/\

ANNONCE

Rossy de Palma fotograferet i Cannes, Frankrig, da filmen Julieta blev vist. Foto: Denis Makarenko/Shutterstock
Rossy de Palma fotograferet i Cannes, Frankrig, da filmen Julieta blev vist. Foto: Denis Makarenko/Shutterstock

Mennesker

Skuespilleren Rossy de Palmas Spanien

Arbejdet har ført spanske Rossy de Palma ud på rejser over hele verden. Hun har boet i Paris i en årrække, men er nu flyttet tilbage til Spanien og Madrid. Her er hendes tips til, hvad du bør se af hendes Spanien.

Skuespillerinden Rossy de Palma er ikke bare den spanske instruktørs Pedro Almodóvars muse. Hun har også en lang karriere bag sig som skuespiller. I alt har hun medvirket i cirka 70 film. Syv af dem er instrueret af Almodóvar. Hun er aktuel i Skandinavien med sin rolle i Almodóvars film Julieta, som er indspillet på forskellige locations i Spanien blandt andet i Andalusien i syd, Galicien i nordvest og i Madrid. 

– Jeg elsker Spanien. Solen, lyset og folks varme gør det dejligt at være her, siger Rossy de Palma til Scandinavian Traveler. – Jeg rejser meget rundt i landet, oftere i arbejdsøjemed end på ferierejser.

– Har du nogle favoritter?

–  Alle steder! Der er så mange steder, der er værd at se. Selv er jeg glad for Asturien og rejser dertil med jævne mellemrum. Baskerlandet med Bilbao og Guggenheim-museet betyder også meget for mig. Og Barcelona og Cadaqués er også steder, jeg holder meget af. 

Den spanske skuespiller Rossy de Palma flyttede fra Mallorca til Madrid. Her startede hendes karriere. Foto: Shutterstock


Madrid

– Jeg kom til Madrid som ung og bor nu lige uden for byen, lidt tættere på naturen, fortæller hun.

Madrid er som New York, siger hun.

–  I Madrid behøver du ikke at fortælle nogen, hvem du er. Det giver frihed til at være sig selv. Madrid er kaotisk, men har en fin og positiv energi. Byen omfavner dig. 

Mallorca

De Palmas forældre er oprindeligt fra Asturien og Baskerlandet, men flyttede til Mallorca, hvor de fortsat er bosat. Hver sommer rejser hun tilbage til den baleariske ø.

– Man lever godt på Mallorca. Maden er god, ikke bare i Palma, men også i landsbyerne. Rejser du til Mallorca, er toget, som afgår fra stationen på Plaça d'Espanya i Palma til landsbyen Soller, et must. Det er som at rejse med Orientekspressen.

Lige nu planlægger hun en vandretur rundt på øen med børnene.

– Jeg er en rigtig øpige. 

www.trendesoller.com/en  

Real Alcázar de Sevilla blev påbegyndt i 1200-tallet og er med på Unescos prestigefyldte verdensarvliste. Foto: Shutterstock

Real Alcázar de Sevilla

– Jeg arbejdede for nylig med en produktion, hvor jeg fik lov til at besøge slottet Real Alcázar de Sevilla. Det er så smukt, at man let bliver ramt af Stendhalsyndromet.

Stendhalsyndromet er en psykosomatisk lidelse, som forårsager svimmelhed og forøget hjerterytme. Symptomerne kan opstå, når et individ bliver udsat for store mængder smuk kunst. 

– Her er ekstra fint, når appelsintræerne står i blomst. Borgmesteren i Sevilla inviterede mig til en privat omvisning. Denne invitation tager jeg imod med kyshånd og gerne i selskab med mine venner.

www.alcazarsevilla.org

Spain in a day

Rossy de Palma anbefaler også filmen Spain in a day af Isabel Coixet. Den indeholder klip lavet af 22.000 almindelige mennesker. Dokumentaren handler om en dag i folks liv og viser Spanien til hverdag og fest.
–  Filmen viser, hvordan spaniolernes dna ser ud, siger instruktøren Isabel Coixet til tv-kanalen RTVE.
–  Du kan se det ægte Spanien, siger Palma. – Det er en fantastisk film.


Tekst: Inga Ragnhild Holst

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk