/\

SECRET TRAVELER

Til Island – på anden date

Fleksible billetter får mig nogle gange til at lave lidt vovede bookinger. For eksempel en rejse til Island med en person, jeg kun havde kendt i to timer.

For nogle måneder siden var jeg på date med en, jeg mødte via en app. Vi vidste ikke noget om hinanden, så samtalen var lidt famlende i begyndelsen, men efter en halv time begyndte personen at beskrive sig selv som spontan:
- Engang havde nogle af mine kollegaer tilmeldt sig et cykelløb rundt om London, og to dage inden var der en, der trak sig – og så tog jeg pladsen! Har du gjort noget spontant for nylig?”
Så jeg svarede:
- I sommers, da mit fly var forsinket, ringede jeg vilkårligt til mit flyselskab og bookede en uplanlagt jordomrejse for mine EuroBonus-point. Med afrejse en uge senere.

Jeg ved det ikke med sikkerhed, men jeg fik følelsen af, at min date derefter følte sig tvunget til at leve lidt mere op til sin påstand om at være spontan. Og chancen kom.

”Skal vi booke nu?”

To timer senere spiste vi middag og begyndte at snakke om Island. Det viste sig, at ingen af os havde været der.
- Skal vi rejse dertil?, foreslog jeg.
Her så min date formodentlig chancen for at være spontan og svarede:
- Ja, hvorfor ikke, skal vi booke nu? Jeg forlader London et stykke tid om to måneder, så inden da.
Desværre er jeg den forkerte person at sige sådan noget til, hvis du ikke mener det alvorligt.  Dels fordi jeg kan lide at booke rejser og ikke synes, der er det store i det, dels fordi jeg er et konkurrencemenneske og normalt ikke trækker mig. Så jeg trak mig ikke.
- Hm, okay, men om en måned så? Eller ved du hvad, jeg kan næste weekend, sagde jeg.

Jeg så, at min nye rejsepartner fandt Skyscanner frem, men samtidig lod til at forvente, at jeg ville trække mig og spekulerede på, hvor langt vi skulle køre den. Den her person virkede meget konkurrencefokuseret, og jeg indså, at ingen af os ville melde fra. Så manglede kun det indlysende: at booke fleksible billetter.
- You know what? Let me take care of this, sagde jeg.

En okay date nummer to

Da min date var på toilettet, ringede jeg til SAS og bookede en bonusrejse. En fredag aften på hotel i København og derefter et døgn på Island. En okay date nummer to, hvis jeg selv skal sige det. Da min date kom tilbage til bordet, fortalte jeg, at alt var klart. 
- WHAT? You did it?!

Det gik op for os, at vi havde kendt hinanden i omtrent to timer og snart skulle på weekend sammen. Selvom jeg bookede fleksible billetter, så tog vi afsted. Det var utrolig hyggeligt, men vi så aldrig hinanden igen efter den weekend. Men det er et rigtig fint minde.

Tilbage i Europa

Første flyvning efter ferien var med det supertidlige SK1530 fra London til Stockholm. Min favoritperson ved indtjekningen var tilbage, hun bekymrer sig altid om mig og synes, at jeg ofte er sent på den – og det var virkelig lige på grænsen igen. ”Oh, on time today, are we?”. Rart at være tilbage i Europa igen.

SAS’ nye wi-fi.

Jeg har nydt den et par måneder nu. En helt utrolig game changer.

Unødvendig regel

Jeg fløj BCN-LHR med et selskab uden for Star Alliance i sidste uge og ankom i lufthavnen hele seks timer før afgang for at holde en kollega med selskab og bagefter arbejde i loungen. Tilsyneladende kunne man først få adgang til loungen fire timer før afgang. Meget unødvendig regel, især for den lounge. 

August 02, 2018

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk