/\

ANNONCE

Foto: Shutterstock

Steder

Berlins bedste klubber

Udvalget af klubber i Berlin er enormt, med musikgenrer fra minimalistisk techno og hård trance til pumpende house og spraglet disco. Festen starter tit om fredagen og fortsætter som regel uden afbrydelser til langt hen på mandagen.

 

Foto: Prince Charles

Prince Charles

En af de få gode klubber i Berlin, som er specialiseret i hiphop og r’n’b. Her er en forsænket bar i en tør swimmingpool, house aftener og hiphop nætter. Hvis du vil væk fra DIY-stemningen i mange af technoklubberne eller er blevet træt af de klaustrofobiske betonkældre, er Prince Charles et godt og lidt sundere alternativ.

Prince Charles

Prinzenstraße 85F, Kreuzberg

Vis på kort

Bedste tidspunkt: Tjek deres website for særlige fester og koncerter.

Foto: Nineties Berlin

Multimedieudstilling

Indtil 28. februar 2019 kører der en multimedieudstilling “Nineties Berlin” i Alte Münze i Mitte området. Udstillingen fortæller historien om Berlin i 1990’erne og dækker udviklingen i byens festkultur med technoklubber og med Love Parade-fænomenet, der var så vigtigt. Spor udviklingen af de forskellige stilarter inden for techno og house, og læs om legendariske klubber som Tresor og UFO.

Nineties Berlin

Molkenmarkt 2, Mitte

Vis på kort

Foto: Sisyphos

Sisyphos

Sisyphos, en af de mest populære sommerklubber i Berlin, ligger et par kilometer fra den nærmeste jernbanestation i et slidt industriområde. Klubben har adskillige dansesteder i det, som engang var en virksomhed med skrotmetal og containere, og har åbent fra fredag til mandag, sommetider helt til tirsdag uden afbrydelser. Da den åbnede i 2009, blev den hurtigt et af de mest populære steder i Berlin med egen sandstrand, en lille dam og en bro.Bedste tidspunkt: Solrige sommerweekender.

Sisyphos

Hauptstraße 15, Lichtenberg

Vis på kort

Bedste tidspunkt: Solrige sommerweekender.

Foto: Shutterstock

Tresor

Tresor ligger i en gammel bankhvælving ved Potsdamer Platz, og det var en af de første klubber, der dukkede op efter Murens fald. Ligesom mange andre steder var de nødt til at lukke, da priserne på grundene efter årtusindskiftet steg tårnhøjt, og byudviklingen tog fart. Nu ligger The Mall of Berlin på den samme adresse. I dag har den oprindelige ejer dog genåbnet klubben, men nu som en del af et elværk ejet af det svenske energiselskab Vattenfall. Der er to etager med dans, og den tunge techno bliver spillet i kælderen af en DJ bag en grill.

Tresor

Köpenickerstrasse 70, Mitte

Vis på kort

Det bedste tidspunkt: Mange mennesker hævder, at det regelmæssige queerparty Herrensauna er den bedste af Tresor-festerne.

Griessmühle

Griessmühle ligger i en nedslidt fabrik ved Landwehrkanalen i Neukölln, lige uden for ringvejen. På nogle tidspunkter må lastvogne fra de tilstødende lagerbygninger kante sig forbi dansende gæster på det støvede klubområdes jord for at komme ud af området. Stedet er blevet hjem for en række utroligt populære klubber i de senere år, som f.eks. gayklubben Cocktail d'Amore og 90’ernes ravetema Tekknozid.

Griessmühle

Sonnenallee 221, Neukölln

Vis på kort

Bedste tidspunkt: Efter midnat for at opleve den rå fabriksstemning, om dagen i weekenden for en mere afslappet stemning i “haven”.

Sameheads

Berlin er fuld af små lokale klubber, som er værd at besøge. En af de bedste er Sameheads i Neukölln. Der er en bar på øverste etage, hvor mannequiner udgør en del af den eklektiske indretning, og kælderen rummer en overbefolket og fugtig technoklub. På grund af problemer med naboerne er lydniveauet på den øverste etage på samtaleniveau, mens lyden i kælderen til gengæld er voldsom. Mange interessante bands og et godt og engageret stampublikum. På hverdage er her quizzer og gratis filmaftener, hvor de viser gamle smalle film.

Sameheads

Richardstraße 10, Neukölln

Vis på kort

Bedste tidspunkt: Sameheads er især kendt for sine Italo Disco-aftener.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk