Steder
Børnefamiliens tips til Malta
Malta er en perfekt ø for børnefamilier, børn er som regel meget velkomne på restauranter. Malta er også en relativt lille ø, så sørg for at besøge flere steder, når I er der.
Familien Rogers bedste tips:
Strandpromenaden fra Sliema til St Julian
Gå en tur langs med Middelhavet. Her sidder de ældre på bænkene, børnene leger, og mange er ude at løbe på den lange strandpromenade. Tag en svømmetur fra klipperne, eller snup en Cisk (maltesisk øl) i en af de små udeserveringer. Giv dig god tid til at nyde promenaden langs vandet. Der er gode legepladser i området mellem Sliema og St Julian. For dem, som bliver sultne, kan et stop på La Veccio Napoli anbefales. Bestil deres trøffelpizza med parmaskinke. Eller start sent om eftermiddagen i Sliema, og slut af med en middag på en af St Julians restauranter i Maltas mest romantiske bugt.
Den Blå Lagune, Comino
Tag en bådtur til den blå lagune. Det er måske vores mest ”turistede” tips, men det er en herlig bådtur, og lagunen er virkelig et lille paradis. Den grønne ø Gozo er nabo til øen Comino. Gozo er også et besøg værd, du kan også blive et par dage og leje et fantastisk ”farm house”.
Da Pippo i Valetta
Da Pippo er Maltas bedste frokostrestaurant. Sæt en halv dag af til at nyde alle de retter, som serveres. De har ingen fast menu, men hummerraviolien med maltesisk hvidvin er helt i top. Her er højt til loftet til livlige samtaler og store armbevægelser.
136, Melita Street, Valletta
Tigne Point
Stort shoppingcenter med aircondition. Perfekt, når det er for varmt til at være ude. Her kan man købe det meste til alle i familien.
Pjazza Tigné, Tigné Point TP01
tignepoint.com/the-point-shopping-mall
Mdina
Den tavse by. Gå ikke glip af dette historiske sted på Malta. Mdina er en middelalderby (den gamle hovedstad), hvor tiden har stået stille.
Andre steder på Malta, der også er et besøg værd:
Dingli Cliffs
Maltas højeste punkt. Fantastisk udsigt.
Morgenmad på Hilton i Portomaso
Portomaso St Julian’s, PTM 01
hiltonmaltahotel.com
Middag på Zest
Hotel Juliani, 12 St George’s Road, St Julian’s
hoteljuliani.com/dining/zest
Skipper Skræk-byen (Popeye Village)
Triq Tal-Prajjet, Il-Mellieħa
popeyemalta.com
Apple’s Eye in Mellieha
Maltas fineste strand
Malta Marine Park
Her kan man svømme med delfiner.
Tul Il-Kosta, Naxxar 9038
marineparkmalta.com
Just Burger
Maltas bedste burgere.
Triq Ball, San Ġiljan
justburger.co
Publiceret: 8 september, 2015
Mest læste
Mest læste
ANNONCE