/\

ANNONCE

Foto: Robert Seger
Foto: Robert Seger

Steder

Bo godt i Beirut

Fra eksklusive femstjernede hoteller til hippe hostels - Beirut har noget for enhver smag.

Foto: Robert Seger

Intimt med stil

På boutique-hotellet Villa Clara kan gæsterne nyde den charmerende stemning i den renoverede gamle villa med individuelt indrettede værelser. Det fransk-libanesiske par, Marie-Hélène Moawad og Olivier Gougeon, har indrettet stedet med et personligt touch og med smagfuldt udvalgte eksempler på lokalt design, hvor de blander gamle og moderne indslag. Om aftenen befinder Olivier sig sandsynligvis i den franske restaurants køkken, hvorfra han serverer velsmagende, orientalsk inspirerede retter.Marie-Hélène, som selv er kunstsamler, tilbringer sin fritid på Beiruts gallerier."Kunstscenen er meget levende her, og der er masser af ting at se. Mine yndlingssteder er Marfaa, et ungt galleri med nutidskunst, Agial, som har specialiseret sig i arabiske og libanesiske kunstnere, og Aishti Foundation med amerikanske og vestlige kunstnere. De har dog kun en privatsamling. Et andet sted, du ikke skal gå glip af, er det tysk-libanesiske Gallerie Tanit, som udstiller libanesisk, iransk og vestlig kunst.

Villa Clara

Rue Kenchaara, Ashrafieh, Mar Mikhael

Vis på kort

Foto: Robert Seger

Eksklusiv luksus

Blandt de eksklusive hoteller er Le Gray det bedste valg i byens centrum. Det smukke femstjernede hotel har service på højt niveau og har desuden interessant libanesisk kunst i alle de rummelige værelser og i lobbyen. Det føles godt at starte dagen med deres fantastiske morgenmad med friskpresset juice efter eget valg, halva og Eggs Benedict.

Le Gray

Rue El Shouhada, Beirut

Vis på kort

Den bedste udsigt

Det moderne Eighteen Sixty Six boutique-hotel har en fantastisk beliggenhed ved havet og ligger tæt på Hamra. De store vinduer giver en storslået udsigt over Zeituna-bugten.

Eighteen Sixty Six

Bliss Street, Hamra

Vis på kort

Mellemøstens største spa

Hvis du gerne vil undgå det travle bycentrum, men alligevel være tæt på byen, så vælg det femstjernede Le Royal. Hotellets tema er havet, og børnene vil nyde vandparken, mens de voksne vil værdsætte den største spa i hele Mellemøsten.

Le Royal Hotel Beirut

Leisure Hills Complex, Dbayeh, Libanon

Vis på kort

Sjov på budget

Saifi Urban Garden er et godt tilbud, hvis du er på udkik efter et budgethotel. De har et stort fællesområde og en restaurant, som byder på god mad, shows med optræden og på mate og vandpibe. Et fantastisk sted at møde andre rejsende.

Saifi Urban Garden

Pasteur Street, Gemayze, Beirut

Vis på kort

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk