/\

ANNONCE

Foto: Magnus Glans

Mennesker

SAS Talents: Jernladyen

Hun løber marathon og har vundet en af de sejeste konkurrencer i verden – air purser i SAS Annika Åström er en kvinde med format.

Annika Åström har altid været aktiv og nydt at motionere. Som barn svømmede hun med sin lokale klub i Jakobsberg uden for Stockholm, og da hun blev teenager, begyndte hun at løbe. Men hendes aktive livsstil var hele tiden noget, hun dyrkede for sin egen skyld, indtil et tilfældigt møde på et senere tidspunkt åbnede op for en helt ny verden.

“Jeg mødte en anden mor på skolen, som også motionerede, og vi begyndte at løbe sammen,” forklarer Åström. “Hun tog mig med til træningslokalet, og det var sjovt at kende en, som også kunne lide at gøre sådan noget.”

I 2006 besluttede parret sig for at deltage i En Svensk Klassiker – den årlige række af konkurrencer, der omfatter løb, cykling, svømning samt langrend i Vasaloppet.

“Jeg deltog i En Svensk Klassiker i syv år i træk,” forklarer Åström. “Og så tænkte jeg i 2011, at det måske var på tide at prøve Kalmar Ironman. På det tidspunkt cyklede jeg meget, fordi vi kørte Vätternrunden, et 300 km cykelløb, så jeg kunne mærke, at jeg var klar til en ny udfordring.”

En Ironman, som består af 3,86 km’s svømning, 180,25 km’s cykling og 42,20 km’s marathonløb, tager omkring 11 timer at fuldføre. Åström var 47, første gang hun deltog – og hun vandt i sin aldersgruppe.

Da hun havde vundet i Kalmar, satte Åström sig sit næste mål – at kvalificere sig til en Ironman i Hawaii, muligvis den barskeste konkurrence i verden.

“Jeg blev nødt til at udskyde mine planer, fordi jeg faldt, da jeg cyklede,” siger hun. “Men det følgende år, i 2013, tog jeg til Ironman i Texas med min bror og vandt i min aldersgruppe, hvad der kvalificerede mig til mit første Ironman World Championship i Hawaii.”

Hun har nu fuldført Ironman i alt otte gange, og håber, at hun kan deltage i Kalmar og måske i Hawaii igen i år.

Foruden Ironman løber Åström jævnligt marathonløb, og et af hendes mål er at deltage i en Marathon i en ny by hvert år. “Jeg elsker den daglige træning,” siger hun. “Men at have et mål er en god måde at motivere sig og bevare interessen.”

Den motivation er imponerende – Åström træner mindst to gange hver dag, medmindre hun er ude at flyve. Det betyder at løbe 10-12 km på hverdage og ca. 20-25 km i weekenderne. Hun cykler også 3-4 timer i weekenden og svømmer regelmæssigt.

“Den bedste måde at starte på er at tænke ‘Hvad kan jeg gøre for at komme i gang?’ og så at sætte sig mål, selv små mål.

“Hvis du arbejder dig frem mod et lille mål, vil du på et tidspunkt nå dertil. Sæt dig så nye mål, og arbejd hen imod dem. Det føles måske lidt hårdt i starten, men når du først kommer i gang, har du slet ikke lyst til at stoppe.”

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk