/\

ANNONCE

Foto: Mark Earthy

Steder

Brixton – en del af London, du ikke må gå glip af

Brixton har arbejdet hårdt på at forbedre sit omdømme. Området har haft et notorisk dårligt ry, men nu kommer de hippe, trendy og kreative til Brixton og går på gallerier, drikker cocktails og hænger ud i det multietniske kvarter.

Metroen ruller ikke stille ind på Brixton. Flere hundrede står af på stationen, og man kan straks fornemme, at området har fået det cool stempel. I Brixton hænger trendsættere ud, og der venter et bombardement for alle sanser og en kulørt global kultur med kant og nye spændende markeder, gallerier og spisesteder i gamle lagerbygninger. Stemningen på Brixton Road en mandag morgen er lige så hektisk som Pop Brixton en fredag aften (Pop Brixton er et lokalt samfundsprojekt, som har omdannet en nedlagt grund til et blomstrende hotspot for nystartede virksomheder med bl.a. gourmetrestauranter og streetfood). Det kan godt være, at Brixton er ”endestationen” på metrolinjen, men det trendy rykind er tydeligt.

”Efter dig,” siger en ældre mand i et løst tredelt jakkesæt, der med sin stok indikerer, at jeg skal passere ham på Ferndale Road. ”Jeg er ikke så adræt længere.” Vi udveksler smil, inden han går ind på posthuset i det tidligere Edwardianske stormagasin, der nu er omdannet til et trendy kontorfællesskab med caféer og en pladebutik. Jeg kigger gennem vinduet til den italienske streetfoodrestaurant, da en forbipasserende kvinde lufter sin mening om den korrekte måde at klæde et barn på. Hun peger over på den anden side af gaden, ”Den mor burde give sit barn mere tøj på!”

Glem alt, hvad du har hørt om, at befolkningen i London skulle være tilbageholdende. I det mindste er det ikke tilfældet i Brixton.

David Bowie på Tunstal Road.

Allerede ved første besøg i Brixtons beton føler man sig hjemme. Jeg ved, at det er sådan David Bowie-fans har det. De besøger Tunstall Road og vægmaleriet af en ung Bowie med det ikoniske lyn, der skærer over hans højre øje, og som er blevet et samlingspunkt for fansene.  ​​Brixton er indbegrebet af kontraster og mangfoldighed.

Brixton er charmerende alternativt, og man fornemmer straks energien fra butikkerne langs Electric Avenue til kunstgallerierne, de lokale markeder og de mange nye restauranter. Gadelivet led under krigen – bomber ødelagde dele af bydelen, middelklassen flygtede og afrocaribiske indvandrere flyttede ind. Med billige boliger og det nærmeste jobcenter i Coldharbour Lane, er Brixton blevet til et multietnisk miks med en afrocaribisk vibe, der aldrig stopper. I dag er de stilfulde victorianske detaljer langs Electric Avenue erstattet af afrikanske gevandter med varme mønstre, skinnende syntetiske sengetæpper, hårextensions og T-shirts i det jamaicanske flags farver.

Electric Avenue

"Det er lidt af et eventyr at snuse rundt i bydelens marked. Der er en fantastisk etnisk sammensætning og en hjemmelavet kultur,” fortæller Zac Monro, der har boet i Brixton mange år, og som kommer gående fra sit arkitektfirma på Effra Road. ”Det er en helt unik energi, der kendetegner Brixton.”

Det glasoverdækkede marked Brixton Village var tæt på at blive forvandlet til luksuslejligheder for år tilbage, men naboerne protesterede højlydt. Bygherren valgte at beholde de gamle caribiske, colombianske og vietnamesiske butiksejere og der kom nye til. Zac taler med de irakiske ejere af Nour Cash & Carry, hvis hylder er fyldt med tamarinde, aloe og forskellige slags dadler. Vi fortsætter forbi en oste- og fiskehandler, inden vi spiser frokost på en thaicafé, hvor duften af mad blander sig med lugten af pot. 
”Hvis man kunne komme det på flaske, ville det være Brixton,” fortæller Zac, ”evnen til at sammensmelte forskellige religioner, kulturer og etniske grupper.”

Det glasoversækkede galleri på den anden side af Atlantic Road

Det overdækkede Market Row på Atlantic Road har et mere moderne præg med hipsterkulør – minimalistiske kunstgallerier, boghandlere og kafferisterier. Selvom det ikke er universelt accepteret blandt de lokale, har Zac Monro kun ros til overs for de nye iværksættere, såsom Brixton Brewery og Honest Burgers –  der har oplevet en enorm vækst, og Champagne + Fromage, den charmerende importør af franske delikatesser. ”Hvis man havde gjort det for 20 år siden, ville nogen have smadret ruderne,” fortæller han.

Udenfor på Coldharbour Lane er forvandlingen af Ovalhouse Theatre i gang, et projekt, der også omfatter de kreative studier, Zac har designet i en forladt bygning. Ved siden af ligger den store ikoniske boligblok, Barrier Block, et boligområde, der minder om et topsikret fængsel med høje betonmure. Zac husker Brixton som en ”krigszone”, en social fiasko, allerede inden det blev synonym med optøjerne i 1981, Brixton Riots.

"Samtidig", fortæller han, ”havde Brixton en utrolig rig kultur, med bz-bevægelse, raves - spændende ting i en by”. Med genopbygningen af Ovalhouse, med en direktør, der er født og opvokset i Brixton, tilføjer han, ”er som at komme hjem.”

Det samme gælder for mange andre steder i området. Senere, da jeg kommer til restauranten Effra Social, en tidligere herreklub, klapper en fyr, der står med en drink i døråbningen, mig på ryggen og byder mig velkommen som en gammel ven. Resten af historien er sløret af den lokale øl, Coldharbour Lager, men netop i Brixton er der rummelighed og frihed til at træde uden for normerne.

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 15 maj, 2019

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk