/\

ANNONCE

Paco Méndez' restaurant Niño Viejo.
Paco Méndez' restaurant Niño Viejo.

Foto: Foto: Sara Larsson

Steder

Barcelonas sydamerikanske smagsoplevelser

Sydamerikansk mad bliver mere og mere populært rundt om i verden med det peruvianske Nikkei-køkken i front. Tendensen er især synlig i Barcelona, der længe været hjemsted for et blomstrende sydamerikansk samfund. Det tog noget tid for byen at omfavne dets køkken, men sådan er det ikke mere.

“Mexicansk mad har en tendens til at få et dårligt ry”, siger Paco Méndez, den mexicansk-fødte Michelinkok, som leder Niño Viejo og Hoja Santa i Barcelona. Begge er en del af restaurant-imperiet elBarri ledet af Albert og Ferran Adrià, som er berømte for at stå bag den tidligere restaurant el Bulli, der blev kåret som verdens bedste.

“Folk tror, at vores mad er billig og fed, men det kunne ikke være længere fra sandheden. Autentisk mexicansk mad er smagfuld, farverig og frisk”, fortsætter Paco, hvis restaurant Hoja Santa fik en Michelinstjerne i 2015 og dermed blev den anden mexicanske restaurant i Spanien og Europa, som nogensinde har fået en.

Selvom der ikke findes noget pan-sydamerikansk køkken, siger Paco, at der er nogle temaer, der går igen over hele kontinentet. “Tomat, majs og chili er tre ingredienser, der er i næsten al latinamerikansk mad”, siger han.

Ser man på listen over verdens 50 bedste restauranter, så er der ingen by, der har mere end tre restauranter på listen. Fire byer har tre restauranter. Det er: Mexico City, London, New York og Lima, og den by, hvor restauranterne får den bedste placering, er Lima, Peru, hjemsted for Nikkei-mad. 

Når du første gang hører om en restaurant, der serverer peruviansk-japansk mad, vil du sandsynligvis afvise det som en skør dille. Men faktisk har Nikkei-køkkenet, der er baseret på rå fiskeretter såsom sushi, sashimi, tatar og ceviche, eksisteret et stykke tid. Nikkei-mad opstod i Lima efter en tilstrømning af japanske landmænd i slutningen af det 19. århundrede. Maden fik sit indtog på den nordlige halvkugle, da Nobu åbnede i New York i 1994. I dag får du svært ved at finde et hipt spisested, der ikke som minimum har en ceviche af havaborre eller tuntatar på menuen.

Men latinamerikansk mad er mere end blot mexicansk og peruviansk. Andre sydamerikanske lande har deres egne spændende kulinariske traditioner, lige fra brasilianske moqueca og feijoadas til alles favorit, det venezuelanske fladbrød arepa.

Her er de mest populære steder lige nu med sydamerikansk mad i Barcelona:

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk