/\

ANNONCE

Foto: Dan Woodger

Steder

Clubbing i Berlin

Når det kommer til klubber, er der ikke mange byer, der kan stikke Berlin. Byens legendariske technoscene voksede frem 1980'erne, hvor dansegulvet blev et led i genforeningen af øst og vest.

Lige siden Berlin blev udnævnt som hovedstad i det nye Tyskland i 1871, har byen været en alternativ kulturel smeltedigel – undtagen i de 12 år under nazistisk herredømme. Vore dages klubkultur, som mest handler om techno, har dog sit udspring i den politiske udvikling for 30 år siden.

Enhver, som ville høre elektronik musik i Berlin i 1980’erne, var nødt til at sætte kursen mod en håndfuld små kælderklubber i Vestberlin. De blev drevet af fans og var for fans – og det lignede slet ikke det massefænomen, som kulturen er blevet i dag.

Det ændrede sig alt sammen med et slag i efteråret 1989. For pludselig var Vestberlin fuld af østberlinere, der fejrede Murens fald. De kom som en euforisk indsprøjtning og gjorde techno til lydsporet for deres nyvundne frihed.

Illustration: Dan Woodger

I dag hævder mange mennesker, at det var der på dansegulvet, at den første ægte forening af øst og vest fandt sted. Murens fald frigjorde også adskillige tomme bygninger. En del klubber kunne åbne på midlertidige kontrakter, eller helt uden, i nedslidte beboelsesområder og fabrikker i øst.

Afhængighed af svælget mellem gammelt og nyt har altid været skæbnen for technoklubberne i Berlin. At spore historien bag festen gennem byen er derfor også at spore firstmovernes præg på byens udvikling.

Mange af klubberne holder stadig til i gamle industribygninger med beton og stål som fremtrædende elementer i indretningen. Og mange af klubberne har været i stand til at købe de bygninger, de driver deres forretning i. Men hvert år er flere af dem nødt til at lukke på grund af huslejestigninger eller også bliver grunden, de ligger på, solgt til kapitalrige investorer.

Politiske instrumenter er derfor taget i brug for at sænke hastigheden i gentrificeringen. Klubkulturen er stadig en af hovedhjørnestenene i Berlins turistindustri i dag og er en integreret del af byens PR-profil.

Når det så er sagt, betragter technoklubberne stadig sig selv som en subkultur for fans. Det er en afgrundene til, at mange steder har en mere eller mindre streng politik ved indgangen. Det er ikke enhver, der bliver lukket ind. Derfor er det klogt at foretage lidt research i forvejen, så man ved, hvilken slags fest det bliver på bestemte aftener, og hvilke DJ’s der spiller.

Illustration: Dan Woodger

Nogle områder, som f.eks. Berghain og KitKat, er blevet tilflugtssteder for byens gay og fetish klubpublikum. Det påvirker ikke kun, hvem der får adgang ved døren, men også attituden på dansegulvet, hvor det er strengt forbudt at tage billeder.

Efter 1949 har der ikke været nogen love i Berlin, der kan bestemme, at en bar eller klub må lukke. Festerne fortsætter derfor ofte uafbrudt fra fredag til langt hen på mandagen. Byens liberale holdning karakteriserer også klubkulturens afslappede holdning til stoffer.

Men der er folk i miljøet, som mener, at techno- og klubkulturen i Berlin er ved at nærme sig slutningen af sin moderne fase. Lidt på samme måde som rock i 1980’erne. På dette tidspunkt, hvor man begynder at åbne museer for klubkulturens historie, ser man et første tegn på, at fremtidens fester vil blive organiseret på en noget anderledes måde. Måske også et andet sted.

 

Blev du inspireret af denne artikel?

Giv den en thumbs up!

likes

Sidst ændret: 15 november, 2018

ANNONCE

Luk kort

Kategori

Fra artiklen

Del tips

Luk

Leder du efter noget specielt?

Filtrer din søgning

Luk