/\

SECRET TRAVELER

En træthed, som ikke går væk med en kop kaffe

Nogle måneder ruller alt bare i et rasende tempo. Disse måneder indser jeg vigtigheden af at prioritere, behovet for at genvinde kræfter, og hvor meget jeg værdsætter at flyve med Star Alliance.

Jeg kommer kun til at være én nat hjemme i denne her måned, og det bliver månedens sidste dag. Jeg længes så utrolig meget efter min seng. Det er ikke fordi, jeg ikke har eller har haft det godt, snarere tværtimod. Det går rigtig godt med ”Spanien” (du ved, personen jeg mødte i Barcelona, inden jeg tog til Sydney).

De seneste uger har vi mødtes på en festival i Spanien, tre weekender i personens hjemby og så henover en weekend på mit favoritsted Camogli på Den liguriske kyst. At tage ”Spanien” med dertil var nok større end at præsentere personen for min mor. Det sted er virkelig helligt for mig. 

Men ugerne har ellers ikke været så rolige. Bare en masse arbejdsrejser. Stockholm, Paris, Cannes, Oslo, Milano og Berlin. Jeg har ikke sovet mere end tre nætter i træk i samme seng og ikke engang i min egen. Da jeg tog hjemmefra for cirka en måned siden, pakkede jeg kun til en uge. Men det gik så nemt at presse en weekend ind i Spanien, inden jeg tog til Cannes til et job om mandagen. Det samme et par dage senere inden jeg skulle videre til Paris. Og så var det weekend i Camogli efter et par arbejdsdage i Milano ... Det går ud i ét.

Rejser er rigtig fint og få forundt, men også utroligt krævende. Når jeg rejser rundt i Sydeuropa, og Skandinavien ikke er en del af ruten, så sker det, at jeg flyver med selskaber uden for Star Alliance, og så mærker jeg, hvor bekvem jeg er blevet. I sidste uge skulle jeg flyve fra en lille by i Spanien med et tidligt fly. Jeg havde ikke sovet og heller ikke checket ind online. Først skulle jeg betale 60€ i overvægt på en økonomibillet, jeg allerede havde betalt 400€ for (som Diamant-medlem må jeg have op til 100 kg med, så jeg tænker aldrig over bagagevægten) og derefter sidde på 27B (som Diamant-medlem vælger jeg altid en god plads, når jeg booker). Det er ved sådanne rejser, at jeg sætter pris på fleksible billetter, fast track, lounge og at undgå at skulle pakke så nøje. Især fordi jeg pakker hver anden dag. 

Det kan lyde som et luksusproblem, men al den jagen rundt tærer på min mentale udholdenhed. Jeg er så træt hele tiden, har svært ved at fokusere og glemmer let ting. Det gør, at jeg bliver tvunget til virkelig at prioritere, hvad jeg bruger min energi på. Når jeg er træt, plejer jeg at tage en kop kaffe, men nu føles det som om, jeg kunne sove i hundrede år. I min egen seng. 

I dag er det mandag, og jeg sidder på et fly mellem Spanien og Stockholm. Heldigvis var business billigere end økonomi, så jeg har det okay på flyet. Men det er stadig ikke så velkendt som SAS, Lufthansa eller Swiss. Jeg føler et stort behov for at genkende lidt igen. Glæder mig så meget til fredag, når jeg kan flyve hjem til London og være hjemme en hel weekend (hvis ikke et uforudset job trækker i mig). 

Maldito Ronaldo!

Fløj indenrigs i Spanien samtidig med, at de mødte Portugal under VM. Piloten opdaterede alle ved hvert mål. Mit spanske er relativt dårligt, men ”Maldito Ronaldo” ved jeg nu, hvad betyder. 

Pakke sammen...

Pakke ud, pakke sammen, pakke ud, pakke sammen …..

August 13, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk