/\

ANNONCE

Hvis du vil have et indblik i den norske folkesjæl, bør du lytte til Paus’ musik. En intens social kritiker med et begavet satirisk øje – folkesangeren er en national institution i Norge. Foto: Charlotte Sverdrup
Hvis du vil have et indblik i den norske folkesjæl, bør du lytte til Paus’ musik. En intens social kritiker med et begavet satirisk øje – folkesangeren er en national institution i Norge. Foto: Charlotte Sverdrup

Mennesker

Ole Paus blev nationens stemme

Nordmændene plejede at få et godt grin over hans satiriske angreb på politikere, millionærer og den kongelige familie. Nu har de brug for Ole Paus og hans musik for at få trøst og kloge ord.


Ole Paus
Ole Paus blev født i Oslo i 1947. Han har også boet i Elverum, Trondheim og Stockholm.
Alder: 67
Bor: Holmenkollen, Oslo
Familie: Hustruen Benedicte, seks børn (fra forskellige forhold)
Erhverv: Musiker, komponist, troubadour, forfatter, digter og skuespiller
Karriere: Et kæmpe bagkatalog af digte, bøger og musik. Efter den 22. juli 2011 blev han Norges nationaldigter med ”Mitt lille land”, som blev kaldt landets nye nationalhymne af den norske presse. Han blev udnævnt til Årets Musiker i 2014 (Årets Spellemann) for triple-albummet ”Avslutningen”.

Read more

Lev længe nok, og du bliver blåstemplet. Spørg bare Ole Paus, Norges svar på Bob Dylan. Men der var nu ingen, der kunne have forudsagt de tragiske begivenheder, som forvandlede ham fra kritiker af det etablerede samfund til elsket folkeeje – via en lille sang, som han skrev for 20 år siden.

‘Jeg er bare en helt almindelig sanger. Én i rækken’

I sin karriere, der næsten går et halvt århundrede tilbage, har folkesangeren og sangskriveren besøgt enhver fjord, rejst på alle vejstrækninger og set alle rastepladser i Norge. Han kender alle nyskrubbede mødehuse, udslidte gymnastiksale og budgetsprængende kulturhuse. Og i dem alle har han tordnet mod magten i enhver afskygning, især mod den kongelige familie i Norge. Men alt dette ændrede sig med terrorhandlingerne den 22. juli 2011.

Ingen kunne have forestillet sig, at Norges enfant terrible kunne levere den beroligende balsam til at læge nationens sår. Men hans milde sang, ”Mitt lille land”, blev Norges uofficielle nationalhymne efter bomberne og nedskydningerne i Oslo og på Utøya. Endnu færre mennesker kunne have forestillet sig, at Paus ville have hyldet Norges konge og dronning ved fejringen af en 75-års fødselsdag i familien, hvor de kongelige græd på taget af Oslos Operahus, netop et år efter angrebet.

“Enhver generation har deres vendepunkt,” siger Paus, da vi mødes på Frognerseteren, den arketypisk norske restaurant med udsigt til byen fra Holmenkollens top. “En dato, som for altid vil være et skel mellem før og efter. For mine forældres generation var det den 9. april 1940. For min generation er det den 22. juli 2011.”

Det var, hvad Paus sagde foran landets tv-kameraer.

“Kongen og dronningen trøstede deres sørgende folk i de dage og uger, som fulgte efter den 22. juli. De bragte os sammen som en nation. Jeg vil aldrig glemme synet af kongen, som omfavnede de to piger, som var sluppet fra Utøya med livet i behold. Ingen politiker kunne nogensinde have gjort så kraftigt et indtryk,” siger Paus.

Men det kræver en god konge, ikke?

“Jo, det gør det. Og vores konge lever og ånder for sit arbejde.” 

På den skæbnesvangre dag i juli bombede Anders Behring Breivik regeringsbygninger i Oslo, hvor 8 mennesker blev dræbt. Han nedskød så yderligere 69 – de fleste teenagere – på en sommerlejr for Socialdemokratisk Ungdom på øen Utøya. Flere hundrede andre teenagere blev reddet af lokale bådejere og campister ved Tyri-fjorden. Da Røde Kors senere belønnede disse lokale helte med æresmedaljer for deres mod, overværede Paus ceremonien.

“Det var så bevægende at se de 25 eller 30 helte modtage deres medaljer. Det var den slags mennesker, som du kan se foran dig i køen i supermarkedet eller i metroen. Sådan er nordmændene. Når der er unge, som kæmper for deres liv i det iskolde vand, fordi der er en sindssyg fyr på land, som skyder på dem, så tager du ud i en båd, og du redder dem.

Ligesom de læger, der skyndte sig til Afrika for at redde folk fra ebola-virus?

“Netop. Det er den slags mennesker, som sikrer, at vi overlever som en nation. Så det er vigtigt, at vi hører om de ting, de gør. Det giver dig lyst til at gøre en forskel – og det er noget smukt. Gode gerninger redder verden.”

Der er noget af en prædikant over Paus, som ofte bruger bibelske vendinger til at få sit budskab igennem. Sidste år forenede han nationen omkring fjernsynet med ”Hver gang vi møtes”, et reality-show, hvor norske musikere synger hinandens sange. Hans fortolkninger af andre kunstneres arbejde fik dem (og tv-publikum) til at hulke som børn, der endelig er blevet set af deres forældre.

Stille, høflig og velovervejet tager Paus både imod jublende klapsalver og kritikernes ros – han har modtaget adskillige Spellemann priser, Norges Grammyer – som de nu kommer. Og hans stemme lyder hæs efter mange år med kaffe, cigaretter og alkohol.

“Jeg er bare en almindelig sanger. En i rækken,” siger han.

Musikeren Ole Paus optræder i Oslos Domkirke ved mindegudstjenesten for ofrene for terrorhandlingerne i Utøya og Oslo den 22. juli.

Paus er søn af en general og flyttede ofte omkring, da han var barn, hvor han boede på steder som Elverum, Oslo, Trondheim og Stockholm. På bordet foran os ligger et kort over hele verden med gule mærker, som viser alle de steder, hvor han har arbejdet eller haft opgaver af en eller anden art. Han har rejst til Chile med norsk radios (NRK’s) korrespondent i Latinamerika Erling Borgen og komponerede nok musik på en uge til at fylde et helt album.  I 1998 rejste han omkring i Frankrig med forfatteren Ketil Bjørnstad og skrev en bog om VM fodbold. Han har indspillet sange på Cuba og ved Genopstandelseskirken i Moskva. I 2010 sluttede han sig til nødhjælpsorganisationerne i Haiti efter at have sat en nødhjælpskampagne i gang til fordel for ofrene for jordskælvet i 2010.

“Vi må give til dem, der har brug for det. Da vi startede kampagnen i Haiti, var det vores mål at skaffe 100.000 norske kroner med en koncert på Rockefeller (Music Hall) i Oslo. Det endte med en live tv- koncert fra Operahuset, og vi indsamlede 25 millioner kroner på en aften! Morte  Harket (forsangeren i A-ha, red. )har ret: Det er let at se, at vi kan gøre en forskel."

Hvilket sted på jorden banker dit hjerte for lige nu?
“Lige nu banker mit hjerte meget hurtigt for Syrien,” siger han. Sidste forår lavede Paus en video for den norske Flygtninghjelpen ved grænseområdet i det nordlige Irak.

“Jeg stod ved Tigris og så over mod Syrien. Der er så smukt der, lige ved flodbredden. Jeg besøgte adskillige flygtningelejre og gik rundt i dem med en tolk. Det gjorde et stort indtryk på mig. Når du læser om dem i aviserne, får du indtryk af, at flygtningene i lejrene er nogle ynkelige stakler, men de er læger, lærere og ingeniører – folk som dig og mig, som er blevet nødt til at forlade alt hvad de ejer med få sekunders varsel. De er almindelige mennesker med jobs og med en historie. Pludselig er alt taget fra dem. Jeg kan slet ikke fatte, hvordan de kan bære deres skæbne med så utrolig en værdighed.”

Paus er nok respekteret af det etablerede samfund i dag, men han er stadig den samme oprører, som han altid har været.

Paus har aldrig været sen til at kritisere de herskende magter. Da den forhenværende statsminister Gro Harlem Brundtland pralede af Norges ry som dygtige forretningsfolk og sportsfolk ved at udtale: “Det er typisk norsk at være dygtig”, tordnede Paus: “Jeg har ikke i mange år hørt noget så pralende og meningsløst.” Med andre ord: Norges succes handlede om stort held – læs: olierigdom – og ikke om, at nordmænd er dygtigere eller bedre end alle andre.

“Gro ville stadigvæk være Gro, selv om bjergene begyndte at smuldre. Hun er aldrig i tvivl om noget som helst.”

Den 17. maj fejrede Norge 200-års jubilæet for sin forfatning. De kongelige familier fra Sverige, Danmark og Norge mødtes med repræsentanter for regeringen i Eidsvoll-bygningen, hvor forfatningen blev underskrevet. Her sang Paus ”Mitt lille land” foran 20.000 tilhørere. Da han efterfølgende blev spurgt på tv, hvordan Norge burde bruge sin frihed, svarede han: “Vi må lære at være mere beskedne.”

“Det føles godt at have sagt det, og det ramte de 20.000 tilskuere, som højlydt tilkendegav deres bifald, mens regeringen så til,” siger Paus.

“Men vi må heller ikke gøre os selv værre, end vi er.”

Tekst: Kristin M. Hauge 

Se videoen nedenfor, hvor Ole Paus fortæller om sit rejseliv og om sit forhold til Oslo.

 

Book flybillet

Brug dine point

Fra20 000 Tur/retur

Brug point

Sidst ændret: 26 januar, 2016

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk