/\

ANNONCE

Zürich er andet end banker og business - ikke mindst den stemningsfulde gamle bydel. Foto: Claire Gribbin/flickr Creative Commons
Zürich er andet end banker og business - ikke mindst den stemningsfulde gamle bydel. Foto: Claire Gribbin/flickr Creative Commons

Mennesker

Julies bedste tips til Zürich

Zürich er andet end banker og business. Selvom storbyen er relativt lille, rummer den alt fra overklasse til undergrund og ligger naturskønt omringet af sneklædte alper. Julie Fruelund Leisner har boet i Zürich i 10 år og giver her sine bedste tips til byen.

Julie Fruelund Leisner i centrum af Zürich, hvor hun har boet i mere end 10 år. Hvor længe har du boet i Zürich og hvad laver du professionelt?
Jeg har boet i Zürich i over 10 år. Jeg er fysioterapeut og arbejder på en privatklinik i en forstad til Zürich.

Hvad er det bedste ved at bo i Zürich?
De mange muligheder her er, for Zürich rummer stort set alt. Jeg føler mig aldrig begrænset. På den ene side er det en relativt lille by (ca. 400.000 indbyggere), men samtidig er det en metropol med masser af tilbud og et sprudlende kulturliv.

Hvad oplever du, at skandinavere altid bliver overrasket over, når de besøger Zürich?
At de ikke forstår en brik “schwiizerdütsch”! De fleste forbinder Schweiz og Zürich med store banker og forsikringsselskaber, men når man kommer som turist er det ikke dét, der springer i øjnene. Alle bliver overraskede over, hvor smuk en by Zürich egentlig er, med masser af tilbud i form af teater, museer, spillesteder, restauranter, cafeer, gallerier og spændende butikker. 

Hvornår er det allerbedst at besøge Zürich og hvorfor?
Alle årstider byder på noget særligt, men foråret er min foretrukne. Der begynder byen på ny at blomstre, fortorvscafeerne bugner af mennesker og rundt omkring i byen er der udeaktiviteter. Der er heldigvis mange grønne områder i byen og man skal ikke køre mange kilometer væk, før man befinder sig i den skønneste natur.

Hvilke tre ting kan du anbefale at se/spise/prøve i Zürich, udover de kendte turistattraktioner?
Et arkitektonisk højdepunkt er efter min mening området, der hedder “Viadukt”, som ligger et par km udenfor centrum. Et sted med trendy butikker, cafeer og en markedshal, der alle er bygget ind under en gammel jernbanebro. Bagved ligger parkanlægget Josefwiese, som er et fristed med mulighed for sport, afslapning og stor legeplads for ungerne.
En fed aften ude kunne f.eks starte på baren i Primetower (Clouds), efterfulgt af middag på restaurant LaSalle i det gamle spinderi Schiffbau.

Fra maj til september er der mulighed for at bade i floden (Limmat) ved “Letten”. Det koster ikke noget, blot lidt mod at springe i og lade sig flyde med strømmen. Der er solterrasse, beach-volley, café/bar og masser af god stemning.

Zürich ligger omringet af smuk natur med søen i midten, omkranset af bjerge og alperne som panorama i baggrunden.  Er man til en vandretur, kan jeg anbefale “Panoramaweg”, som er en vandrerute langs søen med fantastisk udsigt. Hop på Tram 11 til Rehalp, der starter ruten. 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk