/\

SECRET TRAVELER

En sommerferie på skinner

Jeg har længe haft en drøm om at rejse med den transsibiriske jernbane. Og i sommer gjorde jeg det. 7500 km og 140 timer med start i Moskva og slut i Beijing.

Min og min vens ferie startede, da vi steg om bord på toget i Moskva og kørte til Suzdal, hvilket bare tog et par timer. Der var vi i et døgn og så på på gamle kirker, gik i sauna, drak vodka og spiste de lækreste agurker, jeg nogensinde har fået.

Derefter fulgte togstrækningen Vladimir – Novosibirsk, som blev klaret på 44 timer. Toget var helt okay – det kunne have været værre. Vi havde en sød værtinde i vores vogn, som sørgede for, at alle havde rent sengetøj, rene håndklæder og mad. Hun kunne ikke et ord engelsk, men fandt altid en passager, der kunne tolke. Vi delte først kupé med et par fra Holland og derefter et hyggeligt russisk par, og det sidste døgn flyttede en russisk børnefamilie ind i kupéen. De tre rejseselskabers engelskkundskaber var begrænsede, men alle var utroligt søde og hyggelige at dele kupé med.

Det var sjovt at passere alle de steder, man kun har set på skærmen i flysædet, når man flyver over Sibirien på vej fra Japan eller Kina til Europa. Da jeg fløj hjem et par uger senere og fløj over Krasnoyarsk, tænkte jeg: ”Jamen, det var jo der, vi stod af toget for at strække benene.”

Efter 44 timer kom vi endelig frem til Novosibirsk, som ikke er en superfed by, hvis jeg skal være helt ærlig. Det blev mest til en løbetur og lidt søvn. Vi kørte hurtigt videre til Irkutsk (31 timer fra Novosibirsk), som er en lidt pænere by. Vi tog også en overnatning ude ved Bajkal-søen, som er utrolig smuk.

Men det smukkeste for mig var nok, da vi kom til Mongoliet (yderligere ca. 24 timer fra Irkutsk). Vildheste, kameler og enorme sletter, stepper og ørkener.

 

I Mongoliet blev vi i tre nætter. En af dem var en vild aften med nogle nomader ude i en hytte. Vi boede hos en gammel nomadekvinde, og hendes andre gæster (eller naboer? Deres engelske var for dårligt, til at vi kunne forstå det) inviterede os til grill-/vodka-aften. I Mongoliet drikker man én ad gangen. Den ældste først og derefter går man videre nedad efter alder. Eftersom alle altid ser på én, når det er ens tur til at drikke, er det umuligt at snyde og smide drinken over skulderen. Man må heller ikke hælde op til sig selv, så det gør det svært at regulere, hvor meget man får i glasset. Aftenen sluttede med en mærkelig mongolsk karaoke til den smukkeste solnedgang, jeg nogensinde har set. Helt øde grønne bakker og sletter, bjerge og græsende heste. Jeg kunne ikke se mig mæt.

Dagen efter vågnede jeg i en hytte med de ondeste tømmermænd. Jeg tvang lidt morgenmad i mig. Derefter insisterede gammelmor, som var alles ubestridte herskerinde, på, at jeg skulle prøve hendes voksne børns festtøj. Hun var en sej gammel høne, der var tæt på 90 år og stadig trænede galopheste, drak vodka, passede sine ca. 200 dyr og sang som en gudinde. Og så var hun mor til 12. Det var vel derfor, jeg ikke kunne sige nej, da hun absolut ville have, at jeg – iklædt det traditionelle mongolske festtøj – skulle prøve at ride for første gang. Det gik heldigvis helt okay.

Vel tilbage i Ulan Bator forkælede vi os selv med en tur på en rigtig eksklusiv spa, inden det sidste tog tøffede mod Beijing.

Mongoliet

Jamen, sikke et fantastisk sted! Så brutalt smukt.

Ikke en god ide

At forsøge at ride dagen efter et vodka-ræs med mongolske nomader må føjes til listen over dårlige cocktails.

Oplevelse:

Man ved, at man har brugt for meget tid i flysenge på første klasse og business class, når man vågner i sin seng i toget og instinktivt leder efter sikkerhedsbæltet.

Oktober 18, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk