/\

SECRET TRAVELER

Charmen ved EuroBonus-point

Jeg har købt en rejse til mig og ”J” i vinter. Vi kommer til at flyve på Business. Det synes du måske lyder dyrt? Men jeg skal sandsynligvis kun betale for lidt skatter og afgifter. Hvordan kan det lade sig gøre? Løsningen staves EuroBonus-point.

En eftermiddag i oktober sad jeg og tænkte over, hvor meget jeg og ”J” havde brug for noget at glæde os til, så vi kan komme gennem den mørke vintertid. Samtidig vidste jeg, at jeg havde en hel del EuroBonus-point, som bare lå og brændte i lommen. Efter lidt planlægning og et par hurtige klik senere ringede jeg til J og spurgte:
– Har du lyst til at rejse til Bali og Japan i vinter?
– Ææh… JA! sagde J.
– Godt, for jeg har lige booket fly til Japan og siden hjem fra Bali 2,5 uger senere. Alt sammen på Business. Vi må bare ordne rejsen mellem Japan og Bali senere, når der er kommet lidt flere EuroBonus-point ind, svarede jeg.

– HAHAHA HVAD!? VI SKAL ALTSÅ REJSE!?” var ”J”s reaktion.

Det var ganske enkelt at skabe så stor lykke via telefonen. Jeg havde et SAS Amex Elite 2-4-1 gavebevis (som betyder, at har man brugt 150.000 kroner på under 1 år, kan man booke en pointrejse til den halve pris, og har man brugt 300.000 kroner, må man booke to pointrejser til den halve pris) og 140.000 point, der kunne bruges. Så nu flyver vi til Tokyo og hjem fra Bali om en måned, på Business. Det eneste, jeg skulle betale for var lidt skatter og afgifter.

Vi har dog stadig ikke løst spørgsmålet om transporten fra Japan til Bali. Vi får se, hvad der sker, men eftersom der nu snart scores flere point, så burde det hele løse sig selv.  Vi kommer til at mangle ca. 50.000 point, men jeg har fundet følgende metode til at få ligningen til at gå op:

”J” har 30.000, som kan overføres til min konto for 1500 kroner, og midt i december modtager jeg 10.000 point fra mit SAS-tilknyttede kreditkort. Jeg har desuden to plus-flyveture inden for Europa, inden jeg skal booke, hvilket giver ca. 4.000 point mere. Så mangler der kun 6.000 point, og dem kan jeg købe af SAS for 1200 kroner.

Man bliver jo lidt pjanket med at sidde og udtænke den smarteste måde til at komme bedst muligt af sted. Et øjeblik overvejede jeg at ombooke min tur-retur billet Stockholm-London, så jeg kunne få en mellemlanding i København med på vejen tilbage. Men forskellen skulle være mere end de 200 kroner, som de ekstra point koster.

Det bliver en fantastisk rejse! I Japan skal vi til Osaka og hilse på nogen, jeg lærte at kende forrige vinter. Vi fejrer nytåret i Kyoto, og til sidst skal vi være nogle dage i Tokyo. På Bali får vi rigtig god tid på The Slow i Canggu. Men vi begynder nok et andet sted, måske Uluwatu.

For dem, der ikke er lige så interesserede i bookinger, som jeg er, så virker al denne puslen med booking nok ret omstændeligt. Men fakta er, at bookingen (to personer på Business Class fra Oslo til Japan samt hjemrejsen fra Bali til London), ved sædvanlig betaling i højsæsonen, ville have kostet en hel del over hundredtusind kroner. Nu koster rejsen end ikke 10,000.

Lavere skatter og afgifter på EuroBonus-bookinger

Min ovennævnte rejse kostede 6000 kr. i skatter og afgifter, da jeg bookede den. Det var nogenlunde den halve pris, sammenlignet med hvis jeg skulle havde booket efter ændringen.

 

Ændringerne betyder højere pointomkostninger

Min og ”J”s rejse ville have kostet 165.000 point, hvis jeg havde booket nu, og ikke da jeg gjorde det.

Højere pointomkostninger = bedre tilgængelighed

Ændringer i EuroBonus har bevirket, at pointrejserne begynder at koste flere point, men santidig er skatter og afgifter blevet billigere. En del synes, der skal klages over det. Men husk på, at for de 3000 kroner pr. billet, som man sparer på skatter og afgifter på nogle bookinger, kan der købes 15.000 point. Så forskellen er faktisk ikke så stor. Jeg synes, at ændringen er udmærket, fordi den antagelig vil medføre øget tilgængelighed.

December 06, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk