/\

SECRET TRAVELER

Bookingen II

Mine rejser bliver tit eventyrlige, selv om det ikke var en del af planen fra begyndelsen. Som den gang, hvor jeg fik min egen programserie i en sydeuropæisk radio.

En uges tid efter, at jeg havde booket min jorden-rundt-på-17-dage-rejse, vendte jeg plader til en fest i Cannes. Det var en fest, der var arrangeret af et produktionsselskab, jeg lærte at kende under en påskeferie i Beograd. Til festen mødte jeg en radiovært fra et sydeuropæisk land, som jeg spiller en masse musik fra. Personen syntes, jeg var interessant, og ville have mig med i programmet.

Jeg tænkte ikke så meget over det lige der, men vi holdt kontakten. Senere samme uge talte vi lidt om, hvad vi kunne gøre med radioprogrammet. Jeg fortalte om mine kommende rejseplaner, og værten bed på med det samme.

Fra rastløs i Arlanda til sydeuropæisk radio

Som sagt så gjort. Det blev en lille programserie om min rejse, hvor jeg blev ringet op og interviewet efter hvert stop, med spørgsmål om hvordan det var, og hvilken musik jeg fandt. Det, der startede med rastløshed i Arlanda lufthavn, endte med, at jeg rejste jorden rundt og deltog i et radioprogram i et sydeuropæisk land (hvis sprog jeg ikke taler, så jeg har ikke rigtig tjek på programmet eller den lille station, der lavede det).

Min pointe med historien er, at efter at det at rejse blev nemt og en vane, har jeg kunnet fokusere mere på at rejse ofte og langt for at støde ind i forskellige eventyr. 

‘Alle mine eventyr er endt rigtig godt. Eller ja – med to undtagelser på billederne herunder. ’

Som dengang jeg mødte min kammerat Motto på en mellemlanding for første gang i Bangkok. Vi endte med at drikke os fulde på hans hotel og kørte senere street racing i hans sportsvogn hen til en karaokebar (ikke mig, der kørte; jeg har slet ikke kørekort). Eller da jeg fik et lift med en flok bosniske fodboldfans mellem Sarajevo og Zenica. Eller da jeg hægtede mig på nogle ukendte folk fra en efterfest i New Orleans og lige pludselig befinder mig til en poolfest for nudister – og en masse andre historier, som måske er bedre egnede til andre fora ... 

Tryg på rejsen

Jeg er nok lidt mere eventyrlysten end gennemsnittet (i mangel af et bedre ord; vorherre bevares – beskrive sig selv som eventyrlysten ...), men ikke helt så eventyrlysten som disse historier får mig til at virke. Men efter jeg har vænnet mig til verden og har faret meget omkring, så har jeg følt mig meget tryg ved det. Alle mine eventyr er endt rigtig godt. Eller ja – med to undtagelser på billederne herunder. Men selv når jeg er kommet ud for noget, har det løst sig, og det giver også en følelse af tryghed. 

Det er lidt som da jeg var lille og skulle hen på legepladsen.

Jeg drønede omkring, og når der skete noget, tog mor eller far sig af det. Når der sker noget nu, har jeg Amex' rejseforsikring og EuroBonus-supporten.

Da jeg blev påkørt af en bil på Bali, ringede jeg til Amex – de sagde, hvilket hospital jeg skulle tage på, og stod for alle udgifterne. Da mine kufferter blev væk i Colombia, sendte de penge til at købe ind for (og det har jeg aldrig fået af mor og far). Eller når jeg ikke når et fly eller skal hurtigt et sted hen, så er der SAS-supporten, som kan hjælpe mig.

Når man har opnået den tryghed, føles verden helt lille, og folk, der er langt væk, føles helt tæt på.

 

 

 

 

Tilbage til Bali

Mit yndlingshotel på Bali har lige meddelt, at de skal have en festival på stranden nedenfor om en måneds tid. Jeg ringede med det samme og bookede et fly. Så er der bare lige arbejdet, der skal klemmes ind i ugerne før og efter det ...

Uventet valdhorn

Ugens tommelfinger op tildeler jeg den fyr, der tog sit valdhorn frem og spillede lidt ved Arlanda T5's F-gates. Han stod på nederste etage (dvs. Schengen-niveauet) og troede sikkert, at han var alene der. Men vi var en flok, der stod og ventede på et fly på etagen ovenover og kunne nyde musikken. Tak! 

Juli 19, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk