/\

ANNONCE

Book flybillet

Taekwondokæmperen Tina Røe Skaar. Foto: Geir Dokken
Taekwondokæmperen Tina Røe Skaar. Foto: Geir Dokken

Mennesker

Mød den olympiske taekwondokæmper Tina Røe Skaar

Da taekwondokæmperen Tina Røe Skaar havde det værst, kunne hun ikke engang komme ud af sengen. I dag er hun et af Norges medaljehåb ved OL i Rio.

Her er Tina Røe Skaar

Født: 31. august, 1993
Bor: Oslo
Familie: Kæreste og hund
Karriere: Taekwondoudøver på fuld tid og med på det norske landshold. Kvalificerede sig i Istanbul til OL i 2016. Bronzemedalje i den olympiske vægtklasse ved EM i Nalchik i Rusland. To sølvmedaljer ved U21 EM i Athen og Chișinău, 2013-2014. Kvartfinaleplads ved European Games i 2015. Guldmedalje ved Turkish Open og Fujairah Open 2015 (internationale rankingmesterskaber).
Vægtklasse: 67 kg
Online: sponsor.no/Tina

Følg Tina på Facebook

Read more

Det er søndag, og Tina Røe Skaar har ingen træning på programmet, hvilket er usædvanligt, eftersom hun træner to gange om dagen. Årets store begivenhed, De Olympiske Lege i Brasilien, begynder den 5. august, og her skal Skaar kæmpe om en medalje i taekwondo. Det lyder måske ikke som noget særligt, men for få år siden var hun end ikke i stand til at komme ud af sengen.

“Mit første mål var at blive rask og derefter at komme i gang med træningen”, fortæller hun til Scandinavian Traveler. “Den drøm lå altid i baghovedet. Jeg var ikke sikker på, om jeg kunne tillade mig at drømme om noget, der lå så langt ude i fremtiden, om at komme til OL.”

For ti år siden, da hun var 13 år, følte hun sig udmattet og ugidelig. Lægen kunne ikke se, at der var noget alvorligt galt med hende, men hun fik konstateret mononukleose. Hun fik det dog ikke bedre, og på sine værste dage var hun nødt til at kravle mellem sengen og sofaen.

Til sidst fik hun konstateret myalgisk hjernebetændelse (ME), som også kaldes kronisk træthedssyndrom.

“Vi havde et handicapskilt hjemme i skuffen”, fortæller Tinas far Espen Skaar, som er pilot hos SAS. “Jeg kunne ikke bære hende, så vi havde krykker, kørestol og brusestol. Nogle dage lå hun ned 17 timer i træk.”

“Jeg følte mig helt fortabt”, tilføjer Tina. “ME er drilsk, for det er svært at stille diagnosen. Man kan ikke tage en blodprøve for at se, om man har det. Folk er meget skeptiske og tror, at man bare er pjækkesyg. Jeg mistede mange venner, mens jeg var syg, og det førte til, at jeg blev mobbet i skolen. Træningen betød alt for mig.”

Eftersom ME ikke kan konstateres ved hjælp af en blodprøve, men diagnosticeres ved udelukkelse af andre sygdomme, kan sygdommen komme til udtryk på vidt forskellige måder fra person til person, både hvad angår symptomer og sværhedsgrad. Skaar er en af de få heldige, der har fået det bedre. Hun giver sin kognitive adfærdsterapi æren.

Tinas far har lige fra starten været en nøgleperson i hendes karriere.

“Jeg prøvede alt fra håndbold og ballet til sang”, fortæller hun. “Far spillede squash i en idrætshal, hvor der også var en taekwondoklub. Jeg plejede at stå i døren og se dem træne, og efter at have tigget om lov i et halvt år, fik jeg endelig lov til at starte.”

Derefter gik det slag i slag med bølgetoppe og frygtelige bølgedale, men i dag kunne Skaar ikke tænke sig at ændre sit sygdomsforløb.

"Der er mange citater, der har været en stor hjælp for mig, og som inspirerer mig.  Jeg har en tatovering på ryggen med et citat af [den japanske forfatter] Haruki Murakami: ‘Smerte er uundgåelig. Lidelse er et valg.' " Foto: Geir Dokken

“Man lærer at sætte pris på ting, når man styrter i afgrunden”, siger hun. “Jeg tror, at alle kan have nytte af at ligge dernede et stykke tid, for man lærer meget om sig selv, når man går i gang med at bygge sig selv op igen. Jeg er mere taknemmelig i dag, når jeg ser, hvor det har ført mig hen.”

“Jeg havde fået mit liv tilbage”, siger hun. “Et år senere blev jeg udtaget til landsholdet, og siden da har det handlet om gradvist at blive bedre og bedre og se, hvor god jeg kan blive.”

Det er ekstremt krævende at kvalificere sig til OL. Millioner af taekwondoudøvere fra hele verden kæmper om de 128 pladser. I januar vandt Tina sin adgangsbillet ved en kvalifikation i Istanbul. Det er fjerde gang, at en kvindelig norsk taekwondokæmper har kvalificeret sig til OL, siden sporten blev en olympisk sportsgren i 2000.

«Det er en væsentlig forskel på selvindsigt og selvværd’

 

“Da vi var i Istanbul”, fortæller Espen Skaar, “vendte landsholdslægen sig mod mig og sagde: ‘Kan du se alle de andre omkring hende? Om et års tid vil de alle sammen være glemt. Det vil Tina ikke’. Mange af os oplever at ramme bunden. Tina røg endnu længere ned. Hun har en ekstrem smertetærskel. Mange af hendes konkurrenter har nået deres potentiale, men Tina har mere at give af.”

David Cook, som er idrætslæge og læge for taekwondolandholdet, havde hørt om Skaar, inden han kom til Norge. Han fik hurtigt øje på hendes potentiale.

“Min forgænger, Stig Kramer, havde noteret, at hun var et kommende talent”, fortæller Cook. “Hun er utroligt fokuseret på at opnå noget, som de fleste kun kan drømme om: At vinde en medalje ved OL.

“En ting, som hun er ekstremt dygtig til, er at indstille sigtekornet og ignorere al den ’bagage’ fra sin fortid, som hun bærer rundt på. Det betyder, at hun kan vende situationer, som mange ville finde skræmmende, til noget positivt. Hun vokser med opgaven.”

For Skaar var taekwondoen og træningsfællesskabet et fristed, hvor hun kunne finde ro i sine svære perioder. I dag har hun et mere afslappet forhold til sin situation, og hun mener, at det er vigtigt at fortælle om sin egen rejse og nå ud til andre.

Foto: Geir Dokken

“Jeg har fået større selvtillid af at træne taekwondo”, siger hun. “Der er stor forskel på selvindsigt og selvværd. Selvindsigt handler om at vide, at du kan blive en mester til det, du gør. Selvværd er noget, som jeg har haft problemer med, lige siden jeg blev syg og blev mobbet.”

Da Skaar var syg, fik hun smag for konsolspil, eftersom der ikke var ret meget andet at lave i de få timer, hvor hun følte sig lidt friskere og ikke var i skole. Det medførte en ekstra gevinst.

“Det er lidt pinligt at indrømme, men jeg mødte min kæreste gennem konsolspil”, fortæller hun. “Vi talte sammen online via Xbox i et halvt år, før vi endelig mødtes. Jeg var helt vildt genert, men han nægtede at give op. Når man har talt sammen i et halvt år, inden man mødes, når man at tale om en masse sære ting, så vi lærte hinanden godt at kende.”

Nu er hun i gang med forberedelserne til sin rejse til Rio de Janeiro, og kan levende se for sig, hvordan det vil være at stå øverst på podiet.

“Jeg vil i store træk følge den rutine, der sikrede mig kvalifikationen”, siger hun om sine forberedelser. “Jeg har sagt, at jeg gerne vil tilbringe et par dage i Portugal eller Spanien, inden vi rejser til Rio, så jeg kan vænne mig til tanken om at være væk hjemmefra og adskille de to halvdele af mit liv. Det vil hjælpe mig med at slappe af, finde mig selv og fokusere.

“Som Mike Tyson siger: ’En glad bokser er en farlig bokser’, og hvis man har det godt, vil man automatisk præstere godt. Hvis du kan smile til træningen, gør du det godt.”

Hun smiler rigtig meget for tiden.

Tekst: Øysten Tronstad Foto: Geir Dokken

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk