i det mørklagte kontor, der tilhørte formanden for det russiske parlament, Ruslan Khasbulatov, mens Jeltsin sov.

Foto: Geir Dokken"Der var stearinlys overalt, ligesom til en hippie-fest. I en af de lange gange sad en ældre mand med en ung partitilhænger, der sov op ad hans skulder. Det var den verdensberømte cellovirtuos Rostropovich. Jeg var sammen med den russiske tv-journalist Vladimir Moltchanov. Kl. 3:30 om morgenen skulle vi vække Jeltsin. KGB havde lukket alt ned. Vi kunne ikke sende tv, men Moltchanov blev ved med at filme hele tiden. "Hvorfor filmer du?" spurgte jeg. "Af hensyn til fremtiden," sagde han. "Vi gik gennem gangene, der var oplyst af stearinlys, den dag kupforsøget kollapsede. Hundredtusindvis af mennesker var begyndt at samle sig uden for det russiske Hvide Hus og tog opstilling som menneskelige skjolde."

Steinfeld fik to minutter med Jeltsin. Da han var færdig med interviewet, mærkede han en hånd på sin skulder. Det var Jeltsin, der havde en ting mere at sige:

"Det er kun gennem udsendelser som din, at vi kan nå Gorbatjov, der sidder fanget på Krim, og fortælle den vestlige verden, at dette er en kamp for frihed."

"Jeg vidste, at KGB havde glemt det underjordiske kabel fra kontoret til YLE, den finske tv-station i Helsinki. En time senere gik min samtale med Jeltsin ud på BBC World Service

Før det havde ingen vidst, hvad der foregik i det russiske Hvide Hus. Det var simpelthen et statskup."

Da Gorbatjov vendte tilbage til Moskva efter sin løsladelse to dage senere, og da kupmagerne var blevet arresteret, fortalte han Jeltsin, at det var lykkedes hans bodyguards at samle et krystalapparat, så han kunne høre interviewet. 

De mest ubeskrivelige øjeblik

Steinfeld har kaldt sig selv "en rejsende gennem død og moralsk fordærv." Når han ikke arbejdede, trak han sig tilbage med sin familie til de rolige omgivelser i Borre i Norge og til sin kones hytte i Ungarn.

Den 23. december 2004 på vej hjem fra arbejde fortalte han kollegerne, at hans julegave til familien var en tur til de varme himmelstrøg i det Indiske Ocean. For første gang i lang tid skulle han have en længere ferie sammen med sin kone Julia og deres to yngste børn. Filmen ombord på flyet til Thailand var The Day After Tomorrow, en katastrofefilm om den smeltende polaris og forstyrrelser i havstrømmene.

Juledag, midt i morgenmaden på hotellet, hørte de hvad der lød som 20 dieselbusser uden lydpotter. 

Med sønnen Peter, Thailand 2004. Tsunamien ødelagde alt i sit kølvand. Steinfeld havde planlagt at tage med familien på en velfortjent ferie. Han endte med at blive involveret i dækningen af endnu et verdensdrama.

Da den grå, buldrende mur af vand kom tættere og tættere på, brølede Steinfeld "Løb for livet!" Han så en gyde 15 m over strandniveau og skubbede sin kone og børn ind i den. Han vidste intet om tsunamier – men han vidste, at de skulle højere op.

Først da han og hans familie var på sikker grund højere oppe, lånte Steinfeld en mobiltelefon og ringede til NRK. Han bad om oplysninger, men hans kolleger vidste endnu mindre, end han selv gjorde. Da en ny tsunamialarm gik, ringede NRKs nyhedsprogram Dagsrevyen og bad ham om at rapportere.

"Nej, lad den optage, mens vi stadig er i live," sagde Steinfeld. Stemmen var hæs og uvant.

Aldrig før havde Steinfeld været så bange, især for sin elskede familie. Og aldrig havde han været heldigere. Familien vendte hjem med kun enkelte sår og skrammer fra den tornede underskov i junglen.

"En kat har ni liv. Jeg har brugt otte af mine i min tid hos NRK. Det sidste liv er forbeholdt Julia, mine børn og mine børnebørn, hytten og et normalt liv."

 

Tekst: Kristin M. Hauge. Fotos af Geir Dokken

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Looking for something special?

Filtrer din søgning

Close