/\

SECRET TRAVELER

Hvordan man ikke skal opføre sig i en lufthavn

Indimellem kan der opstå en lidt dårlig stemning mellem flypassagerer og personalet. Som regel har de ret, men selv hvis du mener, at de tager fejl, må du huske, at det er dem, der bestemmer. Den slags situationer løses sjældent på en bedre måde, hvis du bliver hidsig, irriteret, sur eller ubehagelig. Mig sker det ret sjældent for, men en gang imellem er jeg ”den” person.

Jeg skulle flyve til Pisa via Rom fra Paris. Netop den morgen var jeg i strålende humør, og alt gik godt ved indcheckningen. Men ved security ville de veje min bagage. Da jeg er ret forkælet med fasttrack og SAS, blev jeg lidt sur, selv om jeg vidste, at de havde ret.

Reglerne siger jo i alt 12 kg bagage, og jeg havde 20 kg. Eftersom jeg havde en meget kort mellemlanding i Rom, ville jeg ikke checke nogen bagage ind. Jeg bad, om de kunne gøre en undtagelse, fordi de skulle fremsende bagagen til mig i Toscana, hvis den ikke kom med tilslutningsflyet. Alligevel sendte de mig tilbage til incheckningsskranken.

Der sagde de nej til at give mig et ”cabin approved” mærke. Hvis de havde været en smule venligere, var jeg gået med til at checke den ind. Men jeg blev i stedet sur og gik hen til billetkontoret for at arrangere en opgradering.

Hende, der arbejdede der, syntes nok ikke, at jeg passede ind i billedet af en forretningsrejsende, for hun var ikke særlig interesseret i at hjælpe mig. Hun tog røret for at ringe til sin chef, men det lød ikke, som om hun fik et svar, for hun lagde røret på efter 10 sekunder og sagde:
– Not possible.

Så jeg måtte bare checke ind. Nu var det gode morgenhumør blæst helt væk.

Kvinden, der checkede bagagen ind, var den samme som før, og hun satte bagagekvitteringen på passet. Noget jeg har en hang-up på. Når man flyver ca. 100 gange om året, er resultatet nemlig en stor klisterklump på bagsiden af passet. Det blev dråben, der fik bægeret til at løbe over for mig. Min kommentar til det var sur og fremfor alt pinlig, da jeg med stor irritation i stemmen sagde:
– Don’t do that! Put it on the boarding pass! I take a hundred flights a year! Så drejede jeg om på hælen. Herregud, så pinlig jeg kan være indimellem.
– Thank you Madame/Sir! råbte hun efter mig.

Jeg råbte, stadig sur, det samme tilbage og havde bagefter hovedet fuld af de klassiske tanker om, hvad jeg egentlig burde have sagt.

Da jeg var kommet gennem security, tog jeg en kop kaffe. Og ved boardingen var jeg blevet rolig og havde indset det urimelige i at være så ubehagelig mod nogen, som bare forsøgte at gøre deres arbejde. Heldigvis var det den samme indcheckningsagent, som stod for boardingen. Jeg checkede ind med boardingpasset, slugte min stolthed og gik hen til hende og fremstammede:
– Madame, I’m so sorry that I was rude before.

Hun lyste op og så rørt ud, måske fordi hun så, at jeg skammede mig så meget. Hun satte håndfladerne mod hinanden og gav mig et meget hjerteligt:
– Merci!
Jeg sagde undskyld igen, og vi havde et fint moment.

Hvad kan man så lære af mine fejltagelser? Jo:
Man er jo, præcis som dem, der arbejder i en lufthavn eller for et flyselskab, bare et menneske. Så giv en undskyldning, hvis du flipper ud.

Netop!

Min bagage var den første, der rullede op på båndet i Pisa.

Motorcykeltaxa

Jeg forsøgte at få fat på en taxa i Paris i morgentrafikken, hvad der endte med, at jeg prøvede at køre med motorcykeltaxa for første gang. Det vil jeg gøre igen! Utrolig god måde at starte dagen! Men mere om det i et andet indlæg.

Hotelpriserne i Paris i løbet af fashionweek.

Sindssyge! Hvis man ikke reserverer i god tid …

November 15, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk