/\

SECRET TRAVELER

Fødselsdagen

Som tidligere nævnt, har jeg desværre ikke nået en del fly. Jeg er mindre stolt af nogle af årsagerne end af andre.

For nogen tid siden havde jeg rund fødselsdag. Jeg havde en ganske stor fest, selv om tanken egentlig var en beskeden sammenkomst. Da jeg kom til kontoret, hvor festen skulle holdes, havde mine fantastiske kolleger overrasket mig ved at dekorere med balloner, pynt og så videre. Der kom mange flere gæster, end jeg havde forestillet mig, og det blev en meget, meget sjov og hyggelig aften.

Jeg kom først hjem til lejligheden kl. 8.30 om morgenen. Eftersom mit fly skulle lette kl. 11.15, var jeg nødt til at komme ud af lejligheden ca. kl. 9.00. Fint, så kan jeg lige sove en halv time, tænkte jeg. Og når jeg kun skal sove en halv time, behøver jeg ingen alarm.

Vågner op i panik
Jeg vågner kl. 10.30. Jeg freaker ud, for jeg skal samme aften have en ny fest for mine venner - i min nye hjemby. Jeg skal nå flyet! Jeg ringer til EuroBonus-supporten og kommer direkte igennem, fordi jeg er Diamond:

”Hej! Altså undskyld, men jeg fyldte rundt i går, og nu er jeg enormt forsinket til mit fly, kan du være venlig at holde det for mig i 30 minutter?”

”Hmm. Jeg kan se, du havde fødselsdag i går. Lad mig se, hvad jeg kan gøre”. (Pause). ”Okay, jeg kan holde det i 20 minutter - men du skal skynde dig!”, svarede manden i supporten.

Nej, det sagde han naturligvis ikke.

Det ville være enormt irriterende, hvis fly hele tiden skulle vente på forsinkede passagerer med tømmermænd. Forestil jer, at I sidder i kabinen, og så meddeler piloten:

”Hej! Beklager, vi har en person, som skal med, men han festede i går og sov over sig. Vi er nødt til at vente på ham. Sorry, at I kommer for sent til jeres flyforbindelser”.

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg tænkte, da jeg spurgte. Det han i virkeligheden sagde var:

”Øh, desværre kan det ikke lade sig gøre. Men hvis du ønsker det, kan du betale ”fare diff” og flyve kl. 13 i stedet for?”. Så det gjorde jeg, kom derfra og videre til min egen fest.

Det er dejligt med mange afgange og fleksible billetter. Bagsiden af medaljen er, at jeg tager det lidt for afslappet med tiderne. Eller sådan var det i hvert fald førhen. Forrige år kom jeg for sent til 6–7 fly. Mit nytårsforsæt for 2018 var ikke at komme for sent til så mange fly, og indtil videre er jeg ikke kommet for sent til et eneste (syv-ni-tretten). 

Selvvandende urtepotter

Det er et must, når man rejser ofte og er meget glad for potteplanter. 

Takeaway-diæten

Når man kun er hjemme 2-3 dage ad gangen, er der ikke meget fornuft i at fylde køleskabet. Jeg bliver dødtræt af at spise alle måltider ude eller få dem leveret hjemme.

Maj 28, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk