/\

ANNONCE

Foto: Geir Dokken
Foto: Geir Dokken

Mennesker

Mød Jimmy Wales – grundlægger af Wikipedia

Denne artikel handler om Jimmy Wales, grundlæggeren af Wikipedia. Hvis du leder efter en artikel om den skotske maler, skal du søge efter "James Wales" på Wikipedia.

Jimmy Wales taler lavmælt, men med autoritet. Han har udviklet et af de vigtigste informationsværktøjer i vores tid. Men der er ikke noget smart over ham. Trods Wikipedias succes er dets stifter faktisk ofte nødt til at forsvare tjenesten.

Jimmy Wales

Alder: 49
Bor: London
Familie: Gift, 3 børn
Profession: Grundlægger af Wikipedia, formand for bestyrelsen for The People’s Operator, bestyrelsesmedlem af Wikia, bestyrelsesformand for Jimmy Wales Foundation.

Read more

Wales blev ret tidligt fanget ind af mulighederne på internettet. I 1996 startede han et dot.com-firma med navnet Bomis, som efter flere tilløb fik mest succes som et websted med fokus på såkaldt "mandekultur." Herfra lancerede han Nupedia, en webbaseret encyklopædi og forgængeren til Wikipedia.

Nupedia blev skrevet af eksperter, men en syv-trins redaktionel godkendelsesproces betød, at udgivelsen af artikler var langsom. Der blev faktisk kun offentliggjort 21 artikler i 2000, det første år online.

Wales og Larry Sanger, Nupedias chefredaktør, begyndte at arbejde på Wikipedia som et sideprojekt til Nupedia med det formål at udarbejde en encyklopædi, der kunne redigeres af offentligheden og ikke et team af eksperter. Navnet opstod som en kombination af ordet encyklopædi og udtrykket wiki, og siden begyndte det at blive brugt om websteder, hvor indholdet kunne redigeres af flere brugere.

Mandag den 15. januar 2001 blev Wikipedia lanceret. En måned senere var 1.000 artikler blevet publiceret på webstedet. I august var der blevet offentliggjort 8.000. Og snart begyndte webstedet at tiltrække sig opmærksomhed, først fra specialiserede onlinemedier, og i september samme år blev det omtalt i New York Times.

I dag er der mere end 5 millioner artikler alene på den engelsksprogede version af Wikipedia. Der er 40 millioner artikler på de forskellige sproglige versioner. Og de bliver redigeret af tusindvis af mennesker dagligt.

Det er dog antallet af redaktører, som er kernen i den kritik, der rettes mod webstedet. Uden noget overordnet redaktionelt ansvar er der mange mennesker, der simpelthen ikke har tillid til rigtigheden af oplysningerne på Wikipedia. Den engelske journalist Oliver Kamm omtaler endda Wikipedia som anti-intellektuelt. "Det er ikke i stand til at skille dokumenterbare fakta fra dilettantisk entusiasme," siger han.

Wikipedias medgrundlægger, Larry Sanger, rettede også en kritik mod webstedets manglende respekt for ekspertise, før han forlod firmaet. Men Wales er ikke enig i disse synspunkter.

"Vi er meget elitære," siger han. "Forfatterne er optagede af viden. Men vi er ikke besat af titler. Vi anerkender, at en person med en doktorgrad er både vidende og indsigtsfuld, men det betyder ikke, at han eller hun har ret i alting."

Andre har kritiseret Wikipedia for at være uafbalanceret og nem at manipulere med beretninger om brugere, der redigerer andres artikler, hvis de ikke er enige med udsagnene i dem. I et af de mest berømte tilfælde i denne sammenhæng blev klimaforskeren William Connolley beskyldt for at misbruge sine brugerrettigheder på Wikipedia ved at redigere artikler, der kritiserede hans påstande. 

"Det er ikke nemt at slippe afsted med at manipulere artikler på Wikipedia", reagerer Wales. "Nogle vil forsøge, men Wikipedia-samfundet er på vagt over for den slags. Alt på Wikipedia skal have pålidelige tredjepartskilder. Vi opfordrer alle til at engagere sig, så hvis nogen tænker, at noget i en artikel er ubalanceret, beder vi om referencer til kilderne. Vi retter gladeligt fejl, og vi prøver ikke på at dække over fejl og kritik."

Foto: Geir Dokken

Time Magazine skrev, at peer-produktion måske er den stærkeste industrimodel i det 21. århundrede. Tidsskriftet omtalte også Wales som en af klodens mest indflydelsesrige personer.

Men internettet og værktøjer som Wikipedia anklages også for at have en skadelig indvirkning på den traditionelle journalistik og de traditionelle aviser og ugeblade. Det er Wales ikke så overbevist om.

"Borgerjournalistik er vigtig, men der er ingen beviser på, at det kan erstatte traditionel journalistik," siger han. "Wikipedia er afhængig af pålidelige kilder og traditionelle publiceringsmetoder."

Han tilføjer, at nyskabelser som f.eks. en app-model, hvor folk nemt kan tilmelde sig og betale for onlineindhold, kunne være en løsning for den trængte avisbranche. "Vi kan så småt se, at en række aviser og blade begynder at blive betalt af deres læsere," siger han. "Vi har været igennem en vanskelig forandring, men jeg er optimistisk."

I modsætning til de fleste traditionelle publiceringsforetagender er Wikipedia billig at køre, finansieret af donationer og organiseret som en non-profit organisation. Det har i øjeblikket 250 medarbejdere. 

"Budgettet for næste år er $70 millioner," siger Wales. "Det betyder, at det kun koster 1 penny pr. bruger om måneden at køre Wikipedia. Vi forsøger at være supereffektive."

Foto: Geir Dokken

Wales er grundlægger af et af de største websteder i verden – med 5,6 millioner sidevisninger pr. time – en position, hvorfra han har muligheder for at påvirke samfundsudviklingen. Han er især begejstret for ytringsfriheden og har grundlagt Jimmy Wales Foundation for at fremme den.

Han mener, at internettet kan være et effektivt værktøj til at skabe opmærksomhed om ytringsfriheden og til at støtte en god sag gennem online aktivisme eller clicktivisme, som det også kaldes. 

"Clicktivisme er blevet kritiseret for ikke at føre til andet end et klik," siger Wales. "Men clicktivisme kan engagere folk og føre til handlinger på gaden. Du kan organisere ting og møde folk og nedbryde geografiske grænser. Du har mulighed for at sætte tingene på den globale dagsorden og lægge pres på lederne."

Til trods for hans vigtige sideprojekter og den allerede enorme størrelse på Wikipedia, som findes på mere end 290 sprog, fokuserer Wales stadig på at udvikle sit egentlige projekt. "Wikipedia er stort på alle europæiske sprog og på kinesisk og japansk," siger han. "Vi er også store på nogle få andre sprog, men der er stadig meget tilbage at gøre. Der er for eksempel nogle mindre sprog i Indien og i Afrika, hvor vi stadig har lang vej at gå."

 

Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Book flybillet

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk