/\

ANNONCE

Christianshavn. Foto: Christian Alsing
Christianshavn. Foto: Christian Alsing

Steder

Bæredygtig luksus i København

København er ikke blot Verdens Bedste Cykelby, men har også miljøvenlige hoteller, grøn gourmetmad, bæredygtige bydele og en plan om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad. Oplev det grønne København med vores guide.

Crowne Plaza Copenhagen Towers

Bo i luksuøse og ultramoderne omgivelser på Danmarks mest bæredygtige hotel. Det ligger tæt på lufthavn og metro i den futuristiske Ørestad og tilbyder økologisk mad, økologiske produkter til personlig pleje samt byens eneste lounge med indendørs skov.

Ørestads Boulevard 114–118, København

Vis på kort

Axel Guldsmeden

Guldsmeden-hotellerne er en økologisk hotelkæde, der er Green Globe-certificeret (en global certificering for bæredygtig turisme), med en håndfuld boutiquehoteller i København. Axel, beliggende midt på det centrale Vesterbro, er det største og har fremragende, hyggelige værelser og en stemningsfuld spa.

Axel Guldsmeden

Helgolandsgade 11, København

Vis på kort

Hotel Kong Arthur

Det smukke boutiquehotel Kong Arthur ligger mellem søerne og centrum. Det familieejede sted har en økologisk menu og Green Key-certificering, den førende standard for fortjenstfuld indsats inden for miljømæssig ansvarlighed og bæredygtig drift i turismeerhvervet. Hotellet har en dejlig gårdhave, flere restauranter og den skønne Ni'mat Spa.

Nørre Søgade 11, København

Vis på kort

Foto: P A Jørgensen

Relæ

I 2016 blev den trendy Michelin-restaurant Relæ kåret som verdens mest bæredygtige restaurant. Bæredygtighed er inkorporeret i alt fra fødevareingredienser til rengøringsprodukter.

Relæ

Jægersborggade 41, København

Vis på kort

Foto: Kødbyens Fiskebar

Fiskebaren

Denne trendy fiskerestaurant i det altid hippe Kødbyen serverer bæredygtige fiske- og skaldyrsretter i smarte, industrielle omgivelser. Maden er god og restauranten er ekstremt populær, så det anbefales at bestille bord. Hvis det glipper, kan du stadig spise i baren.

Flæsketorvet 100, København

Vis på kort

DØP – Den Økologiske Pølsemand

Hos denne prisbelønnede økologiske pølsemand kan du spise din hotdog med god samvittighed. Alle ingredienserne er 100 % økologiske, og al servicet er fremstillet af biologisk nedbrydeligt eller genanvendeligt materiale. Ud over hotdogs serveres der pølser med sundt tilbehør såsom stuvet grønkål eller mosede rodfrugter. Modtog Green Award i 2015.

DØP – Den Økologiske Pølsemand

Amagertorv 31, København

Vis på kort

PureShop

PureShop er Danmarks største leverandør af økologisk kosmetik. Dens økologiske, plantebaserede produkter indeholder ingen syntetiske konserveringsmidler, farvestoffer eller parfume. Den luksuriøse og smukke butik sælger kun mærker, der opfylder kriterierne for økologisk kosmetikcertificering, og man forhandler alle de førende navne inden for økologisk hudpleje, hårpleje og makeup.

PureShop

Grønnegade 36, København

Vis på kort

River and Raven

River and Raven var på AOKs liste over byens bedste mode-butikker for kvinder i 2017, og ejes af stylisten Regitze Bay. Butikken forhandler alt fra bæredygtigt badetøj, sneakers og makeup til diamanter.

River and Raven

Store Kongensgade 116B, København

Vis på kort

EcoEgo

Her fås alt fra genbrugeligt madpapir og plastikfrie fryseposer til solcelleopladere til computeren, rejsetasker af genbrugte vandflasker, økologisk tøj og meget mere.

Nørre Farimagsgade 82, København

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 30 oktober, 2017

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk